Når uddannelser og virksomheder samarbejder, så vinder Nordjylland
I Fjerritslev, hvor jeg er født og opvokset, ligger et gymnasium.
Der har jeg selv gået, der har min søster gået, der har min bror gået. Min far har sågar undervist der hele sit liv.
I 2003 var gymnasiet ved at blive nedlagt. Der var et dyk i ungdomsårgangene i de år, og amtet skulle spare. Men så skete der dét, som nogle gange sker i en by som Fjerritslev. Man rykker sammen. Hele byen kom på banen: det lokale erhvervsliv, elever og lærere, banken, kommunalbestyrelsen. Alle gik sammen om at bevare byens gymnasium. Og det lykkedes. Fjerritslev Gymnasium fik lov til at blive. Og i dag ligger det og giver liv og nerve til hele lokalområdet. Og trækker unge fra hele landet til Fjerritslev.
Den her evne til at bruge hinanden og samarbejde om at gøre noget godt for lokalsamfundet; den er vi mange nordjyder, der kender. Det er dét samarbejde, der er baggrunden for, at I holder konferencen her i dag. Og det er også baggrunden for, at vi i Nordjylland er kendt for et godt samspil mellem nordjyske uddannelser og virksomheder.
Tag bare MARTEC i Frederikshavn, hvor jeg skal op, når jeg er færdig her hos jer. De uddanner ikke bare gode maskinmestre. De har også alle de relevante maritime virksomheder helt inde under huden.
Eller tag professionsuddannelserne her i Nordjylland, hvor uddannelserne er koblet tæt sammen med virksomhederne gennem praktikforløb, projektsamarbejde og forskellige matchmaking-aktiviteter.
Eller tag Aalborg Universitet. Man finder få universiteter i Danmark, der samarbejder så meget med erhvervslivet, som Aalborg gør.
Der er delestillinger, som trækker erhvervsfolk ind på universitetets legeplads.
Der er den verdensberømte Aalborg-model for problembaseret læring.
Og når jeg spørger en virksomhed som Migatronic i Fjerritslev, hvorfor de har valgt at ligge i Fjerritslev, ja, så er svaret: Aalborg Universitet. De dygtige ingeniører fra Aalborg Universitet. Og det, at de ingeniører og den faglærte arbejdskraft, man kan få her i Nordjylland, kan finde ud af at tale sammen og udfordre hinanden.
Paradokset
Så, meget går godt. Men vi står også over for et paradoks:
Nogle af vores dygtige studerende har svært ved at finde job.
Og samtidig står en række nordjyske virksomheder og mangler medarbejdere. For eksempel inden for it-området er der et stort behov.
Det skal vi have fundet en løsning på.
Noget af det ligger på mit bord: Vi skal blive bedre til at sætte rammerne for, at institutionerne kan uddanne til det, I har brug for.
Arbejdsløsheden blandt humanister og samfundsvidenskabelige kandidater er høj. Det er den i hele landet, og her i Nordjylland er den lidt højere end i resten af landet. Det er vi nødt til at have en diskussion om. For det er ikke et spørgsmål om, at de ikke er vigtige for vores land. Det er de!
Men vi skal i endnu højere grad øve os i at dreje vores unge i en retning, der efterspørges. Og tilpasse vores uddannelser til, at man faktisk kan få arbejde bagefter.
Vi skal have den sidste femtedel med
Der er også stadig unge, som slet ikke får en uddannelse. Og når man står og siger: Vi har brug for flere pædagoger, vi har brug for flere unge med en STEM-uddannelse, så er der jo en kæmpe ressourcer at trække på dér. Den femtedel, vi i dag ikke får med, tror jeg er en vigtig nøgle til at løse det problem.
Hele årsagen til at jeg blev socialdemokrat og politisk aktiv, var, at der i min folkeskoleklasse i Fjerritslev var meget stor forskel på, hvad folk havde med sig hjemmefra. Og det var tydeligt fra start, at der var nogle, som aldrig fik en fair chance.
Jeg var socialrådgiverens datter. Jeg fik hjælp til lektierne. Der blev åbnet for TV-avisen hjemme hos mig. Jeg kunne se, at det var en kæmpe gave at have med. Og jeg kunne også se, at det langt fra var alle, der var så heldige som mig.
Du kunne kigge på klassebilledet og pege ret præcist på dem af os, der ville klare sig fint, og dem, der ville få problemer. Og så kunne du tage billedet frem igen til sidst, og så ville den forudsigelse passe.
Det synes jeg simpelt hen ikke, er i orden. Det er unfair over for den enkelte. Men det er også et kæmpe tab for samfundet, at vi ikke får alle med.
En fælles ambition
Derfor skal vi blive bedre til at få alle unge med i alle hjørner af landet. Og vi skal blive bedre til at samtænke uddannelse og erhverv.
Så sent som i den her uge har jeg siddet sammen med vores erhvervsminister, Simon Kollerup, og sagt: Vi skal blive bedre til at tænke uddannelse og erhverv sammen. Der må ikke være ting, der falder ned i hullerne mellem vores to ministerier.
Så altså: Vi skal have uddannelser i hele landet. Vi skal have uddannelse hele livet. Vi skal være meget bedre til at opkvalificere. Og så skal vi have en meget tættere kobling mellem uddannelses- og erhvervspolitik.
Det er mit mål, og det fornemmer jeg også i stor udstrækning er jeres mål. Derfor glæder jeg mig til at samarbejde endnu mere med jer. Og til at høre, hvilke konklusioner, I kommer frem til i løbet af dagen.
Rigtig god konference.
Tak for ordet.