Kære alle sammen
Velkommen til Landsrådet 2019.
Landsrådet er uden tvivl årets allerstørste begivenhed, og noget man som KU'er altid ser frem til med forventningens glæde, som et barn glæder sig til juleaften. Det er den tid på året, hvor de store ideologiske kampe bliver taget, og hvor alle medlemmer, ny som garvet, og ung som gammel, får mulighed for at lade deres holdning blive hørt. Og når røgen fra dagens store slag lægger sig, så mødes man i baren til en øl, mens man venter på lørdagens klimaks: Landsrådsfesten, der får alle andre fester til at blegne.
Landsrådet er også en god lejlighed til at kigge tilbage på det år, vi har været igennem, og hvilket år det har været.
Det skete i år
Foreningsåret 2018-2019 kan beskrives med et ord: sejr. Årets helt store opgave var at få Konservativ Ungdom til at vokse og nå det nærmest urealistiske mål, at KU skulle op over 1500 medlemmer. Takket være jer og det hårde arbejde, der er blevet lagt ude lokalt, så gjorde vi det. KU er nu med al sandsynlighed Danmarks tredje største ungdomsparti, og vi er større, end vi har været i 20 år takket være jer. Det er der god grund til at være stolte af.
Den anden store udfordring var skolevalget 2019, hvor vi skulle slå sidste skolevalgs imponerende resultat på 12.8 % af stemmerne. Vi gik til valg på kortere skoledage, hårdere straffe, lavere skat og budskabet om, at vi er det grønne parti i den blå blok. Fra alle kanter har jeg hørt ros om den indsats, KU's debattører lagde ude på skolerne, hvor vi var saglige, velforberedte og knivskarpe. Det belønnede elever med 13.1 % af stemmerne, hvilket gjorde os til det tredjestørste parti på landsplan og det største borgerlige parti i hovedstaden. Til alle jer, der har lagt en indsats under skolevalget, så skal der lyde en stor tak.

I år markerede også et nybrud, hvor nye ting blev prøvet af. Det Politiske Landsmøde blev en stor succes, hvor over 100 KU'ere debatterede politik og festede til den lyse morgen. KU blev også medlem af YEPP på rekordtid, hvilket fremadrettet kommer til at give os større indflydelse internationalt, flere gode oplevelser for KU'ere og et stærkere netværk. Medlemssystemet blev markant opgraderet, kampagnefronten tog et kvantespring fremad og det nye koncept med Christiansborgture for nye medlemmer blev afprøvet med stor succes. Vi har opnået langt flere ting i år, end jeg kan remse op i dette korte stykke, men der skal lyde en stor ros til alle de mange frivillige og ikke mindst de FU'ere, jeg har haft med mig i år for deres imponerende indsats.
Årets citat
Årets citat er fra en mand, der i år fylder 90 år og Danmarks indtil nu eneste konservative statsminister. I hans tid formåede han at genrejse partiet fra dets historiske lavpunkt, opnå historiske reformer af velfærdsstaten og gøre K til det naturlige sted for borgerlige vælgere at sætte sit kryds.
Han har om nogen vist vejen for, hvordan man laver et levedygtigt konservativt projekt, der kan appellere til helt almindelige danskere:
"90% af den danske befolkning er konservative,- de ved det bare ikke"
Med vores medlemsfremgang og flotte resultat til skolevalget, så har vi om nogen vist, at der er langt flere, der er konservative end dem, der stemmer på Det Konservative Folkeparti i disse år. Partiet vejer nu morgenluft, og vores job bliver at fortsætte denne fremgang og vise vejen for, hvordan vi igen bliver det naturlige sted for danskerne at sætte deres kryds, hvis de er borgerlige.
Lad os tage KU til nye højder
Det kommende år bliver hæsblæsende. Vi skal arbejde endnu hårdere og blive ved med at nytænke vores organisation, så 2018-2019 kun bliver afsæt til, at vi kan nå videre til nye højder. Vi har vist at fremtiden er lys for vores organisation, men det må aldrig blive en sovepude, for kun ved at forandre kan vi bevare. Mit håb er, at vi i denne weekend kan tage debatten organisatorisk og politisk, så vi er klar til at brage i gennem til det kommende folketingsvalg lige rundt om hjørnet, hvor vi skal vise Danmark, at vi er fremtiden.
Jeg glæder mig til et fantastisk landsråd med alle jer alle sammen og ønsker jer et rigtig godt landsråd.