I dag står vi samlet på denne vigtige dag, arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj. Jeg vil i dag vende vores blik tilbage i tiden, dybt forankret i historiens strømninger, for at forstå vores rejse, vores sejre, men også vores udfordringer. Samtidig retter jeg vores opmærksomhed mod fremtiden, hvor håb og udfordringer mødes som en uadskillelig enhed.
For mere end et århundrede siden forenede arbejderne sig i en modstand mod undertrykkelse og uretfærdige arbejdsvilkår. Den faglige kamp, som vi kender den i dag, voksede ud af denne tid, med industrialisering og hårdt arbejde, hvor solidaritet blev vores stærkeste våben. Fagbevægelsen blev skabt, og vi blev forenet i kampen for retfærdighed og rimelige arbejdsvilkår. Det var en tid, hvor vi lærte, at vores største styrke ligger i fællesskabet.
Men som historien har vist os, er kampen ikke kun national. Verden ændrede sig, og Europa blev formet af to verdenskrige. Efter Anden Verdenskrig opstod drømmen om et fredeligt Europæisk fællesskab, som en løsning på at undgå yderligere blodsudgydelser. Den Europæiske Union blev grundlagt med målet om fred og økonomisk samarbejde.
Arbejderne og fagbevægelsen så fra start, og med god grund på EF-samarbejdet med skepsis. Men der blomstrede dog også et håb i EF og senere EU, som en vej mod bedre vilkår for flere. Gennem årene har EU skabt muligheder for fri bevægelighed, øget handel og økonomisk vækst. Men det har bestemt også haft sine skyggesider. Nogle gange synes beslutningstagning i EU fjernt fra almindelige arbejderes hverdag. Og bekymringerne for social retfærdighed og arbejderrettigheder har ikke altid haft hovedrollen i et liberalt Europæisk fællesskab. Men det til trods, viser både historien og ikke mindst den aktuelle politiske verdenssituation at netop dette fællesskab er en nødvendighed. For selvom vi har skepsis, så ved vi også at kampene skal vindes på banen – ikke råbende fra tilskuerpladserne.
Kære venner, lad os tage et blik på verdens komplekse lærred, tegnet af vores nutid. Et billede hvor farverne synes at ændre sig i takt med de politiske vinde, der blæser gennem Europa og Danmark. Vi kan ikke lukke øjnene for den dramatiske højredrejning, der har udfoldet sig i de seneste år, malende sit uhyggelige billede, ikke kun i fjerne og autokratiske lande, men også her, i hjertet af Europa.
I Tyskland ser vi atter skyggerne kastet af nynazister og i væksten af ekstreme partier som Alternative für Deutschland. Skygger, som kastende en politisk kraft, der bringer med sig en skræmmende cocktail af fremmedhad, og et menneskesyn, der sender rystelser gennem vores demokratiske værdier. Vi har været vidner til scener i Polen og Ungarn, hvor borgere har måttet leve med frygten for at miste deres demokrati og retssikkerhed. Hvor homoseksuelle forbydes, og den frie presse hæmmes. En stærk ydre europæisk højrefløj kaster sit dystre skær over vores fælles menneskesyn, skaber en polarisering, som vi ikke kan ignorere. Det er næsten surrealistisk, at vi her så mange år efter Anden Verdenskrig, igen må konfronteres med ord som "antisemitisme" og seriøse forslag om deportation af mennesker i Tyskland.
Desuden er de politiske konsekvenser af den europæiske højrefløje synlige. Dens liberale pengepolitik tillader asociale tiltag og sætter bremser for den nødvendige grønne omstilling, dette alt for ofte kun af hensyn til profit. I en tid præget af polarisering, klimaudfordringer og global usikkerhed, er det afgørende, at vi forener vores kræfter i Europa. Historien har netop lært os, at sejre opnås gennem styrken i fællesskab.
Vi står lige nu over for trusler udefra, der kan underminere vores frihed, demokrati og endda true vores infrastruktur og grundlæggende menneskerettigheder. Derfor er støtten til Ukraine ikke blot en handling af solidaritet, men en fundamental nødvendighed, uanset hvor langvarig krigen måtte være.
Lad os bryde fri af afhængigheden af russisk olie og gas, og lad vores vision strække sig mod en fremtid helt uden fossile brændsler. Den grønne omstilling er ikke blot ønskværdig, den er uomtvisteligt nødvendig, og vi må handle hurtigere end nogensinde før. Grunden til at jeg nævner dette her i dag, på denne 1. maj er, at vores skridt mod en bæredygtig fremtid skal være bevidste og sociale, så ingen forbliver efterladt på perronen.
Klimakampen og den nødvendige grønne omstilling er nemlig også fagbevægelsens kamp. Vi stræber efter, at det skal være sikkert og trygt at arbejde på enhver dansk eller europæisk arbejdsplads. Ingen skal leve med bekymringer om arbejdsskader, arbejdsrelaterede sygdomme eller nedslidning. Lad os arbejde hårdt for at sikre, at medlemsstaterne derfor overholder EU's arbejdsmiljølovgivning, så det bliver umuligt at konkurrere på bekostning af dårlige arbejdsvilkår. Eller at den grønne omstilling alene bliver betalt med arbejderens løn, sved og blod. Sammen kan vi forme en fremtid, der ikke blot er bæredygtig, men også retfærdig og sikker for alle.
Vi må ikke glemme, at vores fælles kamp har taget os til dette punkt hvor vi står i dag, men vores udfordringer er også blevet mere komplekse i takt med globalisering og øget international konkurrence. I dag ser vi ind i et Dansk samfund hvor vores stærke sammenhængskraft via vores arbejdsmarkedsmodel er truet, mere end nogen sinde. Jeg ønsker mig derfor et Europa, som skaber større gennemsigtighed og med indførsel af strengere krav til sociale klausuler værner imod social dumping, og imod atypiske ansættelsesformer - hvor arbejdsgiverne forsøger at undsige sig arbejdsgiverforpligtelserne.
Men hvorfor nævner jeg så meget om vores påvirkning fra EU? Om godt en måned står vi over for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni, og det er afgørende, at vi forstår konsekvenserne af vores beslutninger. Medlemskabet af EU bringer med sig både fordele og ulemper, men vores stemmer kan forme den retning, EU tager i fremtiden. Derfor kan vores stemme også have afgørende betydning for vores fælles kamp som fagbevægelse.
Positive forandringer, som fælles standarder og arbejdsmarkedets integration, har styrket vores position som arbejdere gennem tiden. Men samtidig har nogle politikker ført til øget usikkerhed og sociale forskelle. Mens endnu andre forordninger truer vores Danske model – tænk blot på mindstelønsdirektivet. Vi skal derfor sikre balancen i EU´s lovgivning, så vores Danske model ikke mister sin integritet. For den Danske model virker! Vi har verdens fredeligste og mest konkurrencedygtige arbejdsmarked, og det vores lønninger og arbejdstid til trods. Dette skyldes vores gode organiserede kolleger, og samarbejdet med de organiserede arbejdsgivere, og sådan skal det vedblive.
I en del år har jeg både som paramediciner, og som fællestillidsrepræsentant, set hvad fællesskab kan flytte, men også oplevet både positive og negative konsekvenser af EU's arbejdsmarkedspolitik. Som konsekvens heraf, ønsker jeg at tage denne kamp med ind i hjertet af EU's beslutningsprocesser. Jeg har gennem årene set vigtigheden af at vi står op for hinanden, og for det vi tror på, i kampen imod ulighed, undertrykkelse og uretfærdighed. Jeg forpligter mig til at kæmpe for en styrkelse af arbejderrettigheder, social retfærdighed og for et EU, der prioriterer menneskers velfærd og bæredygtighed over profit og grådighed. Netop derfor er jeg kandidat til valget om en måned. Vi må i fællesskab arbejde for at sikre, at vores stemmer ikke kun bliver hørt, men også formår at skabe reelle forandringer.
Kammerater, lad os bruge denne 1. maj til at mindes vores fælles fortid, fejre vores sejre og forstå vores udfordringer i fremtiden. Lad os se mod fremtiden med mod og beslutsomhed, og bruge vores deltagelse i EU-valget som et redskab til at forme en retfærdig og inkluderende fremtid for alle. [klapsalver]
Tusind tak, og lad kampen fortsætte, ikke blot i dag, men hver dag!