Mange af jer der sidder her i dag, burde ikke være her. I burde aldrig være startet i gymnasiet, I burde have taget en anden uddannelse.
3 år på gymnasiet er spild af tid, niveauet er lavt og studenterhuen trykker, fordi man ikke bruger den til noget.
Sådan kan man opsummere den offentlige samtale om gymnasiet anno 2024.
Jeg har dog en helt andet opfattelse af gymnasiet og det har de fleste af jer herinde nok også.
Gymnasiet åbner døre. Gymnasiet gør os klogere. Gymnasiet giver os fællesskaber. Gymnasiet lærer os ting vi kan tage med os videre i resten af livet. Gymnasiet forbereder os på de ting, vi møder når vi skal videre ud i verden.
Selvom vi har mange forslag til hvordan det kan blive endnu bedre, så er gymnasiet i sin grundform en fantastisk uddannelse og de 2 eller 3 år man bruger der, er for de fleste nogle af de mest dannende i løbet af vores liv.
Men den offentlig samtale, skyder heller ikke helt forbi. For der er problemer derude.
Efter flere års reformer og nedskæringer er vi nået dertil hvor mange af vores lærere ikke kan huske vores navne selv efter de haft os i et halvt år, hvor vi skal vente flere måneder på at få en aflevering tilbage med 2 linjers feedback, hvor vi bliver stuvet flere og flere sammen inde i klasserne, så vi ikke kan få den hjælp vi har brug for.
Heldigvis vil regeringen gøre noget ved problemet. Der er bare det lille men, at de ikke vil gøre det, ved at styrke gymnasiet, men ved at udelukke de elever der har brug for en ekstra hånd.
Også til det der med at studenterhuen trykker. Vi får at vide at vi tager for mange sabbatår, at vi skal komme hurtigere i gang, tage vores uddannelsesvalg tidligere, men man samtidig så fjerne man det SU-pr, der gør at vi kan tage vores uddannelsesvalg med ro i maven, fordi vi bliver grebet hvis vi vælger om.
Ja tiderne kalder i sandhed på en stærk elevbevægelse.
Men hvad gør vi, når vi som andre samfundsgrupper har vi dog ikke nogen hær af pressefolk. Når vi ikke vælter os i penge som vi kan bruge på dyre reklamekampagner og på at købe os ind alle de rigtige steder. Når vi ikke har en hær af professionelle lobbyister ansat, men må allerhøjest tage til takke med nogen der har haft samfundsfag på A-niveau.
Hvad gør vi så?
Vi drager nytte, af vores store fordel. Det er os, der er flest.
Vi er stærkest når vi står sammen og er de mange.
Vores sejre vindes ikke kun ved at skrive lange analysenotater og snørklede politiske udspil. Vores sejre vindes, når vi står sammen og gør det der skal til.
Ligesom med butterfly-effekten, når bask med vingerne, fra eleverne ude på gymnasierne hele vejen over til Christiansborg og bliver til modvind, der rammer de magthavere, der prøver at skrive os ud af beslutningerne om vores egen hverdag.
Og den modvind kan være stærk. Det er den modvind der ramte regeringen, da de ville skære i SU’en og vi sagde fra, gik på gaden og nedlagde vores undervisning. Det er den modvind, ja den internationale jetstrøm, vi er en del af, når vi vil have en beboelig klode og gør vores gymnasier grønnere.
Det er den modvind, der ramte forslaget om at skære på de små gymnasier og blæste det omkuld, fordi vi sagde fra og talte med en samlet stemme.
Ja lige nu, er det vigtigere end nogensinde før, at vi basker med vingerne.
Vejrhanen peger ikke vi vores retning.
Der er ikke særlig mange ud over os selv, der mener at ungdommen er værd at kæmpe for og investere i.
Når der skal laves politik om vores liv, vores hverdag, bliver vi reduceret til tal og hænder, så de ældre generationer, kan få deres fred og deres friværdi.
Vi er eksperterne i vores egen hverdag. Derfor bliver vi nødt til at sætte luften i bevægelse, så forandringens vinde kan blæse.
Men vi har gjort det før, og vi vil gøre det igen.
Jeg er sindssygt glad for, at der er så mange af jer, der er mødt op her i dag, for at baske med vingerne.
Husk at komme herop på talerstolen og fortæl om de emner der vigtige for jer. Jeg glæder mig til at høre hvad I har at sige, jeg glæder mig til at feste med jer i morgen og jeg glæder mig til en rigtig god weekend i elevdemokratiets tegn.
Lad os komme i gang med Landsmødet 2024.
Lad os komme i gang med Landsmødet 2024.
