Anja C. Jensens valgtale ved HK’s kongres

Kære alle sammen.

Kære kongres.

Kære HK’ere.

Min mor, Alice, er 77 år. 

Hun sidder lige nu i sin stol på plejehjemmet et par kilometer herfra. 

Og når jeg står lige her, foran alle jer, så tænker jeg på hende. 

Som yngre var min mor, Alice, på samme højde som jeg. 

Hun havde stærke arme, 

dybe smilehuller 

og den klareste røst.

Da jeg var barn, var hun tillidskvinde for bryggerkvinderne på Carlsberg.

Hun uddelte krammere til de fortvivlede

og tog kampene for kollegaerne. Igen og igen.

Og hvis min MOR ikke havde taget mig med til fagligt møde, 

allerede da jeg sad i klapvogn med tophue og snotnæse. 

Hvis hun og hendes kollegaer ikke havde vist mig, 

at fagforening både er en pligt og et fællesskab
Og hvis HUN ikke havde opdraget mig til, 

at man KUN ændrer verden, hvis man bruger 

sine handlinger til at kæmpe for sine holdninger 

– så stod jeg her ikke i dag. 

Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til min mor. 

For livslang faglig 

opdragelse,

opstand 

og opbakning. 

Kære mor, jeg stod her ikke uden dig. 

(PAUSE TIL KLAPSALVE OG DRIK VAND)

Og jeg vil også gerne sige tak til alle jer, 

der har været med til at tænde min lyst til 

at tage en større bid af ansvaret for vores fællesskab. 

Dig, der så mig i øjnene en dag og sagde: 

”Så stiller DU op næste gang.” 

Til jer, der stadig er en smule i tvivl, men måske 

ALLIGEVEL har lyst til at give mig en stemme. 

Og endelig – en stor tak til alle her i salen, 

hvis opbakning jeg har fået, 

og som jeg lige nu mærker SÅ tydeligt, 

at jeg næsten kan RØRE ved den. 

I dette øjeblik forstår jeg, at man FAKTISK godt 

kan være både stolt og ydmyg på samme tid.

Tak! (PAUSE)

Vælger I mig i dag, får HK sin første 

kvindelige forbundsformand. Nogensinde. 

(PAUSE)

Betyder det alverden? Nej, det gør det nok ikke.

(PAUSE)

Men betyder det NOGET? 

JA. Det gør det. 

Det betyder, at HK FOR FØRSTE GANG får en 

formand, der VED, hvordan det er at få mindre i 

løn end sine mandlige kollegaer for DET SAMME arbejde. 

En formand, der VED, hvordan det føles at gå til 

jobsamtale og blive spurgt, om hun tror, hun 

kan klare jobbet – når hun nu har to små børn derhjemme.

Og det betyder OGSÅ, at HK for første gang kan 

få en formand, der ved, hvordan det ER at klæde 

sig på om morgenen og overveje:

om skjorten er for nedringet

om skoene er for høje, 

eller om leopardpletter ALLIGEVEL ER for vildt☺  

(PAUSE)

Kort sagt: Det betyder, at HK for første gang 

kan få en forbundsformand, der faktisk 

spejler 76 % af vores medlemmer.

Det er DET, det betyder.

(PAUSE TIL KLAPSALVE)

JEG stiller op som formand, fordi jeg BRÆNDER 

for at rykke os fremad og tage ansvar for HELE HK. 

Sammen med jer og medlemmerne.

JA - jeg kommer fra København, og JA - jeg kommer fra HK Privat. 

Men hvis jeg bliver JERES formand, 

vil jeg være jeres ALLESAMMENS formand.
Alle HK’eres formand.

Fra jobcenteret i Aalborg – 

til Bog & Idé i Odense.

Fra Sygehus Sønderjylland – 

til Flådestationen i Korsør. 

For vi har ALLE SAMMEN udfordringer: 

Med arbejdsmiljø. 

Med at få kollegaerne til at tage hinanden med på efteruddannelse.
Med kontingentets størrelse.

Og med at få de ordentlige løn og arbejdsvilkår, 

som enhver HK’er fortjener.

Uanset om man er salgsassistent eller klinikassistent.

Eller offentligt ansat lægesekretær eller sagsbehandler på ny løn. 

Eller administrativ medarbejder - med eller uden overenskomst.

For uden HK’erne går Danmark i stå. Og det fortjener 

vi meget mere anerkendelse for.

Derfor skal vi også være MEGET bedre til at tale hinanden op 

– støtte hinanden og dele med hinanden. 

Det skal handle om medlemmerne udfordringer,

før det handler om HK’s udfordringer.

Vi skal ANERKENDE, at HK Handel har 

andre udfordringer end HK Stat

og at STAT også har deres at slås med.

Og at HK Kommunals arbejdsgivere er HELT anderledes, men ikke NØDVENDIGVIS mere forstående end HK Privats. 

(PAUSE)

Og så står jeg her, fordi jeg gerne, 

EN GANG FOR ALLE, vil slå fast, 

Hvad den bundne opgave er, hvis vi skal sikre 

både HK’s nutid og fremtid: 

Nemlig, at vi skal have flere med!

For kære venner, vi HAR et problem. 

Vi STÅR på en brændende platform. 

Hver gang, der kommer 1 ind ad fordøren hos os, 

smutter der samtidig 1, nogle gange 2-3 stykker ud af bagdøren. 

Vores største konkurrent i dag er IKKE De Gule kopivarer. 

Alt for mange af vores kollegaer fravælger fagligt medlemskab FULDSTÆNDIG. 

Vores største konkurrent i dag er – INGENTING!

DET kan vi ikke leve med!

Eller endnu mere præcist: 

Det kan vi ikke OVERLEVE med. 

For fortsætter det sådan, mister vi IKKE bare 

medlemmer, men også den faglige styrke 

og de grundlæggende resultater, 

vi sammen har opbygget igennem 121 år! 

Den gode nyhed er, at vi VED, hvad vi skal gøre. 

Det har vi givet hinanden hånd på i de sidste tre dage.

Vi skal IKKE bare justere kursen. 

Vi skal lægge den OM.
(PAUSE)

Jeg er klar til at stå i spidsen for dét arbejde. 

Men jeg har brug for JERES tillid. 

DEN beder jeg om i dag. 

(PAUSE)

Til gengæld for den – vil I få en forbundsformand, der har fagforeningen 

i blodet, 

i hjernen 

og i hjertet.

Som altid vil tale HK’erne op og modløshed ned.

Som både vil tage kampene – 

og uddele krammene. 

For med åbne arme, når vi længst.

Så længe vi gør det SAMMEN.

Tak for ordet.