Okay.
Først og fremmest, fuck nogle navne, jeg er nomineret sammen med.
Jeg vil sige i sær, jeg synes Ardit har du fortjent at vinde alle priser i hele verden.
Det er min nummer et på Spotify i hvert fald.
Så i det hele taget bare vildt at være nomineret i samme kategori.
Nu blev den første taketing der med Tobias [Rahim] måske en lillesmule smartass.
Og Sus [Wilkins] var sådan “Husk nu at smile, husk nu at smile, du har vundet en pris”, og det er jo ikke fordi, at når man ikke smiler, at man nødvendigvis ikke er glad, man kan også godt være overvældet og have damp så tankerne flyver alle mulige andre steder hen.
Men det her det er virkelig voldsomt for mit hjerte, fordi dem der stemmer, altså det er folk der fucking går ind og stemmer på den der måde, så det største tak skal lyde til dem.
Jeg har aldrig … jeg har aldrig rigtig stemt selv i sådan nogle konkurrencer, og som udgangspunkt skal man også bare … der er nogle ting man skal lade være med at stemme på som Nye Borgerlige og alle mulige andre ting.
Undskyld.
Og så vil jeg … nej det var til min manager.
Det var simpelthen derfor.
Han tænker “åh nej. Vi skal også spille.” Ja …
Hvad og så bare fucking tak, fordi udefra der ligner det jo, at jeg er supermand, og i virkeligheden er jeg mere invalid.
Jeg kan få gode idéer og synge, og i det hele taget kan jeg meget få ting, som jeg så er rigtig godt til.
Og det ville slet ikke have nogen værdi eller rolle uden hele det der kæmpe hold, der står og hjælper mig have eneste dag.
Så bare ja … tak til Thomas og Alex, Rosted, Møller, Carl Quist, Sandra, Niko, Philip.
Ja og så også alle mine bedste venner derhjemme, som er pisseligeglad med, hvor mange priser jeg vinder.
Som i virkeligheden jo mere jeg vinder jo mere succes jeg [får], jo mere holder de mig på jorden på den bedst tænkelige måde.
Så mange tak til mit bagland, og så bare hav verdens bedste fest.
Hold da kæft et show mand.
Tusind, tusind, tusind tak, og nu skal jeg nok smile.
Tusind tak.
