Anders Storgaards tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd

Fremtiden, den er konservativ. 

Det slogan har jeg fået tudet ørene fulde af, siden jeg i 2005 meldte mig ind i det her parti. Og i de sidste 14 år har man krampagtigt klynget sig til det slogan, når man en våd novembernat har hængt i en lygtepæl med blodrøde målinger og valgresultater, der fik det slogan til at virke som en ond joke, eller når man blev mødt af kammeraters forældre, der vantro kiggede på en og sagde: ”Konservativ? Det kan man da ikke være, når man er ung”. Men jo, det kan man.

Og nu er kurven knækket. Fremtiden er nu ikke længere blot et spinkelt håb om bedre tider. Fremtiden, den er her, og fremtiden, den ER konservativ. Og vi unge, vi går forrest.

Konservativ Ungdom har vokseværk, og vi er større, end vi har været i 20 år, og da danske folkeskoleelever i 2019 skulle sætte kryds ved det parti, de ville stemme på til skolevalget, der satte 13.1 % kryds ved C. Vi blev det største borgerlige parti i hovedstaden og tredjestørst på landsplan. (Og Pape, jeg ved ikke, om du kan huske, hvad du lovede mig, da jeg stod og var ved at gå til af nervøsitet, før skolevalgsresultaterne kom ind. Du lovede, at I kunne matche vores valgresultat, og selvom en fordobling jo er flot, så er der lidt vej igen, men hvem ved, med det tempo partiet går frem med i målingerne, så kan det jo være, vi snart får lidt konkurrence). Hvad i alverden er det så, der får så mange unge mennesker til at blive konservative?

Vi unge vil have et parti, der tager klimakrisen alvorligt og går forrest i kampen mod klimaforandringerne, så det ikke er min generation, der sidder tilbage med regningen, når festen er slut. Og helt ærligt, når unge må rydde op efter deres forældre, så må man som konservativ sige fra. For det er sund borgerlig politik. Vi nægter at overlade den kamp til venstrefløjen, der trækker de samme gamle planøkonomiske løsninger frem, som var det gammel vin på nye plasker, pænt maskeret med grønindpakning til lejligheden. For man behøver bestemt ikke være alternativist for at kæmpe for klimaet. Tro på det fra en person, der ikke ville stå her i dag, hvis ikke det var for den konservative løvinde, Connie Hedegaard. Det her er hjerteblod for mig. Uanset hvor meget de andre borgerlige partier kommer halsende efter som de sidste dages hellige, så er vi det grønne parti i blå blok. Det glæder jeg mig til bliver cementeret i det næste halvår.

Vi unge vil have et parti, der ved, at langt de fleste mennesker godt kan klare sig selv, og at staten ikke er deres mor. Vi tror på, at politik starter med det personlige ansvar hos borgerne både for dem selv, men så sandelig også for dem, der ikke kan klare sig selv. Dem svigter vi i dag, når vi har mere travlt med at fordele penge til folk, der ikke har brug for dem end med at hive hjemløse ud af hjemløsheden eller give unge med psykiske lidelser den hjælp, de har brug for. Vi er konservative, fordi vi vil give flertallet lavere skatter og mere frihed og prioritere hjælpen til dem, der ikke kan. Der er kun ét parti, der ikke køber velfærdsoverbuddet, og som samtidig har et bankende socialt hjerte. Det er os.

Og vi unge er dødtrætte af, at vold, overgreb og voldtægt alt for ofte ingen konsekvens har. Det kan være, at der er nogen her i salen, der undrer sig over, at jeg som et ungt menneske står her og fortæller, hvordan hårdere straffe er en mærkesag for os, men hvem er det, der bliver ramt af utrygheden? Det er ofte os unge. Det er os unge, der oplever et utrygt natteliv, hvor voldspsykopater slipper alt for billigt, og det er alt for ofte vores venner og veninder, der oplever voldtægte uden dom eller med en pinligt lav en ag slagsen, der ikke er et retssamfund værdigt. Vi er retfærdighedens parti, der altid står på offerets side.

Vi ønsker kort sagt et parti, der tror på ansvar, frihed og retfærdighed. Vi er det parti.

Når vi er på frem, så vil der uden tvivl være nogen, der gerne vil have, at vi rykker mere ind på midten eller længere ud til højere. I forhold til hvor jeg selv ligger, så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er socialkonservativ. Men mange år i dette parti har også lært mig, at når vi er bedst, så rummer vi som parti begge dele, fordi vi lader dem, der brænder for et emne brænde igennem. Det tror jeg er årsagen til vores fremgang og nøglen til, at dette parti igen kan blive Danmarks største borgerlige parti. Vi er et parti, der tror på balancen.

Kære Søren. Kære Folketingsgruppe, kære landsråd, vi ser frem at fortsætte fremgangen med jer og som medspiller og ideologisk vagthund. Fortsat god landsråd.