Skip to content

Anja Katrine Søndergaards grundlovstale

Mariske Broersma

Om

Taler

Anja Katrine Søndergaard
Ungdomsdelegat ved FN, udsendt af DUF

Dato

Omstændigheder

Talen blev holdt ved et grundlovsarrangement i samarbejde mellem Kvindemuseet, Dansk Ungdoms Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder og Kvinderådet. På grund af COVID-19 blev arrangementet afholdt online.

Tale

Glædelig grundlovsdag. 
 Jeg hedder Anja Søndergaard, og jeg er ungdomsdelegat til FN og kommer fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.
I DUF er vi glade for at være med til at markere grundlovsdag med et blik på ligestillingen. For ligestilling er en grundlæggende dansk værdi. En værdi, der handler om, at det ikke skal være dit køn eller samfundets forventninger til dit køn, der afgør dine muligheder i livet. Det er simpelt. Det er demokrati. Men der er for mig ingen tvivl om, at vi er milevidt fra at have opnået ligestilling i Danmark. 

Blandt unge rør sig en række udfordringer.

For det første, så foregår en stor del af den demokratiske samtale i dag i den parallelverden, vi kalder sociale medier. Nutidens forsamlingshus. Men især unge kvinder afholder sig fra at deltage i onlinedebatten af frygt for sexisme, volds- og dødstrusler. Det viste DUF for nylig i Demokratikommissionens rapport, og vi har her at gøre med et problem for ligestillingen og et problem for demokratiet.

For det andet, så må man sige, at grundskolens seksualundervisning for børn og unge er utidssvarende og mangelfuld. Det er ellers et centralt forum for at tale køn og mangfoldighed med unge. Det burde være slut med at rulle kondomer på bananer. Jeg har selv deltaget i seksualundervisning i en 8. klasse for nylig og kunne tydeligt se, at det i stedet var emner som grænser, normer, samtykke og kropsidealer, der rørte sig blandt de unge. Men folkeskolelærere mangler uddannelse og efteruddannelse i seksualundervisning, og pensum er forældet.

For det tredje, så dominerer kønsstereotype forestillinger fortsat, når unge skal vælge deres vej i livet. Få unge kvinder søger mod politik, ledelse og det private erhvervsliv, mens få mænd søger mod omsorgsfag. Desværre går samfundet hver dag glip af kvindeligt ledertalent og mandligt omsorgstalent. 

Det er for dårligt, og vi skylder den unge generation bedre.

På globalt plan fejrer vi i år 25-året for den helt centrale ligestillingsaftale i FN, Beijing Platform for Action. Her blev det slået fast, at menneskerettigheder er kvinderettigheder, og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Ekkoet kan stadig høres. Men kigger vi ud over jordkloden, er fremskridtet udeblevet mange steder, her 25 år efter. Og det går den forkerte vej med ligestillingen i mange lande.

En af de ting, der rammer mig mest er, at retten til at bestemme over egen krop – retten til selv at bestemme med hvem, hvor mange, og hvornår man vil have børn, indskrænkes – også i vores del af verden.

På grundlovsdag i år 2020 kan ingen lande endnu siges at være lykkedes med ligestilling eller med at have opfyldt kvinders rettigheder endnu. Måske formelt og på papiret. Men ikke reelt. Der er fortsat masser af arbejde forude for, at vi lykkes med ligestillingen i klasseværelset, i bestyrelsesværelset og i soveværelset. 

Grundloven, som vi fejrer i dag, er alle loves moder. En så grundlæggende lov bør også tydeliggøre en så grundlæggende værdi som ligestilling. Og på globalt plan kan det tælles på to hænder, hvor mange lande der slet ikke nævner ligestilling mellem kønnene i deres grundlov eller forfatning. Saudi Arabien er et af dem. Danmark er et andet. Det burde være tid til, at vi giver grundloven et ansigtsløft og indskriver nogle af de grundlæggende værdier, vi har i vores samfund i dag. Ligestilling mellem kønnene er en meget central én af dem. Tak for ordet, og fortsat god grundlovsdag.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags