Vi kan godt gøre det bedre
Jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted at være end her, i kernen af Danmarks største uddannelse. Så tak for invitationen.
Jeg havde for nylig fornøjelsen af – på en kold og regnfuld dag – at være med Katrine i børnehavepraktik i Nørresundby. Nu lagde Stefan Hermann (formand for Danske Professionshøjskoler, red.) ud med at sige, at jeg var en minister i flyverdragt. Det var jeg i hvert fald den dag, for uha, der er gang i den sådan en dag.
Der var flere ting, jeg fik med mig fra pædagogpraktikken. Den ene var, hvor helt enorm stolt en studerende Katrine var. Hun var stolt over det, hun skulle ud og gøre som pædagog og stolt over den uddannelse, hun læste på. Det næste, jeg fik med mig, var et indblik i, hvor vigtig praktikken er for de studerende. Praktikken fylder meget på uddannelsen, og derfor er jeg også glad for, at det ikke bare er mig, der har taget turen i dag, men også Thomas Gyldal Petersen fra KL. For det er en meget stor opgave at løfte den del godt.
Katrine havde klart en opfattelse af at læse på "håbets uddannelse". Hun var meget optaget af, hvad det er, man er i stand til som pædagog. At man kan udvikle mennesker. At man for eksempel kan give en gruppe børnehavebørn en tryg ramme, så de får mod på at udforske verden omkring dem.
Det var en fin dag. Men noget af det, der var tankevækkende, var de kommentarer, jeg kunne læse på de sociale medier, da jeg kom hjem: Når du nu er minister, skulle du så ikke fokusere på det, du faktisk er minister for? Og der vil jeg sige: Jeg er ikke kun pædagogminister, men jeg er i hvert fald også pædagogminister. Og det vil jeg insistere på at være, fordi I er landets største uddannelse. Men også fordi, der i for lang tid ikke har været nok fokus på det, I gør. Det gælder både det arbejde, der udføres ude i velfærdssamfundet. Men det gælder også det arbejde, I gør, når I har de unge mellem hænderne på uddannelsen, og klæder dem på med en faglighed, der er uhyre vigtig.
Mere opmærksomhed til pædagoguddannelsen
Jeg har et ønske om, at den her uddannelse står frem i lyset. Det gør jeg ved at tale om den ved så mange lejligheder som muligt. Den mikrofon, man har som minister, er der noget magt i. Der er også magt i, hvad man vælger at bruge tid på. Og der er magt i, hvad man prioriterer økonomisk.
Jeg har en ambition om, at I på alle tre parametre skal stå meget centralt ikke bare for mig, men for hele regeringen. Og det håber jeg, I mærker.
Der er mange ting, vi kan blive bedre til, når det handler om det, I gør. Noget af det handler om, hvad der kommer fra min hånd. Noget af det handler om, hvad der kommer fra kommunal hånd. Noget af det handler om, hvad der kommer fra jer.
Stolthed og engagement i undervisningen
Når Katrine som studerende træder ind af døren, klar til at blive pædagog – håbets uddannelse – så skal hun møde den samme ambition, glæde og stolthed i det rum, hun træder ind i. Der spiller I en stor rolle og har et stort ansvar. Og jeg ved, at summen af stolthed over faget er massiv i det her lokale, så det er ikke for at sige, at I ikke gør det. Det er bare for at sige, at vi godt må stille spørgsmål, som: Hvor mange timer har de studerende om ugen? Hvor intensivt oplever de, at undervisningen er? Hvor høje ambitioner har uddannelsesstedet på deres vegne? Hvilken entusiasme har I med jer?
Det håber jeg, I har med jer, også på regnvejrsdage. For det betyder noget, hvordan I træder ind i undervisningslokalet. Det betyder noget, hvad I signalerer. Det at uddanne sig til professionsbachelor er forbundet med identitet og stolthed. Det skal man kunne mærke på uddannelsesstedet.
Heldigvis er vi godt kørende, når det gælder om at få forskellige uddannelser til at tale sammen og tale med én stemme. Det betyder noget, at den forreste række rent faktisk er én række. Og at det, I oplever ude ved jer, er en solid ballast for at gøre noget ved det her. Og vi kan godt gøre noget ved timetallet, vi kan gøre noget ved praktikken, og vi kan også gøre noget med videngrundlaget.
Evaluering med respekt for fagligheden
Nu sagde Camilla Wang (rektor på Absalon, red. ), at man godt kunne blive træt, når man havde læst handleplanen. Der er sigtelinjer, der er alt muligt. Så tør jeg næsten ikke sige, at vi forpligtede os til, at der skulle komme en evaluering efter fem år, da vi lavede den nye uddannelse. Det er nu!
Så politisk kommer vi også til i indeværende år at have dén opgave på vores bord. Jeg synes, det er en god ting. Forhåbentlig kommer I til at opleve en politisk vilje til at se på, hvad det er, vi kan gøre bedre. Og forhåbentlig kommer I også til at opleve, at den måde, der bliver evalueret på, bliver gjort med respekt for den faglighed, der er, og af folk, der faktisk ved, hvad pædagogik er. Det er en vigtig opgave på mit bord.
Og så er det et spørgsmål om, hvordan man reagerer på sådan en evaluering. Jeg kan godt forstå, at man bliver lidt træt i koderne over ting, der kommer oppefra, når man er i en sektor som jeres, der er så politisk styret. Ligesom Stefan sagde, så har jeg givet jer en saltvandsindsprøjtning. Det var ikke med puljepenge, som I skal bruge tonsvis af ressourcer på at søge og afrapportere. Det var en reel saltvandsindsprøjtning med et brev, hvor der stod: Brug pengene klogt. Hilsen regeringen. Det er der en bevidst strategi bag, og den hedder: Det handler om tillid.
Tilliden er central
Tillid er også central i den evaluering, vi skal i gang med. Hvordan skal det arbejde foregå? Skal det udspringe af jer, eller skal det udspringe af mig? Jeg synes det første. Men det kræver, at I møder ind om morgenen og har en stolthed over faget, og at jeres engagement kommer helt ud i hjørnerne af den her uddannelse, der er så vigtig. For det handler jo faktisk om at udvikle mennesker. Det er det, I gør, når I hvert år tager imod 5.000 nye pædagogstuderende efter sommerferien. Dem skal I udvikle på en måde, så de kan gå ud af døren igen og udvikle andre mennesker.
Og det er uanset, om det er studentergruppen i Thisted, der sad og lavede et projekt om fællesskab, som de skulle ud og afprøve på et plejehjem. Eller om det er dét botilbud, hvor der er en ung, som er kommet ind på en skæv livsbane, men som har brug for at blive mødt med tillid og forståelse, men også med klare rammer. Det handler om vores små børn. Det handler om hele pakken.
Stefan satte nogle fine ord på: frihed og værdighed, men i virkeligheden også tryghed. For når du er tryg, så kan du rigtig meget. Jeg havde en fortid som børneordfører inden valget. Og jeg kan huske, at en af de største udfordringer var at forklare folk: Hvad er det egentlig, de her pædagoger kan? Hvad er pædagogisk faglighed? Det er nok en større udfordring at fortælle, end når du har en sygeplejerske eller en lærer, fordi det er så tydeligt i de fag. Og det, pædagoger kan, bliver først for alvor tydeligt, når det ikke er der.
I bygger gode liv
Jeg var på et tidspunkt med på KL's børne- og ungetopmøde, hvor der var en forsker, som havde et eksempel på fire børn, der leger med en legetøjsgarage. Så er der en nedkøringsrampe, som falder af. Det er en af børnenes skyld, og der opstår en konflikt. Dem, som ikke har en pædagogiske faglighed, ville måske have taget barnet væk fra gruppen og startet en ny leg. Men dem med den pædagogiske faglighed formår at få løst konflikten og skabe en forståelse mellem alle fire børn i legen. Også på en måde, så det barn, der i forvejen var lidt på kant med fællesskabet, går hjem med en følelse af stadig at høre til.
Det bygger man jo gode liv på!
Det er det, der er jeres opgave. Og den er så vanvittig vigtig. Så tak fordi I gør det hver eneste dag. Jeg håber, I vil være med til – i den kommende tid – at gøre uddannelsen og fremtidens pædagoger endnu bedre. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det kommer til at ske.
Tak for ordet.