Det Første Stycke
ENdog at denne salige oc Velbyrdige
Frue / Frue Ingeborg Gyldenstiern
behøffuer nu / for sin Person / icke
ret besynderligen vor Loff oc Berømmelse /
saa ville wi alligeuel Vngdomen til Beste /
oc andre til it gaat Eksempel / faaregiffue
noget: Først om hendis Byrd / Slect oc
Herkomst: saa om hendis gudelig Omgengelse:
Oc siden om hendis Christelig Affgang /
der hun er skildtis fra denne Verden /
oc hensoffuet vdi HErren.
HVad som hendis Byrd oc Affkom [I. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Byrd oc herkomst]
er anrørendis / er salig oc Velbyrdig Frue
Ingeborg Gyldenstiern fød paa sin
Fæderne Gaard / Iffuersnes i Fyn / den 1.
Dag May / Aar effter Jesu Christi Guds
Søns Byrd 1546.
HEndis Fader vaar Erlig oc Velbyrdig
Mand / salig Christoffer Gyldenstiern
aff Iffuersnes: Oc hendis Moder vaar
Erlig oc Velbyrdig Fru Anna Parssberg /
som nu begge vdi vor tid ere / lige som de
leffuede Christeligen oc vel / oc saa faare
vdi HErren.
HEndis Farfader vaar Erlig oc Velbyrdig
Mand Her Hinrick Gyldenstiern
Ridder / til Iffuersnes / fordom Kongl.
Maits Leensmand paa Tørning oc Bygholm.
HEndis Farmoder vaar Erlig oc Velbyrdig
Frue Karine Bilde / Her Bendt
Bildes Daatter aff Eggede
HEndis Farfaders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her Knud
Hinrickssøn Gyldenstiern til Restrup / som
vaar ocsaa en tidlang Kongl. Maits Leensmand
paa Bygholm Slot.
HEndis Farfaders Moder vaar Erlig
oc Velbyrdig Frue Hilleborg Skenckel /
Her Bernt Skenckels Daatter aff Iffuersnes.
HEndis Farmoders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Her Bendt Bilde Ridder
aff Eggede i Seeland.
HEndis Farmoders Moder vaar Erlig
oc Velbyrdig Frue Ermgaard Fridle /
Her Eggert Fridles Ridders Daatter.
MEn huad som hendis Møderne
Slect er anrørendis / da vaar hendis
Morfader Erlig oc Velbyrdig Mand /
Her Jønne Parssberg Ridder / til Harested.
HEndis Mormoder vaar Erlig oc
Velbyrdig Frue Ingeborg Podbusk / Her
Predbiørn Podbuskis Daatter til
Vossborg.
Oc er salig Frue Ingeborg Gyldenstiern
opneffnd effter hende.
HEndis Morfaders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her
Verner Parssberg til Harrested: Oc hand
haffde til Ecte en Bannere / som vaar salig
Frue Ingeborgs Morfaders Moder.
HEndis Mormoders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her
Predbiørn Podbusk til Vossborg / her i
Jutland.
HEndis Mormoders Moder vaar
Erlig oc Velbyrdig Frue Viuicke / Her
Erick Ottessøns Ridders Daatter aff
Biørnholm.
Aff saadane drabelig Slect / baade paa
Fæderne saa vel som paa Møderne / haffuer
salig Frue Ingeborg Gyldenstiern sin
Herkomst: Som ere met de beste oc fornemiste
aff Danske Adel her vdi Danmarckis
Rige. Huilcke met deris mangfoldig
Affkom oc Blodsforuandte haffue ladet
sig bruge inden oc vden Lands / saa vel i
Feide som Freds tid / for deris Fæderne
Land / met stor Loff oc berømmelig Efftersaffn.
Huor om wi kunde vel ocsaa videre
tale / der som wi icke nøddis til / at lade
det fare paa denne tid / for Lelighedens
Kaarthed.
DEtte som nu saaledis er faaregiffuen
oc opregnet / findes nu videre antegnet vdi
vaar Danske Adels Slecte Bøger / som i
sin tid kunde vel komme til Liufet / oc metdeelis
den gemene Mand.
OC paa det at ingen skal forarge sig
paa saadane Slecte Register / som nu her
oc ellers almindeligen vdi saadane merckelige
Velbyrdige Personers Begraffuelse
opregnes / som vel findes / at mange plompe
Folck aff Wforstand støde sig her paa: da
er her til victige Orsag / som wi oc nogen
tid forleden paa en anden sted haffue giffuet
tilkiende.
THi først sættis saadant vnge Adels
Personer til Efftersyn / at ligeruiss som de
høre tales om de Affgangene deris Dyd
oc Mandommelige Gierninger / saa tencke
oc tracte de ocsaa effter huorledis de kunde
opnaa deris Forfædris Maal. Thi det er
icke nocksom at være fød aff en stor Byrd
oc ypperlig Herkomst / men hører ocsaa
der til / at mand selff skal beuise sin Ædelhed
vdi ædle oc prisselige Gierninger / ellers
maa de høre dette Ulyksis Verss met
rette:
Nam quæ non fecimus ipsi
Vix ea nostra voco. [et]c.1
SAa sees ocsaa Guds Godheds [2. Guds Godheds oc Rætferdigheds Exempler.]
oc Rætferdigheds Exempler vdi saadane
Slecter: I det at hand aff sin Mildhed
ophøyer vndertiden ringe Personer / oc
siuende Led / etc. Oc der tuert imod vdi
sin rætferdige Vræde vdsletter oc til intet
giører store Slecter / for Syndsens
skyld.
FOr det tredje lader Gud ocsaa her vdi [3. Guds vise forsyn.]
betee sin guddommelige Forsyn mod Mennisken /
at hand saa vnderlige ved Suogerskaff
oc Maueskaff forbinder dennem /
at de kunde haffue indbyrdis Raad / Trøst
oc Bistand aff huer andre. Thi som mand
pleier almindeligen at sige: Da suige de
forne førend de baarne / naar det gielder i
Nød oc Trang for aluore.
SAa er det ocsaa hæderliget oc berømmeligt / [4. Loffligt at være fad aff noget gaat.]
i alle erlige Menigheder / at være
fød aff en god Affkom. Thi mand holder
sig helst til saadane / fordi mand meener oc
formercker ocsaa i Sandhed offte / at en
huer arter sig gerne effter det hand er kommen
aff.
MEn den høyeste oc største Slect oc [5. Den høyeste Byrd at regne sig i Broderskab mere Christo.]
Byrds Berømmelse er / at mand kand regne
sig i Broderskab met vor HErre Jesu
Christo / oc være Guds Børn oc Arffuinge
til det euige Liff. Huilcket staar alene der
vdi / at wi tro paa Christum / som Johannes
vidner Cap. 1. sigendis: Saa mange
som hannom anammede / dem gaff hand
mact at bliffue Guds Børn / de som tro
paa hans Naffn / etc.
DEnne er den Byrd oc rette Herre
Stamme / som aldrig forgaar. De andre
Slecter her i Verden de forgaa / den ene
effter den anden / som Salomon siger.
Salig er den / som kand met Sandhed regnes
for JEsu CHristi Broder oc Guds
Barn: Oc det vaar den bedre / aldrig
at være fød paa Jorden / som det icke kand
giøre.
DEtte lade wi nu saa bliffue her ved
sagd / om denne salige Frues Byrd oc Herkomst:
Oc ville nu tale noget om hendis
Leffnets Historie / huorledis hun haffuer [II. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Leffnets Historie.]
skicket sig / først mod Gud / ocsaa mod sine
Forældre / oc dernæst sin kiere Hosbond oc
deilige Børn / oc gantske Huss Tiunde / oc
der til met mod huert erligt Menniske /
som hun haffde at omgaaes met vdi sin
Liffs tid.
MOd den alsommectigste Gud i Himmelen / [Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Gudfryctighed.]
haffuer hun forholdet sig vdi sand
Guds Fryct oc hans hellige Naffns Paakaldelse.
Huor vdi hun er flitteligen aff
første Barndom opdragen oc tiluand aff
sine kiere Forældre / som baade met Christelig
Exempel oc aluorlig Formaning i denne
Maade troligen der til holt / baade hende
oc andre hendis Sydskinde / met stor flid.
HVn haffde Guds Ord saare kiert / oc
holt det for sin høyeste Skat oc Ligendefæ /
som oss det bør io alle at giøre / saa mange
som Saligheden oc det euige Liff adtraa.
Derfaare læste hun baade selff gerne Guds
Ord / oc hørde andre tale oc predicke der om.
Huor om den menige Mand vdi Ribe giffuer
hende it gaat Vidnisbyrd / besynderlig
som hun det oc selff loed betee met sin idelig
Kirckegang / at naar hun vaar hiemme
hoss oss paa Riberhuss / haffuer mand icke
tit saffnet hende fra Kircken oc Guds Tieniste.
Men hun met sin kiere Hosbond oc
vnge deilige Børn / haffuer ladet sig finde
betimelig tid vdi Kircken / oc icke hastet der
fra / førend de haffue tagen den siste Velsigsignelse
met sig / oc saa effter at Tienisten
haffuer værit end / fuldes til lige fra Kircken
met huer andre.
MAnd haffuer oc seet dennem offte
gaa tilsammen til Guds Bord / oc met all
Hiertens Ydmyghed oc tllbørlig Reuerentz /
at anamme til sig vor HErris Jesu
Christi Legemes oc Blods Sacrament.
SAa haffuer hun ocsaa beuist sin
Guds Fryct oc Christelig Tro met Kierligheds
Gierninger / besynderligen met
Almysse mod hine arme / sorgfulde oc
siuge Mennisker. Om Vinteren mod
Jule Fest / saa vel som andre høytidelige
Dage / haffuer hun begeret at vide /
huilcke de fornemiste Hussarme haffue
værit / oc dennem haffuer hun siden betenckt
met Almysse / effter som huer deris
Nød oc Trang vaar til. Nu Juul nest
tilkommendis it Aar / der Erlig oc Velbyrdi
gvnge salig Christofer Friis / vaar
gaaet ned til Skolen / at høre Skolebørns
Øffuelser / vaar hun Orsage til / at hans
kiere Fader antuordede hannem ti enckende
Daler / som hand antuordede Skolemesteren /
at vddeelis til arme oc nøgen Skolebørn.
Thi denne salige vnge Juncker / der
hand haffde seet om Formiddagen mange
smaa Børn / som haffde icke meget til Klæder /
oc vaare ilde rystede / imod den skarpe oc
strenge Skolebørns Fiende / Frost oc Kuld /
gick der hannem til Hiertet / oc derfaare
fortalde sine Forældre deris Elendighed /
som denne salige vnge Juncker vaar ellers
vdi sin Natur fromhiertig oc yncksom / der
til met skarpsindig oc offuer maade Nemsom /
ydermere end Alder oc Aar tilsagde.
HVorfaare hans kiere Forældre haffue
ladet sig saadane hans tale vel befalde
oc betenckt visse fattige Skolebørn / som nu
sagd er. Oc er dette icke aleniste Forældrene /
men ocsaa denne vnge salige Juncker en
lofflig Efftersaffn. Oc ieg holder saare / at
Gud vaar derfaare kier at hannem / oc tog
hannem bort saa gaat som vdi sine Barndoms
Aar / at hand er hensoffuet sactmodeligen
vdi HErren / strax der effter den niende [S. Christofer Friisis Affgang.]
Dag Martij / vdi dette samme Aar. At
om hannem maa siges / det som staar vdi
Visheds Bogs 4. Capitel: Der som den
Rætferdige end døer for tilige / saa er hand
dog i Rolighed. Thi hand behager Gud
vel / oc er hannem kier. Oc hand bort tages
aff dette Liff iblant Syndere / oc bliffuer
henryct / at ondskaff skal icke foruende hans
Forstand / oc ey falsk Lærdom besuige hans
Siel. Thi at onde Exempel forføre oc forderffue
det gode / oc den tilskyndende Lyst
foruende wskyldige Hierter. Hand er
snart bleffuen fuldkommen / oc haffuer opfylt
mange Aar. Thi hans Siel behager
Gud / derfaare haftede hand met hannem
aff det onde Liff. etc.
LIgeruiss som Erlig oc Velbyrdig / salig [2. S. Frue Ingeb. Gylden. Lydighed mod sine forældre.]
Frue Ingeborg beuiste sig mod Gud Almectigste
sin himmelske Fader / vdi tilbørlig
Gudfryctighed / saa beuiste hun sig vdi
retsindig lydighed mod sine kiere Forældre /
effter Guds hellige Bud oc Befalning.
Huorfaare hun haffuer icke aleniste væren
Gud teckelig / men ocsaa forhuerffuet sig en
synderlig Gunst hoss sine kiere Forældre /
saa de maatte vel lide hende / oc vndte hende
alt gaat: Besynderlig hendes kiere Moder /
Erlig oc Velbyrdig salig Frue Anna Parsberg /
som haffde en synderlig Omhu
oc gaat Hiertelag til hende / at hun kunde
neppeligen affsee hende / som wi pleie at sige.
Saa at ligeruiss som de fuldes at met
Sind oc Hierte i denne Verden / saa ere de
paa en kaart tid ocsaa fuld hin anden aff
denne Verden / paa en tid om Aaret / saa at
dennem skilde ickun fire Dage imellem paa
Aars iamling. Thi salig Frue Anna døde
Anno Domini 1588. den 3. Dag Septembris / etc.
FRemdelis huad som salig Frue Ingeborgs [S. Frue Ingeb. Gyldenstierns kierlig Omgengelse mod sin Hosbond.]
Omgengelse belanger / vdi it oc
tiue Aar / at hun haffuer leffuet met sin
kiere Hosbond / denne fromme / Erlige oc
Velbyrdige Mand Albret Friis / er det
huert Menniske vitterligt / som haffuer noget
omgaaets met dennem / at de leffuede
tilsammen vdi alsomstørst Kierlighed oc
Ensindighed. Oc der som intet andet Tegn
vaar her til / vidner nocksom / oc maa vel
skee for meget / denne gode Mands store
Sorg oc Hiertens Banghed / effter denne
hendis dødelige Affgang. Gud Almectigste
trøste hannem met sine kiere Moderløse
Børn / met en krafftig oc god Husualelse i
deris Hierter. Skilssmyss er haard / pleier
mand at sige / ia mest vdi saadane bedrøffuelige
Fald / som her er for Haanden / som
de best vide der saadant haffue forsøgt.
GVd giffue huer Danequinde sin
Naade / saa at beuise sig vdi sand wforfalsket
Kierlighed oc varafftig Lydighed mod
sin Hosbond / som denne salige Frue gaff
nocksom Exempel oc Efftersyn / for alle erlige
Danequinder. Da skulde det gaa meget
bedre til / end det nu giør paa mange
Stæder. Thi der bygger oc boer io Gud
met sin Velsignelse / der som Ectefolck leffue
vdi god Endrectighed: Oc tuert imod /
der som Mand oc Quinde drage icke met
en Line / men hun vil fra Byen / naar hand
vil til Byen / som det Danske Orosprog
liuder / oc icke kiender Manden for sit Hoffuit /
som Apostelen befaler / der boer oc bygger
Wsamdrectigheds Aand / oc følger
Wlycke effter paa det siste.
Vdi dette salige Frue Ingeborgs Ecteskaff / [4. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns flid / at optucte sine Børn]
haffuer Gud iblant andre sine gode
Gaffuer / velsignet hende met tretan deilige
Børn / iblant huilcke leffue endnu / som
ere her til Stæde / siu smucke vnge oc vel optuctede
Jomfruer. Om huilcke allesammen
er it meget gaat Haab / om de ellers
bliffue ved deris kiere fromme salige Moders
Lærdom / oc følge hendis fodspor. Thi
hun met all flid lagde vind paa / at de kunde
retsindeligen optuctes / i Guds fryct / oc alle
dydelige oc Dueligheds Øffuelser. At lige
som hun vaar selff tilholden aff vngdomen /
saa forgette hun icke helder selff at holde sine
Børn vnder Affue gode Idret: Huor
til hun gaff dennem ocsaa selff it gaat daglig
Efftersyn. Thi det er ickun / at opbygge
met den ene / oc nedbryde met den anden
Haand / at met Munden formane Vngdomen /
oc intet gaat lade dem see vdi Leffnet / at effterfølge.
DEt samme / som salig Frue Ingeborg
Gyldenstiern beuiste mod sine Børn vdi
forne maade / det loed hun ocsaa betee mod
sine Tiunde / at hun icke maatte lide / at
de omgickes met nogen Lætferdighed / men
holt dem til Tuct oc Arbeid / oc der hoss søgte
deris Gaffn Beste / naar Orsagen sig
begaff. Saa at hun haffuer førdret mange
aff sine Tienist Folck / at de ere bleffne
vel forseet / oc kommen til skamløss Nering
oc Biering.
HVilcket vaar faare vel betenckt aff [5. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns fromhed mod sine Tiunde]
hende / oc bør ocsaa at betenckes aff andre i
lige maader. Thi mand skal icke haffue
Tiunde oc Tienist Folck vdi sit Brød / som
wmælinde Bæst / at opslæbe dennem / oc
i ingen maade at ramne deris Tarff oc Beste.
Vel maa mand sette dem til Gierning
oc Straffe dem for deris Wlempe / naar
den findes / men mand skal ocsaa haffue
Tancke paa / at forfremme dem / oc skilie
sig vel aff met dennem / effter som Leligheden
sig best begiffue kand / oc S. Poffuel
til de Epheser Cap. 6. oss der til formaner /
sigendis: Oc i Herrer giører det
samme mod eders Tienere / oc lader eders
Trusel: Oc vider / at deris HErre er ocHimmelen /
oc der er hoss hannem ingen
Persons Anseelse.
HVad som videre / denne fromme oc [6. S. Frue Ingeborg Gyldenstierns Omgengelse met gaat folck]
salige Frues / Frue Ingeborg Gyldenstierns
Omgengelse met huert erligt Menniske /
som hun haffde at handle oc vandle
met / er anrørendis / er det vitterligt / at hun
som en goder oc forstandiger Frue / holt sig
Christeligen oc vel mod alle. Thi hun vaar
ingen mand for god. Hoffmodighed vaar
langt fra hende. Aluorlighed foer hun met /
oc maatte icke lide Lætferdighed / eller dem
som haffde Bagtalendis oc Squalders
Tunger / at fare met. Huad som hun loffuede /
det vaar ickun Ja oc Ney. Oc det er en
saare lofflig’ Ting vdi ypperlige Personer /
at fattigt Folck maa tryggeligen forlade sig
paa dennem / at de icke loffue oc suere dem
it / naar de høre paa / oc siden paa deris
Bag / vide dem intet Vilie / oc komme icke
ihu / det som de loffue oc tilsige gaat Folck /
met Haand oc Mund. Hun loed en huer
bliffue for sig / oc varede paa sit eget. Hun
ryctede icke for meget om sin Naaboes Bedrifft /
men tog vel vare paa det / som hende
kom selff ved. Oc det varede hun paa / som
en tro Hussholderske oc en retsindig Hussraadig
Quinde. Oc vaar vel at ynske /
at en huer erlig Mand haffde saadane en
tryg oc fast Stalbroder / som den hellige
Apostel Paulus omtaler til Titum vdi det
andet Capitel / sigendis: Vnge Quinder
skulle være tuctige / elske deris Mend oc deris
Børn / oc være Høffuiske / Kyske / Hussraadige /
etc.
MEt saadane Hussraadige Quinde
Personer ophygges Huset / som Salomon
siger vdi sin Ordsprogs Bogs Cap.
14. Ved vise Quinder bygges Huset / men
en Daarlig / bryder det sønder ved sin Gierning.
Derfaare ligner Dauid vdi den 128.
Psalme / duelig Quinde / ved it fructsommeligt
Vintræ / som spræder sig trint omkring
sin Hosbondes Huss. Salig er den
Mand / som frycter HErren: thi see / saa
bliffuer hand velsignet aff HErren. etc.
SAadant siges denne Erlige oc Velbyrdige
Frue / salig Frue Ingeborg / til en
lofflig Amindelse / at hun haffuer fryctet
Gud i Himmelen / været sine kiere Forældre
lydig / elskt oc æret sin kiere Hosbond / vel
optuctet sine vnge effterladte Børn / holdet
sig vel mod sine Tiunde / ia mod huert
Christet Menniske / som hun haffde at omgaaes
met / saa ingen met rette kand sige
hende andet effter / end det som Christeligt
oc erligt er.
DEtte maa oc skal en huer aff oss ynske
aff Gud Almectigste / oc tracte der effter
met gantske flid vdi sin Velmagt. Thi det
gamle Ordsprog er io sandt / det som siges /
at mand haffuer icke andet / end it Ord / effter
sig. Det er / naar wi ere døde / da bliffuer
vel all Verden tilbage effter oss / alene at vore
Kyndinge vide at sige aff oss: Til det beste /
om wi haffue skicket oss ilde. Thi Ryctet
følger Manden til Herbere. Lycksalig er
den / som it gaat følger. Thi Salomon siger
vdi sin Predickeris Bogs 7. Capitel: It
gaat Rycte er bedre end god Salue. Det
er / ligeruiss som en dyrebaar Salue oc Olie /
haffuer denne Natur met sig / at hendis
Velluctenhed spreder sig videligen vd / oc
vederqueger dem / som den kommer til / at de
rose oc prise den: Saa er det lige saa met
it gaat Rycte / oc met den / som det kommer
fra. etc.
HEr indtil haffue wi hørd de første
tuende Stycker / som bleffue faaregiffne
om salige Frue Ingeborgs Affkomst oc
hendis Leffnets Omgengelse: Nu følger [III. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns Christelige Endeligt.]
det tredie om hendis Christelige Affgang
oc Henferd fra denne Verden / hiem til det
euige Liff oc Salighed.