Jeg er glad og stolt over at være blevet inviteret her i dag, til at komme med de lærerstuderendes visioner for folkeskolen.
Der er mange ting jeg brænder for at ændre og forbedre i folkeskolen men i dag vil jeg fokusere på folkeskolens rolle i en digital tidsalder og hvordan at teknologiforståelse er absolut nødvendigt i folkeskolen i det 21. århundrede.
Ambitionen for folkeskolen må være at danne hele unge mennesker med myndighed og mod på livet.
Det kræver at folkeskolen udvikler sig og afspejler den tid vi lever i og kommer til at leve i
For bare 20 år siden levede mennesker deres sociale liv hér i den fysiske verden. Men uanset politikeres kritiske blik på skærme – så er det anderledes for min generation og dem der er yngre. Vi lever vores liv og tilegner os erfaringer, relationer og følelser i flere arenaer, både fysisk og digitalt. For os er der ikke ”et digitalt liv” for os er der ét socialt liv, der udspiller sig flere steder.
Men det er ikke kun relationer og fællesskaber der er flyttet ind på internettet. Danmark er et af de lande, der er længst med den offentlige digitalisering og det er nærmest umuligt at kommunikere analogt med offentlige institutioner. Teknologien spiller også en central rolle i, hvordan elever lærer i skolen.
Den digitale og teknologiske udvikling, fortsætter i høj høj fart.
Men lad os vende blikket den anden vej – I 1700-tallet var det en meget lille del af samfundet, der kunne læse og skrive.
Det betød også, at magten var centreret om meget få mennesker og meget få institutioner. Den magt kunne selvfølgelig udnyttes og det blev den også.
Og hvorfor nævner jeg det, i en tale, der skulle handle om visioner og om fremtiden?
Fordi, hvis vi ikke laver skolen om nu, meget vel kan havne i en lignende situation., hvor vi skaber en digital underklasse og en endnu større magtforskydning end i dag.
Douglas Rushkoff, en klog amerikaner taler om, at - tilbage i 1980'erne - før jeg blev født -når man skulle lære at bruge en computer, var det det samme, som at lære at programmere en.
Men efterhånden som computere er blevet lettere at bruge og mere brugervenlige, er afstanden mellem at bruge en computer og at vide, hvordan den fungerer vokset med 100 km/t. I dag er det oftest fuldstændig uigennemsigtig, hvordan digitale platforme er bygget op, hvad algoritmer lægger vægt på og hvilken data der danner grundlaget.
Nogen tror at, ”de digitalt indfødte” ikke har brug for at voksne lærer dem noget. Det er helt forkert. Måske er de unge du møder gode til at forsøge sig intuitivt i brugervenlige designs. Men digital dannelse indebærer også at forstå de bagvedliggende strukturer og mekanismer.
For nogle år siden udkom der flere rapporter om digital dannelse fra Børns vilkår.
De viste at kun omkring hver 10. barn i 7. klasse, der kunne forklare, hvad en algoritme er.
Måske ikke overraskende var tallene endnu lavere, for yngre elever.
Hvis du i dag, spurgte dine elever hvad formålet med snapchat er – så tror jeg, at mange af dem, ville svare, at det er en app, der er skabt, så man kan kommunikere med sine venner, måske endda få nye venner?
Men det er jo ikke tilfældet. Snapchats formål er at tjene penge på vores relationer. Det må vi være bevidste om som hele mennesker i det 21. århundrede.
Vi skal ikke ende som i 1700-tallet, hvor det er en lillebitte gruppe der har magten og styrer os alle sammen med uigennemskuelige systemer. Styrer os alle sammen, fordi de er de eneste der kan sproget. Teknologiens sprog.
Så hvordan skaber vi en folkeskole, der kan danne hele unge mennesker med myndighed og mod på livet?
Jeg har ikke alle svarene, men der én ting, jeg er sikker på for nu.
Teknologiforståelse skal være en del af folkeskolen – både i de eksisterende fag og som sit eget. Der skal investeres massivt i efteruddannelse af lærere.
Vi har som samfund brug for et dannelsesfag, der vigtigst af alt klæder eleverne på til at være kritiske og undersøgende i forhold til de teknologiske muligheder og udfordringer der er i dag.
Men eleverne skal også kunne udtrykke sig i teknologiens eget sprog fx ved at kode og strukturere data.
At kunne agere myndigt i en digital verden i hastig udvikling er ikke bare en dille, som nogen har fået en fiks idé om, skal have plads i skolen.
Teknologiforståelse er kompetencer som alle har ret til, i den tid vi lever i.