Astrid Stampe Feddersens tale ved overdragelsen af fotografiet af mindetavlen over Dansk Kvindesamfunds Forkæmpere

Som formand for det udvalg, der har forberedt dette billedes frem­komst, vil jeg gerne have lov til at sige et par ord til de høje tings formænd.

Når danske kvinder i 1915 fik valgret og blev valgbare, da faldt denne ret ikke som frugten i Alladins turban, som mange mener. Nej, det er et stort, målmedvidende arbejde, danske kvinder, støt­tede af højmodige mænd, gennem dansk kvindesamfund har udført i sidste halvdel af det nittende hun­dredår, og som de fortsætter den dag idag, hvor kransen ganske vist er vunden, men hvor der alligevel er mange uopnåede mål tilbage.

Bagved alt, hvad dansk kvinde­samfund har udrettet: vor kamp for at få landets undervisningsan­stalter åbnede for kvinder, for at få ægteskabslovene ændrede og sidst, men ikke mindst, for at skaffe kvin­der kommunal og politisk valgret og meget andet lå ønsket om at dygtiggøre kvinderne til den fuldmyndige borgers ansvar og arbej­de, som den første paragraf i vore love lyder.

Dansk kvindesamfund synes, at de mænd og kvinder, som brød vej­en den gang, da den var trang og svær at gå, da latterbølgen slog op om den, de bør ikke glemmes.

Derfor ønsker vi at skænke dette billede af det nittende hundredårs forkæmpere gennem dansk kvinde­samfund for kvindernes medborgerrettigheder i samfundet til Dan­marks rigsdag i det håb, at både mandlige og kvindelige rigsdags­mænd ved at se på det må mindes det arbejde, som gik forud for kvindernes valgret og valgbarhed.
Med disse ord vil jeg på dansk kvindesamfunds vegne skænke det­te billede til den danske rigsdag.