Sejren har mange fædre, men nederlaget har kun et.
Og Liberal Alliance har lidt et nederlag, og det er mig, der har stået i spidsen, og det er mig, der har ansvaret for det nederlag.
Det ansvar det tager jeg på mig, og derfor trækker jeg mig i dag som leder af Liberal Alliance efter 10 helt fantastiske år.
Jeg er dybt taknemmlig over for alt det som vi har oplevet, alt det som vi har udført og det som vi har gennemlevet sammen.
Jeg tror på, at Liberal Alliance, og vores politiske bevægelse, har været en markant og positiv del af rigtig mange menneskers liv: partimedlemmer, dem som har bakket op undervejs, dem som har engageret sig i de debatter, som vi har været med til at sætte. Og det har været en kæmpemæssig personlig fornøjelse at stå i spidsen for det.
Vi er selvfølgelig alle sammen skuffet, i partiet, over det resultat, som vi fik ved folketingsvalget i går. Og det er jeg også. Ikke mindst jeg.
Jeg synes, at vi har kæmpet for at tale substans i valgkampen. Tale om, hvordan vi skaber fundamentet for at føre Danmark i den rigtige retning, og vi har haft modet til at have fokus på erhverslivet, på iværksætterne og på dem, der går på arbejde. Og det er jeg stolt af.
De mere end 10 år, hvor jeg har stået i spidsen for Liberal Alliance, har været en rollercoaster uden lige. Det har været fantastisk spændende, det har været enormt sjovt, det har været enormt udfordrende og det har været helt ufatteligt hårdt også.
Vi har prøvet alt. Vi gik fallit til at starte med. Vi røg ned på 0,0. Vi fik genrejst det. Vi fik en enkelt kommentator til at æde en hat, Henrik. Og vi kom ind med først 5 % og så 7,5 %. Og så gik vi i regering 6 år efter vi havde ligget på 0,0 %. Det synes jeg, i alt beskedenhed, at alle os, der har været engageret i det arbejde, godt kan være stolte af. Det er en kæmpemæssig præstation.
Det der har kendetegnet os også, og det jeg har forsøgt at lægge som en DNA i partiet, og som har været min ledelsesform, det har været først og fremmest, at vi skulle passe rigtig godt på hinanden, både i medgang og i modgang.
Jeg mener det er noget af det vigtigste, man kan give videre som leder, det er, at man er lyttende, at man er inkluderende, at man er inddragende, at man er 100 % bevidst om, at man kan ikke alt selv. Men man bliver stærkere, hvis man kigger på dem som man arbejder sammen med, lader dem vokse og lader dem udvikle sig.
Jeg tror også alle i, der står her ved, at vi har frembragt nogle fantastiske talenter i dansk politik. Også nogen, som der blev grint rigtig meget af, da de trådte ind i dansk politik.
Jeg har også forberedt mig på, at den her dag ville komme. Jeg tror, jeg har forberedt mig på den i ca. 21 år. Fra den dag at jeg trådte ind i dansk politik med 172 personlige stemmer i ryggen, har jeg godt vidst, at det ville ende en dag.
Jeg har rigtig mange gange sat mit eget politiske liv på spil. Både da jeg valgte kreds første gang for Det Radikale Venstre, da jeg stillede op til Europaparlamentet, og da vi startede Ny Alliance og sidenhen gennemførte genrejsningen af Liberal Alliance.
Det har jeg ikke kunne gøre uden et fantastisk samarbejde med nogle helt fantastiske mennesker. Og jeg vil simpelthen ikke begynde at nævne navnene på dem her, for så kommer I ikke til at gå herfra foreløbigt. Det er så mange gode mennesker, som jeg har haft privilegiet af at arbejde sammen med, at det er en uendelig liste.
Jeg håber også, at I, når I kigger på det, som vi samlet har leveret som parti i den tid, jeg har været i spidsen for partiet, vil kigge på resultaterne og trods alt nikke anerkendende og sige: det var ikke så ringe endda.
Og det gælder både, når man kigger på den værdimæssige dagsorden, som vi har forsøgt at sætte som parti, men det gælder også de konkrete resultater, som vi har opnået.
Det har ikke altid været lige kønt undervejs. Men det er en anden del af min ledelsesform, som jeg står ved. Det er, at vi kæmper med åben pande, at vi er megt tydelige omkring hvad vi gerne vil. Det betyder selvfølgelig også, at når du ikke når 100 % af det du gerne vil, så kommer det til også, undervejs, at se mærkeligt ud, tilbagetrækningen fra der hvor man gerne vil, og dertil hvor man så når.
Men det skal ikke skygge over, at vi har skabt nogle helt konkrete politiske resultater på en lang række områder. Dem skal jeg heller ikke trætte jer med. Men alle kender selvfølgelig overskrifterne. De 22 milliarder vi har sænket skatterne med, registreringsafgiften vi har sænket 3 gange, de frie skoler som har fået bedre forhold, opgøret med folkeskolereformen, Danmarks Radio, som vi har taget og fået justeret kursen på og sådan kunne jeg blive ved, sådan kunne jeg blive ved.
Jeg håber, at når man lægger plusserne og minusserne sammen, både jer, som har været med, som mine kolleger, altså som journalister, medlemmerne, baglandet, de danskere som måske ikke har delt vores synspunkter, at de vil anerkende, at vi samlet set faktisk har bidraget rigtig positivt til dansk politik. Også i den måde vi har talt om og til andre. Vi har forsøgt aldrig at tale negativt om andre. Når vi tager diskussionen med andre, og hvor den er hård og kontant, så er det ikke noget man behøver at gå ud med i offentligheden. Et gammelt ord siger, at hvis man ikke har noget godt at sige om folk, så kan man jo vælge at tie stille. Og det har vi så valgt at gøre, også nogle gange.
Partiets ve og vel ligger mig rigtig meget på sinde. Jeg går nu, og jeg ønsker jer alt det bedste i fremtiden. Og mit liberale hjerte vil altid arbejde, eller kæmpe for, og tro på, at Danmark faktisk bliver et bedre sted med en lidt mere liberal retning, hvor friheden, frisindet, storsindet og retsindet er i centrum, som der står oppe bag Grundloven i Folketinget.