Kære Gæster
Til de af jer der ikke kender mig, så hedder jeg Astrid, og fordi jeg er kommunalpolitiker, kan jeg vie folk. Og efter at have været venner med Christopher i ti år og Sigrid noget kortere, så er jeg så taknemmelig for at de har spurgt om jeg vil vie dem.
Jeg har ikke en masse erfaring med ægteskab, som jeg kan dele ud af. Men for et års tid siden ringede jeg rundt til nogen der har – i vores forældres generation, og de gav mig nogle kloge ord med på vejen, som jeg gerne vil dele med jer.
Den første sandhed kommer fra Grundtvig. Han var godt nok igennem et par ægteskaber i løbet af livet, men det gør ikke ordene mindre kloge: Han spørger sig selv, hvordan man kan være så gode sammen – og jeg synes det passer godt på jer:
Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
Ét er at turde være sig selv – et andet er at turde lade den anden være den som de er. Selvfølgelig retter vi hele tiden på hinanden i et forhold. Sætter grænser, bliver vrede og føler os misforståede. I starter ikke med at ville ændre hinanden. I er startet med respekten for og kærligheden til det menneske som den anden er, og det er så klogt og godt.
Da vi talte sammen om jer – og jeres nu nært forestående ægteskab – så sagde I meget klart til mig: Det er fantastisk at have et menneske, som altid har din ryg. Man bliver et modigere og lykkeligere menneske af det. Og den tryghed det giver at have et menneske, som man ikke skal forstille sig for at fortjene, den under jeg jer virkelig. Og jeg kan godt forstå at du, Sigrid, faldt for Christopher når han som du selv sagde gjorde det klart helt fra starten at han ville dig. Og så var det ikke så meget et spørgsmål om i ville, men om hvordan jeres forhold skulle komme til at se ud.
Sandhed nr 2: I er ikke de samme mennesker i dag, som I er om tyve år. Det er sandt helt fysisk – det tager ca syv år for alle kroppens celler at blive udskiftet – men det er især sandt i vores forhold. Vi skabes hele tiden af venner, job, oplevelser vi har. Og der kan man blive bange for at vokse fra hinanden eller blive forskellige. Men hvis man kan bevare evnen til at blive ved med at være nysgerrig og forundres og undres over hinanden, så siger en af mine kilder at man kan komme langt.
Når man hører jer fortælle om, hvordan I hver især har forandret jer i de sidste ti år, så lyder det som om I har været på en rejse henimod hinanden. For I er meget forskellige, men I evner at se den forskellighed som en kæmpe fordel. Som noget, der giver jer netop det I har brug for i hverdagen. Og bag jeres forskelligheder ligger et fælles værdisæt og en stærk vilje.
Christopher, du fortalte at I hver især har været på en rejse væk fra det I har lært. At du har skullet lægge en pessimisme fra dig og turde håbe på det bedste. Og at du har været med til at lære Sigrid, at man godt må være vred – og at det faktisk er at tage sig selv seriøst. I har valgt hinanden med fuldstændigt åbne øjne overfor jeres forskelligheder, og når I taler om den måde I forandrer hinanden gør I det med den allerstørste kærlighed. I talte om at når verden er dum, så har I fundet et menneske som I ikke har lyst til at stikke af fra, men at stikke af sammen med.
Jeg er sikker på, at I kommer til at gro sammen – ikke til en enkelt enhed, men til mennesker der trækker på det bedste fra hinanden.
---
Jeg spurgte jer, hvad det betyder at blive gift. I talte – selvfølgelig – om at elske sider af hinanden – at Christopher er umiddelbar, sjov, kærlig og betænksom. At han husker små ting og glæder sig over når du Sigrid også gør. At Sigrid har en grundlæggende ordentlighed og betænksomhed overfor andre, at hun siger ja og har lyst til at planlægge alle de rare ting i fremtiden med dig. Jeg synes det fortæller det meget godt, at du Christopher friede til Sigrid på et værtshus, og hun næsten ikke anerkendte det som et frieri – for hun var jo allerede helt sikker på at I skulle være sammen for evigt.
Jeres drømme om ægteskabet går fra det helt praktiske – at kunne tromme med sin vielsesring på gearstangen når man kører bil. I vil gerne vise, at I vil hinanden resten af livet. I vil gerne sige ja og mene det.
Kære Sigrid og Christopher. Når I kigger rundt på jeres venner, der har været kærester I mange år, kan I godt blive misundelige på dem. For de har haft så meget tid sammen allerede. Og hvis det – ønsket om at have endnu mere tid sammen end resten af livet - ikke fortæller, hvor gerne I vil hinanden, så ved jeg ikke hvad gør.
Så nu spørger jeg jer:
Hvad er dit fulde navn (Sigrid)?
Hvad er dit fulde navn (Christopher)?
Jeg spørger nu dig (Sigrids fulde navn), om du vil have (Christophers fulde navn) til ægtefælle?
På samme måde spørger jeg dig (Christophers fulde navn), om du vil have (Sigrids fulde navn) til ægtefælle?
Efter I nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg jer hermed at være ægtefolk.