Godt nytår
I dag er dagen mange af os bruger på at se både frem og tilbage. Tilbage på de ting vi har opnået og oplevet i året der gik, og frem mod de ting vi vil opnå, i det år det lige er begyndt.
2022 vil af de fleste mennesker blive husket som det første normale år i lang tid, men for politikerne i Kommuneqarfik Sermersooq var det ikke tilfældet. 2022 var endnu et år, der var fyldt med tumult, uheldige sager og ophedede debatter i Kommunalbestyrelsessalen.
Der er mange holdninger til, hvad der er sket i kommunen de seneste år, og der er mange udlægninger af boligsagen. Jeg vil ikke bidrage yderligere til diskussionen. Jeg vil blot love, at jeg vil gøre alt hvad der er muligt, for at vi igen kan få et godt arbejdsklima i Kommunalbestyrelsen. Jeg tror ikke, at de borgere der har valgt os, ønsker at vi skal bruge vores tid på at bekrige hinanden. Jeg tror, at de forventer, at vi bruger vores tid på at skabe mærkbare forbedringer for borgerne. De forventer, at vi ser fremad, i stedet for tilbage.
Når jeg ser fremad, ser jeg min målsætning for Kommuneqarfik Sermersooq. Jeg drømmer ikke om prestigebyggerier og vækst for vækstens skyd. Min målsætning er derimod, at Kommuneqarfik Sermersooq skal være et af de bedste steder i verden at bo. Vores skoler, børnepasning, infrastruktur, offentlige transport, vores fritidsaktiviteter, skal kunne konkurrere med verdens bedste. For de konkurrerer allerede med verdens bedste.
Når unge grønlændere bliver færdige med deres studier i Danmark, vælger de kun at vende hjem til Grønland, hvis de er tilfredse med det, vi som samfund har at tilbyde. Der samme er tilfældet, når vi skal tiltrække høj uddannede medarbejdere fra resten af verden.
Kommuneqarfik Sermersooq spiller allerede en stor rolle i de fleste borgeres liv. Passer børn, underviser børn, plejer de ældre, rydder sne, henter affald og sikrer rammerne om en aktiv fritid.
Vores pædagoger, lærere, socialrådgivere og alle andre kommunalt ansatte knokler allerede i dag, for at leverer en god service til borgerne: Jeg ser det som en af min fornemmeste opgaver som politiker, at give dem gode rammer for at løse deres opgave, så borgerne får endnu bedre service.
Derfor har partierne i samarbejdsgruppen i kommunalbestyrelsen besluttet os for, ikke at sætte gang i nye store projekter i 2023. Vi vil i stedet bruge året på at evaluere, og afdække hvordan vi kan blive bedre til de ting, som vi allerede gør.
Men når vi taler om hvad vi skal blive bedre til, skal vi også huske, at se på de ting vi allerede er gode til. For et par uger siden havde KNR’s hjemmeside en artikel, hvor de interviewede en række kvinder, der er kommet til Grønland for at arbejde. Det er kvinder, der har boet i nogle af verdens mest eksotiske byer, som Hong Kong og Dubai, men de ville uden at blinke anbefale andre at flytte til Grønland. Deres begrundelse for det, var os grønlændere. Vores venlighed og vores gæstfrihed.
Det er noget vi kan være stolte af. I en verden hvor alle lande kæmper for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og turister, kan det blive vores størst konkurrencefordel, at være et land hvor alle føler sig velkomne. Så lad os gøre venlighed til en strategisk indsats. Lad os blive endnu bedre til det, for det er en god investering, og venlighed koster ikke noget. Tværtimod giver den os alle noget igen med det samme. Venlighed gør os alle gladere og sundere. Og vi er allerede gode til det
Hvordan bliver vi endnu venligere? Vi starter med os selv. Vi skal ikke bare behandle alle, som vi selv gerne vil behandles. Vi skal behandle alle, som vi selv ville blive lykkelige over at blive behandlet.
Når du kører forbi en fodgænger i en snestorm, så stop op og spørg om vedkommende ikke vil køre med. Når du ser en turist kigge forvirret på sin telefon, så spørg om du kan hjælpe med at vise vej. Når du ser en mor kæmpe med en barnevogn i sneen, så spørg hende, om du ikke må hjælpe hende igennem snedriven.
Det kræver ikke meget at give et andet menneske en bedre dag, og din egen dag bliver bedre på samme tid.
Hvis vi alle sammen deler ud af vores overskud, er jeg sikker på at vi får mere igen. Jeg ved vi kan, for hver jeg ser hver dag eksempler på mennesker, der yder en ekstra indsats, for at gøre vores kommune til er godt sted at være.
Det er idrætsledere, der bruger flere aftner om ugen, på at give deres erfaring og glæde ved sporten videre til unge mennesker. Det er de forældre, der bruger deres aftner som medlemmer af bestyrelser i deres børns skoler og institutioner. Det er borgere, der arrangerer skraldeindsamlinger om foråret. Det er de mennesker, der ofrer deres egen juleaften, for at give socialt udsatte en god juleaften. Det er arbejdsgivere, der tager imod en medarbejder, der har brug for lidt hjælp til at passe jobbet.
Man behøver ikke at lede længe for, at finde eksempler på mennesker, der gør en indsats for at gøre vores kommune til et bedre sted at leve.
Tak til jer. I gør en større forskel end I selv tror. Men selv om frivilligheden blomstrer i vores kommune, og mange gør en ulønnet indsat, er der plads til flere frivillige. Der er børn og unge der har brug for en voksen rollemodel, og der er ældre der har brug for en besøgsven.
Jeg er sikker på, at der er mange der har lyst til at gøre en indsats, men holder sig tilbage. Måske fordi de er usikre på hvordan man gør, eller tvivler på, om de virkelig har noget at byde på. Til jer vil jeg sige: Spring ud i det. Det er lige præcis det vi har brug for.
Vores forfædre overlevede i årtusinder under hårde betingelser, ved at følge nogle enkelte principper. At alle yder hvad de kan, og at alle passer på hinanden. Disse principper er allerede en indgroet del af vores kultur, og jeg tror, at de er nøglen til at løse de udfordringer, som vores samfund har.
Det offentlige kan ikke være alle steder. Det skal ikke være alle steder. Men hvis vi alle sammen yder hvad vi kan, og passer på hinanden, behøver det offentlige ikke at være alle steder. Så kommer hjælpen til dem der har brug for den.
Det er påfaldende hvor mange polarforskere, eventyrere, præster og hvalfanger der har beskrevet vores forfædre på samme måde. De var enige om, at grønlænderne havde noget, som den verden de kom fra havde mistet. De beskrev i detaljer den gæstfrihed og glæde som de blev mødt med, når de gik i land.
En skrev, at den grønlandske kultur var den vestlige kultur overlegen og en anden erklærede sig selv for ”grønlænder af tilbøjelighed”.
Vi har en stærk kultur, der sætter fællesskab, hjælpsomhed og venlighed i centrum. Det kunne de lærde mænd fra Europa se for 200 år siden, og det kan vores indvandrere fra Asien se i dag.
Jeg er sikker på, at nøglen til en god fremtid skal findes i vores fortid. Hvis vi alle yder hvad vi kan, og passer på hinanden, vil vi hver nytårsdag kunne se frem mod et bedre år. Et år hvor færre børn bliver svigtet, og hvor flere mennesker bliver en del af fællesskabet. Og det bedste er: Det koster ikke nogen noget. Det er gratis at være venlig og at hjælpe andre, og alle bliver rigere når vi gør det.
Rigtigt glædeligt nytår.