Velkommen til pressemøde om regeringens medieudspil. Det har været længe ventet af mange – og jeg er meget glad for – endelig – at kunne præsentere det her i dag.
Vi har i Danmark en lang tradition for stærke, troværdige medier, som løfter en vigtig demokratisk opgave. De kontrollerer magtudøverne i samfundet og understøtter også vores mulighed som borgere for at tage del i demokratiet.
De, eller I skulle jeg måske sige, er ganske enkelt afgørende for, at den demokratiske samtale kan trives.
Normalt ville en præsentation, som den jeg står med i dag, handle om, hvordan vi fordeler mediestøtten og flytter den rundt mellem forskellige kasser.
Men det her udspil er anderledes: Det er det, fordi vores verden og de rammer, vi laver det her udspil inden for, er forandret. Den demokratiske samtale og vores brug af medier står i en brydningstid. Ikke mindst på grund af den digitale udvikling. Derfor gør vi det anderledes den her gang.
En ny medieaftale skal derfor helt grundlæggende styrke mediernes muligheder for at udfylde deres rolle i demokratiet og derigennem styrke den demokratiske samtale. Med en ny medieaftale skal vi ruste vores medier – store såvel som små – til at håndtere netop det.
Vi står her i dag på Dagbladet Ringsted. På mange måder et typisk lokalmedie, der har oplevet økonomisk modgang og gennemgået nogle fusioner og tilpasninger.
Men det er også et medie, der holder ved. Og det er vigtigt for det lokale demokrati. Et medie, som både ser lokale myndigheder og beslutningstagere efter i kortene og skriver om fødselsdage, jubilæer og dødsfald i lokalsamfundet.
Vi må aldrig ende i en situation, hvor der ikke er nogen medier til at fortælle de historier, som i den store globale verden måske kan virke små, men for den enkelte er vigtige. De lokale medier binder mennesker sammen lokalt, og de er med til at skabe sammenhængskraft – også nationalt.
Derfor foreslår regeringen, at en større del af mediestøtten skal gå til de lokale og regionale medier. Det er en investering i demokratiet og den offentlige samtale i hele Danmark.
Men det er ikke nok blot at tilføre nye penge til vores lokale medier. Vi må også sørge for, at netop de medier er til stede og relevante for alle grupper i lokalsamfundet.
For eksempel får 69 procent af de unge deres nyheder fra sociale medier. Det er vigtigt for vores demokrati og samtale, at et lokalmedie som Ringsted Dagblad, hvor jeg står i dag, også er et relevant medie for den gruppe. Unge, som vi må erkende næppe kommer til at abonnere på en avis, der lander på deres dørtrin om morgenen. Men det kan være svært for mindre dagblade og ugeblade at omstille forretningsmodellen til de digitalt indfødte unge.
Derfor vil vi med det her udspil også hjælpe den digitale omstilling sådan at vores lokale og regionale medier også finder vej i det digitale.
Den globale og digitale medievirkelighed har også på mange måder givet spillerum til kræfter, der underminerer tilliden og dialogen i vores demokrati.
Et helt centralt spor i medieudspillet handler derfor om demokratisk kontrol med tech-giganterne.
Vi har allerede taget en række vigtige skridt: I sommer kom regeringen med 35 initiativer, der skærper kravene til både tech-giganter og sociale medier.
Og vi har ændret ophavsretsloven, så det nu er muligt for danske medier at forhandle kollektive aftaler med Facebook og Google om betaling for deres historier.
For det er helt uacceptabelt, at tech-virksomheder kan tjene millioner af kroner på kvalitetsjournalistik fra danske medier, uden at de får nogen betaling for det.
Og nu tager vi altså endnu et skridt, der skal øge den demokratiske kontrol med tech-giganterne.
Som måske det første land i verden vil den danske regering officielt anmode tech-giganter om at dele oplysninger om algoritmers effekter på vores samfund. Jeg håber, at tech-virksomhederne vil gøre alvor af deres løfter om åbenhed, samarbejde og dialog. Initiativet bliver i hvert fald en test af deres velvilje. Vi ønsker mere dialog og indsigt. Det håber vi, at det her kan blive startskuddet til i samspil med den regulering gode danske kræfter lige nu er ved at slå sidste søm i på EU-plan.
En anden ting vi skal tage fat om, det er tech-giganternes kontrol med mediernes indhold. Hvad mener jeg med det? At det må aldrig være sådan, at uafhængige danske medier oplever at få redaktionelt indhold slettet fra f.eks. Facebook. Eller, som det skete for Danmarks Radio at få slettet deres app fra Google fra den ene dag til den anden uden varsel, fordi man ikke var tilfreds med, at Onkel Reje tæskede Ninjaer, og at Christian sad med en lakridspibe. Det stred imod nogle regler lavet 10.000 kilometer herfra i Silicon Valley. For danske medier bør det i regeringens øjne være medieansvarsloven, der hersker.
Og når vi eksempelvis tænder for vores Smart TV eller vores Apple TV box, så skal det ikke være den streamingtjeneste, der har betalt mest, vi oplever ligge øverst. Mens vores public service-medier forsvinder længere ned i rækken eller decideret kun er der, hvis man gør en aktiv indsats for at søge dem frem. Det er klart, at når vi vælger at prioritere i public service, når vi vælger at prioritere for eksempel i et stærkt Danmarks Radio, så skal indholdet også være tilgængeligt. Ligesom vi har oplevet på traditionelt TV, så skal det også være sådan i fremtiden.
I EU er vi allerede godt på vej med ny vigtig lovgivning, men fra dansk side skal vi blive ved med at gå forrest.
Det kommer formentligt til at blive både en lang og sej kamp. Ikke mindst fordi vi betræder nyt land. Og derfor vil jeg også være ærlig og sige, at der er ingen garantier for at alt, jeg trækker op af værktøjskassen, det er noget, jeg lykkes med. Men jeg vil til gengæld love, at alt hvad jeg finder af værktøjer nede i den kasse, det har vi tænkt os at afprøve. Fordi det her er vigtigt i en ny og digital tid.
Det er ikke kun journalistik og fakta, der er vigtig for vores identitet, demokrati og sammenhængskraft. Det er fiktionen i den grad også.
Jeg er som kulturminister – og dansker – stolt over, at film som 'Druk' vinder en Oscar, og at Borgen streames verden over. Hver især har de et dansk særkende – og det har en stor værdi for det danske samfund, at vi kan spejle os selv og vores levevis i film og tv-serier. Det binder os sammen og giver os perspektiv på os selv og hinanden. Men høj kvalitet er hverken noget, der opstår af sig selv, eller noget vi må tage for givet.
Vi er et lille sprogområde, og hvis ikke vi for alvor fører en aktiv indsats for at styrke det danske indhold, hvem gør så?
Når jeg ser på min egen stue i mit eget hjem, så har vi en række streamingtjenester, og vi holder meget af at se de internationale, store serier. Det er der intet galt i. Sådan er vi mange, der har det. Men bevægelsen fra flow-tv til streaming er sket så ekstremt hurtigt. Det udfordrer vilkårene for unikt dansk kvalitetsindhold. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at sikre, at der fortsat er produktion, og vi er nødt til at sikre tilgængeligheden af danske film og serier.
Derfor foreslår regeringen at stille krav om, at streamingtjenester betaler et kulturbidrag, som skal styrke produktion af indhold, der har udgangspunkt i dansk kultur, samfundsforhold og historie.
Vi foreslår, at udgangspunktet er et bidrag på 5 procent. Men at ordningen udformes sådan, at streamingtjenester, der i forvejen investerer rigtig meget i dansk indhold, betaler et mindre bidrag, end de tjenester, der ikke gør.
Når vi taler om dansk indhold, der har udgangspunkt i dansk kultur og det danske samfund, spiller DR en særlig rolle som hele Danmarks public service-station.
Mange af os er måske vokset op med Bamses Billedbog. Det er en fælles reference, vi har, fordi det var dén, der var. Fordi det var den, der dukkede frem, når vi tændte for fjernsynet, da vi var små.
Verden for vores børn i dag er en helt anden. Mængden af tilbud og valg, de præsenteres for, er massiv, og mange af dem er udenlandske. Derfor er det vigtigt, vi insisterer på, at der fortsat er det danske indhold. At vi har Motor Mille. At vi har Børste for de allermindste. At vi har John Dillermand, som bevarer det danske særkende og den fælles historie for vores børn.
Det er vigtigt, at vi kan spejle vores hverdag i medierne. Det gælder selvfølgelig ikke kun for børn, men for os alle sammen. Det er vigtigt for vores samfund, at vi har kritisk og troværdig journalistik som eksempelvis TV-Avisen og P4-nyheder.
Regeringen vil styrke DR’s digitale omstilling og DR’s regionale tilstedeværelse.
Det handler for denne regering – modsat den tidligere – ikke om, hvor meget man kan spare på DR. Men om hvordan man fremtidssikrer, at vi også i fremtiden har et stærkt DR. Det ser jeg meget frem til at drøfte med partierne i medieforhandlingerne.
Det er ikke breaking news, at den tid er forbi, hvor nyhederne først kom, når man hørte lyden af dagens avis lande på dørmåtten. Det går lynende hurtigt nu. I udkommer på alle tider af døgnet på nettet, på lyd, i billeder – og selvfølgelig også stadig på print.
Men den øgede hastighed kræver noget tilpasning.
Vi skal også drøfte, hvordan vi tilpasser vores mediestøtte, så vi i højere grad kan støtte op om nye formater og medietyper, fx podcast og video, som fylder mere og mere i vores mediebrug.
Det er ikke kun mediestøtten, der skal tilpasses den nye, digitale medievirkelighed. Det skal de rammer, vi har om mediernes ansvar også.
I Danmark har vi frie, troværdige og stærke medier. Medier, som hver dag spiller en afgørende rolle for vores samfund. Den troværdighed skal vi værne om i en tid, hvor hastigheden og kampen om clicks konstant stiger, og hvor historier i pressen kan have store konsekvenser for både borgere og virksomheder.
Vi vil derfor nedsætte et udvalg, der bl.a. skal undersøge, hvordan de brancheetiske normer og standarder i mediebranchen kan styrkes, og hvordan de får en tydeligere virkning, end tilfældet er i dag.
Udvalget skal også undersøge, hvordan Pressenævnets rolle skal se ud fremadrettet, og hvordan der kan etableres en medieombudsmand, som man har i Sverige, der kan undersøge sager på eget initiativ.
Samtidig vil vi se på, hvordan bloggere og influencere – som ofte har en endnu større læserskare end traditionelle medier – kan stilles til ansvar for det indhold, de producerer.
Og så ønsker regeringen at tage fat om problemet med f.eks. æreskrænkende billeder og udtalelser, der spredes i et hastig tempo – især via sociale medier.
Mange føler sig i dag magtesløse, når de udsættes for grove krænkelser på nettet. Hvor skal man gå hen? Hvordan får man det fjernet? Vi skal styrke rettighederne for dem, det går ud over. Og vi skal gøre vejen til genoprejsning og evt. godtgørelse lettere, end den er i dag.
Vi står allerede stærkt. Men verden ændrer sig. Og det, der er opgaven her, er at ruste os til fremtiden.
Det ser jeg meget frem til at drøfte med Folketingets partier i de kommende forhandlinger.
Og nu til spørgsmål.