Velkommen alle sammen. Velkommen til endnu et konservativt Landsråd. Vi holder nu det tredje landsråd, siden Venstre og Konservative sammen dannede regering.
Det er rart at være i venners lag, det gælder her, hvor vi holder landsråd, og det gælder vores samarbejde i regeringen.
Det går godt for Det Konservative Folkeparti.
Vi havde i juni et rigtig godt valg til Europaparlamentet. Vi fik 11,3 pct. af stemmerne, og vi var utrolig tæt på at få to mandater.
Derfor vil jeg i dag gerne benytte lejligheden til at sige:
Tak til Gitte Seeberg, Christian Rovsing, Søren Møller, Kent Kirk, Kristian Kolind og alle i andre – ikke mindst KU’erne, som ydede en kæmpe indsats under valgkampen.
Jeg synes vi skal give dem en stor hånd.
Vi har opnået markante politiske resultater. Resultater på områder, som vi også vil have øverst på dagsordnen i de kommende år.
Det er:
1. Skoler og uddannelse. Vi har sikret bedre skoler og styrket forskning markant til gavn for vores børn og unge.
2. Sundhed. Vi har sikret bedre hospitaler og kortere ventetider til syge og svage.
3. Sikkerhed og tryghed. Vi har gennemført en stram og anstændig rets- og udlændingepolitik, som giver mere tryghed i hverdagen.
4. Styrket økonomi. Vi har sikret udvikling og vækst til gavn for beskæftigelsen og erhvervslivet.
5. Skattelettelser. Vi har gennemført Forårspakken, så danskerne nu får flere penge til sig selv.
For første gang i 30 år har danskerne fået reelle skattelettelser.
Med skattestoppet er det lykkedes den borgerlige regering at stoppe den roterende skatteskrue, før den gik helt over gevind.
For første gang behøver danskerne ikke frygte politikernes evige trang til at udskrive nye skatter.
For første gang behøver boligejerne ikke frygte ubehagelige rudekuverter fra skattemyndighederne.
For første gang ved alle, at skatterne falder.
Danskerne har faktisk aldrig haft det bedre.
Danske familier har nu fået omkring 1000 kr. mere til sig selv om måneden, og samlet set er skatterne over 20 mia. kr. lavere, end hvis Lykketoft og Jelved havde vundet valget i 2001.
Skattelettelserne giver flere penge i omløb til gavn for beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Se, det er resultatet af konservativ politik.
Vi har nu vist befolkningen at skatterne også kan falde - men der er lang vej endnu. Vi får ikke lige fra den ene dag til den anden fjernet mistroen til et system, der i 30 år kun har kendt en vej for skatten - nemlig opad.
Det er her, den borgerlige udfordring ligger.
Det er her, vi skal vise, at Konservative har mod til mere.
Det er her, vi skal vise, at Konservative har mod til at skabe sammenhæng.
Den konservative vision om flere skattelettelser på arbejde er både udtryk for sund fornuft og en holdning til, hvor meget staten skal fylde i Danmark.
De høje marginalskatter bremser væksten i økonomien og står i vejen for, at flere vil yde den ekstra indsats, der skal til for at skabe vækst og velstand og dermed grundlaget for vores velfærd.
Vi har en klar holdning til, hvor meget staten skal fylde i Danmark. Lige præcis så meget, at staten kan støtte de svage uden at knække de stærke. Derfor skal skattelettelser finansieres af øget vækst og ikke af nedskæringer.
Under socialdemokraterne tippede velfærdssamfundet over. Det borgerlige projekt er nu at genskabe sammenhængen mellem offentlig omsorg og privat initiativ.
Det er den sammenhæng, vi Konservative har mod til at skabe.
For nylig fremlagde oppositionen et papir med 9 punkter - et såkaldt skatteloft.
Men i virkeligheden er de 9 punkter jo blot en sproglig camouflage over S og R's virkelige hensigter:
Nemlig nye skattestigninger til familierne og til erhvervslivet.
Jeg ved godt at Lykketoft siger, at der er højt til loftet hos Socialdemokraterne. Og desværre har han ret, når man ser på hans skatteloft.
Her er der så truende højt til loftet, så man næsten ikke kan få øje på det.
I en globaliseret verden er nye skatter på virksomhederne en hån mod alle i blå kedeldragt.
De vil blive de første som bliver ramt af arbejdsløshed.
De vil blive de første, der mærker Lykketofts skattepolitik.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, at Marianne Jelved er hoppet med på den galej, men her må hun have ladet sig forføre af Lykketofts nye trimmede udseende.
Derfor skal der i dag lyde en klar opfordring til Det Radikale Venstre.
”Vi konservative ønsker at samarbejde hen over midten. Så lad være med at søge ud på venstrefløjen, Jelved. Kom ind mod midten igen. Der hvor man har politisk indflydelse.”
Skal man sige noget positivt om oppositionens såkaldte skatteloft, må det være, at det har gjort valget let for danskerne.
Det bliver et valg mellem skattestigninger og skattelettelser.
Det bliver et valg mellem en opposition, der vil trælbinde befolkningen til de offentlige kasser, og en regering med stærk Konservativ indflydelse, der giver en hånd til dem som trænger og frie hænder til dem, som kan og vil selv.
Konservative har mod til at skabe rammerne for høj vækst i den private sektor.
Konservative har mod til at holde den offentlige udgiftsvækst i ave.
Konservative har mod til at skabe plads til nye skattelettelser.
Det er det, jeg mener, når jeg siger, at Konservative har mod til at skabe sammenhæng.
Skattestoppet er godt. Men skattelettelser er bedre.
En stemme på Det Konservative Folkeparti er derfor en stemme på lavere skat og bedre velfærd.
Topskatten er ikke en velhaverskat. Fire ud af 10 danskere i arbejde betaler i dag topskat.
Topskatten er blevet en skat på helt almindelige familier med helt almindelige indkomster.
En skat, som hæmmer det private initiativ.
Topskatten er derfor blevet et problem for vores velstand og velfærd.
Topskatten skal derfor lempes.
Regeringen har bevist, at den fører en ansvarlig og fremadrettet økonomisk politik.
Danskerne har oplevet fremgang i både velstand og velfærd i de seneste tre år.
Det er vel at mærke sket samtidig med, at vi har afdraget på Danmarks gæld.
Under den gamle regering steg danskernes skattetryk og opfindsomheden til at finde nye skatter og afgifter var stor.
Under denne regering er der skattestop og markante lettelser i skatten på arbejde.
Og derfor har oppositionen da heller ikke held med sin skræmmekampagne imod regeringen.
Kendsgerningen er nemlig, at danskerne aldrig har haft så meget til sig selv.
Kendsgerningen er, at beskæftigelsen er på vej til sit højeste niveau nogen sinde, og at den offentlige service målt pr. indbygger aldrig har været højere.
Kendsgerningen er, at danskerne aldrig før har handlet så mange huse og sommerhuse på grund af den lave rente og den stærke tro på fremtiden.
Jeg fristes til at citere Poul Schlüters gamle vending: "Det går ufatteligt godt."
Men jeg vil godt gå lidt længere og konstatere:
"Det går bedre end ufatteligt godt".
Vi er blandt de rigeste lande i verden og har verdens bedste velfærdssystem.
Vi har grund til at være stolte af vores land, og der er ikke noget at sige til, at vi er det lykkeligste folk i Europa.
Ja, Danmark er faktisk verdens bedste land at bo i, og det skal det blive ved med at være.
Som formand for Det Konservative Folkeparti ser jeg det som min
vigtigste opgave at forbedre danskernes livsvilkår og sikre, at vi giver et endnu bedre samfund videre til vore børn og børnebørn.
Og det er præcis den sammenhæng og balance, som vi Konservative har mod til at skabe.
I starten af august besluttede statsministeren og jeg i fællesskab at ændre lidt på regeringsholdet.
Regeringsrokaden gav os et helt nyt ministerium. Vi fik familie- og forbrugerministeriet med Henriette Kjær i spidsen.
Familien er kernen i samfundet for Konservative.
For mig er familien rammen om vores liv. Det er i familien, vi glæder os over de store og små ting. Det er i familien, vi henter ressourcerne, når tingene er svære.
Det er i familien, at børnene lærer de grundlæggende værdier og spilleregler.
Det er i familien, at børnene lærer at vise omsorg og tage ansvar for andre.
Vi skal derfor opfylde familiernes behov for et velfungerende samfund, hvor bolig, arbejde og fritid kan gå op i enhed. Det handler om sammenhæng i den enkelte danskers og de travle familiers liv.
For Konservative har det længe været et ønske at sætte familien højere på den politiske dagsorden - men det skal ske på familiens egne præmisser.
For at kunne være en fri borger skal man kunne tage et personligt ansvar for sig selv og sine.
Det ansvar kan samfundet ikke tage på sig.
Og derfor bliver det aldrig konservativ politik at tømme familierne for ansvar.
Vi Konservative vil ikke lave nemme offentlige løsninger som svar på alle problemer.
Det nye Familieministerium vil i stedet sætte fokus på forældrenes ansvar for deres børns velfærd.
Fordi de fleste familier nu engang er bedst til at løse deres egne problemer,
og fordi det offentlige først skal gribe ind, hvis det viser sig, at familien ikke selv magter opgaven.
Vi Konservative har mod til at skabe sammenhæng.
Vi har mod til at skabe bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv.
Derfor er det nye Familieministerium en vigtig post, som passer fint ind i den konservative politik.
Henriette tog allerede som social- og ligestillingsminister initiativ til en barselsfond for hele arbejdsmarkedet.
Barselsfonden sikrer kvinder imod diskrimination.
Mindre virksomheder bliver nu ikke længere økonomisk straffet for at ansætte en kvinde, som efterfølgende skal have orlov til at passe sit nyfødte barn.
Det er en klar fordel for virksomhederne - og det er en lige så klar fordel for familien.
Jeg ser derfor barselsfonden som det vigtigste fremskridt for ligestillingen i nyere tid.
Den nye familieminister har også taget initiativ til at indføre pasningsgaranti i alle kommuner. De kvinder, som ønsker at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, vil i 2006 få tilbudt en pasningsordning efter 6 måneder.
En anden hjertesag for Konservative er kampen for sundere fødevarer.
Det er en vigtig kamp i en tid, hvor flere og flere børn får problemer med allergi, overvægt og sukkersyge.
Vi har hver især et ansvar for at passe på os selv og tænke over, hvad vi spiser og drikker.
Forældrene har et særligt ansvar over for deres børn.
De har et ansvar for, at deres børn får sund mad og ikke fylder sig med slik og sodavand.
Vi vil fortsat styrke vores sundhedsvæsen. Men tænk, hvor meget vi kunne hjælpe os selv og hinanden med lidt omtanke i hverdagen.
Vi har i vores regering tilført milliarder til at nedbringe ventelisterne.
Danskerne kan nu for alvor mærke, at ventelisterne er blevet kortere.
Det bliver man glad for. Men jeg blev faktisk mere glad over, at en sygeplejerske på et offentligt møde, jeg var til i Århus her i september, rejste sig op og sagde tak.
Tak, fordi vi havde gjort noget ved de lange ventelister og tak for det frie valg for cancerpatienter.
Og til hende vil jeg sige i dag:
Vi læner os ikke tilbage.
Vi er på vej med en ny kræfthandlingsplan, der gør det endnu bedre for patienterne.
Vi skal have verdens bedste sundhedssystem, og jeg er sikker på, at de nye større sygehusregioner, der bliver resultatet af kommunalreformen, vil give mere kvalitet og bedre behandling til borgerne.
Derudover ser jeg en kæmpe opgave i, at vi øger indsatsen over for de svage ældre.
Opgaven ligger i kommunerne, og derfor skal vi have styrket både hjemmesygeplejen og genoptræningsindsatsen.
Det er et fattigt land, der ikke har råd til at give sine syge og ældre en tryg og værdig tilværelse.
Regeringsrokaden åbnede også for et politisk comeback til Connie Hedegaard.
Miljøministeriet er et vigtigt holdningsministerium for Det Konservative Folkeparti, og med Connie tilbage på borgen, har vi nu fået endnu en platform, hvor vi kan slå et slag for de konservative værdier.
Det er værdier som respekt for naturen.
Vi Konservative ønsker sammenhæng mellem naturen og mennesket.
For vi Konservative ved jo udmærket godt, at vi kun har naturen og miljøet til låns.
Den generation, som vi nu tilfældigvis tilhører, har ikke ret til at gøre vold på miljøet ved uhæmmet brug af jordens ressourcer.
Vi har en forpligtelse til at aflevere samfundet og miljøet til dem, der kommer efter os, i en bedre stand, end vi modtog det.
Det Konservative Folkeparti lægger afgørende vægt på, at vi har indgået en kontrakt mellem generationerne.
Mellem fortid, nutid og fremtid.
Nu er miljøministeriet trimmet efter Auken-tiden.
Ordentlig miljøpolitik koster, det ved vi godt, men vi konservative er parate til at investere i miljøet.
For os er et godt miljø nemlig en investering.
Derfor er det en indlysende konservativ mærkesag at satse på miljøteknologi.
Jo mere vi forsker i miljøvenlige teknologier, des mere gavner vi miljøet - og at det så også vil give danske virksomheder et forspring, gør jo ikke noget.
Der skal gøres noget ved transporten - også personbilerne.
Bilafgiften skal omlægges, så vi får mere sikre biler og mere grønne biler.
Det er en stor opgave, der kræver handlekraft.
Det er en opgave, der kræver politisk mod til at skabe sammenhæng.
Ansvar for fremtiden er i det hele taget kendetegnende for Konservative.
Vi tager ansvar for fremtidens velfærd.
Vi vil sikre fremtidens uddannelser.
Vi vil bringe vores sygehuse tilbage i verdenseliten,
og vi vil sikre, at vores pensionister får en tryg og værdig alderdom.
På velfærdsområdet venter vi derfor spændt på rapporten fra Velfærdskommissionen, som blev nedsat efter konservativt ønske.
Vi ved, at der er en stor udfordring i at sikre velfærden i de kommende år, men politisk har vi Konservative vist, at vi har mod til at handle, når det er nødvendigt.
Kommissionen afleverer sin rapport og sine anbefalinger om et år.
Jeg håber, at alle ansvarlige partier til den tid viser samme mod som os.
Der er behov for et nationalt velfærdskompromis.
For en ting er sikkert.
Løsningen på fremtidens velfærdsproblemer er ikke højere skatter.
Løsningen er tværtimod en stram styring af de offentlige udgifter.
Mere vækst i erhvervslivet og et kritisk gennemsyn af offentlige ydelser, tilskud og fradrag.
Løsningen er at vise mod til at skabe sammenhæng.
Løsningen er lavere skatter, mere velstand og bedre velfærd.
Vi konservative vil arbejde for, at danske uddannelser kommer helt op i verdenseliten.
Vi satser på, at mindst hver anden elev på en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.
I dag er det kun hver tredje.
Der bliver stigende konkurrence på viden i fremtiden.
Vi ønsker derfor, at mange flere lærer meget mere.
Vejen frem er uddannelse, uddannelse og uddannelse.
Vi skal uddanne flere med stærke, konkurrencedygtige kompetencer.
Vi skal blive bedre til at holde på de kompetente folk, vi har.
Og vi skal tiltrække endnu flere forskere fra andre lande.
Det er vores fælles fremtid, det gælder.
Det er vores fælles ansvar, det lykkes.
Danmark skal være et højteknologisk samfund med vægt på viden og kreativitet.
Danmark vil aldrig kunne konkurrere på lønnen med lande som Indien og Kina, der i mange tilfælde har timelønninger på omkring 5 kroner.
I sidste uge havde jeg selv fornøjelsen af at besøge Indien med en kreds af danske erhvervsfolk.
Her så jeg, hvordan veluddannede indere kan producere samme varer i samme kvalitet, som vi i Vesten.
Forskellen er blot, at de producerer til en brøkdel af vores omkostninger.
Ind til havnen i Mombai, holdt der kilometerlange køer af lastbiler med containere. Nogle dage er køen op til 13 km lang.
Produkter på vej mod den vestlige verden. I øjeblikket er deres infrastruktur ikke udbygget, men det bliver den - og så går det endnu hurtigere med at sende billige varer til vesten.
Globalisering har danskerne kunnet håndtere siden vikingetiden, men denne stiller os over for udfordringer som aldrig tidligere i historien.
Derfor skal vi være helt i top, hvad angår viden og kompetencer.
Vi skal satse på vækst.
Vi skal satse på uddannelse og udvikling.
Og vi skal satse på forskning.
Det Konservative Folkeparti ser globaliseringen som en udfordring og en mulighed.
Danmark har altid handlet med udlandet og haft fordel af det.
Tænk bare på gamle danske erhvervspionerer som C.F. Tietgen og H.N. Andersens og til i dag, hvor vore store danske virksomheder har skabt sig et kendt navn i udlandet.
I dag er A. P. Møller-Mærsk verdens største containerrederi. Den syvtakkede stjerne sejler på alle verdens have under dansk flag med masser af danske søfolk.
Da jeg her i januar stod i Port Elisabeth, på den amerikanske østkyst - som blot er én af mange Mærsks terminaler - følte jeg mig stolt over at være dansk og stolthed over, at Danmark er blandt verdens førende søfartsnationer.
Den internationale handel har skabt fundamentet for vores velstand og for vores høje velfærdsniveau.
Vi vil ikke grave os ned i frygtsom nationalisme.
Økonomisk og politisk isolation er kun med til at fremmane fordomme og falske fjendebilleder.
Globalisering er ikke et farligt ord.
Vi skal derfor tage aktiv del i globaliseringen, så vi kan få del i den fremtidige velstandsstigning.
Vi tror, at globaliseringen og vores placering i verdenssamfundet er med til at sikre Danmark som nationalstat, og at vi gennem international handel og udenlandske investeringer fremmer vores nationale selvværd på en positiv måde.
Det Konservative Folkeparti er åben for verden. Vi ha r mod til at være globale, fordi vi værner om Danmark.
Vi værner om:
Vores sprog.
Vores kultur.
Vores natur og miljø.
Vores velfærd.
Ja, fordi vi værner om alle vores fælles danske værdier.
Den borgerlige regering tager opgaven alvorligt. Vi skaber rammerne for et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Den globale konkurrence stiller krav om, at danske lønmodtagere er fleksible og omstillingsparate.
Efteruddannelse er derfor nøgleordet, så vi undgår, at danske arbejdspladser går tabt, når virksomheder vælger at flytte deres produktion.
Det er baggrunden for, at statsministeren og jeg har sammenkaldt arbejdsmarkedets parter.
Sammen skal vi sikre, at den danske arbejdsstyrke får efteruddannelse så den passer til markedets behov.
Jeg forventer mig meget af drøftelserne med DA og LO.
Omskoling, opkvalificering og videreuddannelse af den danske arbejdsstyrke er ikke en opgave, som staten kan påtage sig alene.
Det er et fælles ansvar.
Det er et ansvar, der forudsætter mod til at tænke i helheder og sammenhænge.
Vi skal styrke vores skoler og vores universiteter.
Vi investerer milliardbeløb i fremtidens teknologi, effektiv kommunikation og ny infrastruktur.
Vi arbejder for et tættere samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.
Vi konservative gør det lettere at være iværksætter.
Vi mener nemlig, at det skal kunne betale sig at blive selvstændig.
Vi ønsker at skabe mere kapital til dem, som tør selv.
I de kommende år vil vi fremlægge nye initiativer til gavn for iværksættere, for som Konservative har vi et ansvar for, at der også fremover er vellønnede job til vores børn og børnebørn.
Fremtiden handler også om forskning.
Regeringen har lukket det 3 mia. kr. store hul, som den gamle regering efterlod i forskningsbevillingerne, og vi har samlet tilført forskningen ekstra fem mia.kr.
I de næste år vil endnu flere milliarder være med til at give forskningen et skub fremad.
Regeringen er i fuld gang med at etablere en højteknologisk fond på mindst 16 mia.kr.
Det giver vækst, og det giver arbejdspladser.
Det er det, jeg mener, når jeg siger, at vi Konservative har mod til at skabe sammenhæng.
For nylig løftede OECD en pegefinger over for vores folkeskole.
Det faglige niveau var for lavt i forhold til, at vi har verdens dyreste skole.
Læg mærke til, at det ikke er en kritik af skolelærerne.
Det er en kritik af politikerne.
Vi Konservative har noteret os kritikken, og derfor skal der ikke herske nogen tvivl:
Det Konservative Folkeparti vil styrke fagligheden i skolerne og på gymnasierne.
Ikke for vores skyld.
Men for de unges egen skyld. For forældrenes skyld og for samfundets skyld.
Vi skal være bevidste om, at livslang læring starter med den rigtige indlæring.
Derfor bliver det også nødvendigt i de kommende år at styrke lærernes faglige kompetencer.
Skal vi være rustet til fremtiden, er det nødvendigt, at vores børn får en større forståelse af vores samtid.
Derfor er det ikke nok, at de unge blot ved, hvordan man logger ind på en computer og søger på nettet.
Det er også nødvendigt med en vis paratviden og historisk indsigt.
Det skaber sammenhæng og det skaber forståelse.
Det er vigtig for at kunne sætte vores nutid ind i en sammenhæng og gøre op med den historieløshed, der desværre er så udbredt - ikke mindst blandt vore børn og unge.
Historiens dag er derfor kommet på finansloven.
Det er en bestræbelse på at gøre vores kulturarv mere vedkommende for især børn og unge.
For at begå sig i en international verden skal man kende sine nationale rødder.
Det giver sammenhæng, og så lader man sig ikke så let vælte omkuld af de mange omskiftelige vinde.
Det er da også en af grundene til, at vi ønskede og fik et bindende grundpensum i dansk - en såkaldt kanon - i såvel folkeskolen som i gymnasiet.
Vi tror på, at et grundpensum hæver det faglige niveau og den almene viden.
Vi tror på, at et grundpensum styrker den nationale sammenhæng.
Derfor mener jeg, at alle danske skolebørn uanset religion og hudfarve bør stifte bekendtskab med det største og det bedste, vi har i litteraturens verden.
Det er simpelthen nødvendigt i en tid, hvor de danske værdier er under kraftig indflydelse af fremmede kulturer, og hvor det fortsat halter med integrationen.
Den politiske opgave er at stå vagt om vores kultur, samtidig med at vi sikrer bedre integration og national sammenhæng.
Jeg mener, at grundlaget for bedre integration skal lægges allerede fra barnsben.
Det er årsagen til, at vi konservative vil styrke den faglige og almene viden i skoler og gymnasier.
Vi tror på, at en fælles forståelsesramme for de danske værdier er med til at sikre os imod underminering af den danske kultur.
For hvis alle kulturer bliver lige gyldige, så frygter jeg, at den danske kultur ender med at blive ligegyldig.
Det vil vi Konservative ikke lade ske.
I skoler og gymnasier vil et fast grundpensum i dansk derfor give alle børn uanset herkomst et fælles kendskab til de danske kulturværdier.
Jeg tror på, at det vil styrke dannelsen, fagligheden og forståelsen for, at der eksisterer blivende værdier, som det er værd at respektere, og som det er værd at kæmpe for.
Jeg tror på, at det vil styrke den nationale sammenhæng og balancen i samfundet.
Forudsætningen for national sammenhæng er også, at vi begrænser tilgangen af udlændinge.
Nu skal vi koncentrere vores indsats om dem, som allerede er i Danmark.
Integrationen skal kunne følge med.
Jeg ser integration af de nye danskere i vores samfund som en af de største politiske udfordringer i de kommende år.
Der bor nu over 400.000 indvandrere og efterkommere fra lande uden for EU i Danmark.
Det er lige knap 8 pct. af hele befolkningen.
Kulturer fra andre dele af verden påvirker derfor vores hverdag.
Vores skoler og arbejdspladser.
Vi skal sikre, at der ikke graves grøfter mellem danskere og de nye i vores land.
Det afgørende er jo ikke, hvor folk kommer fra.
Det afgørende er, hvad de vil.
Men når det er sagt, så har indvandrerne og deres familier også selv et stort ansvar for, at integrationen kan lykkes.
Det nytter ikke, at de mennesker, Danmark af et godt hjerte har lukket ind - lukker sig selv ude.
At de isolerer sig i familierne.
I ghettoerne.
I deres egne kulturmønstre.
Integration er et fælles ansvar.
Det ansvar må indvandrerne også leve op til.
Indvandrerne, deres organisationer og deres talsmænd har derfor også et ansvar for, at integrationsprocessen ikke bliver sat tilbage på grund af rabiate udtalelser fra enkelte fanatiske muslimer.
De har et ansvar for klart og utvetydigt at:
Fordømme muftier, når de giver udtryk for, at kvinder selv er skyld i, at de bliver voldtaget, hvis ikke de går med tørklæde.
Fordømme imamer, når de forsvarer stening af kvinder.
Fordømme den tidligere Guantanamo-fange, når han finder det i orden at slå statsministeren og forsvarsministeren ihjel på grund af krigen i Irak.
Fordømme, når muslimske familier sender deres børn tilbage til genopdragelse i deres hjemlande i stedet for at lade dem lege med danske børn.
Og fordømme en organisation som Hizb-ut Tahrir, når den udsteder dødstrusler mod jøder eller stiller sig op ved danske skoler for at rekruttere skolebørn.
Det vil være absurd og uanstændigt at holde danske muslimer kollektivt ansvarlige for udtalelser og handlinger fra disse ekstreme muslimske fanatikere.
Men jeg savner, at ordentlige og velmenende indvandrere lægger klar afstand til de ekstreme synspunkter.
Jeg kan ikke acceptere, at de foretrækker at tie og undlader at tage medansvar og give sig til kende i samfundsdebatten.
Det er skadeligt for integrationen og med til at styrke befolkningens fordomme.
Jeg efterlyser derfor et større engagement fra de indvandrerfamilier, der ønsker integration.
Vi Konservative har mod til at skabe sammenhæng. Men jeg efterlyser også mod blandt indvandrerne til skabe sammenhæng og til at fordømme egne trosfæller, når de ytrer sig imod grundlæggende demokratiske værdier.
Hverken vi eller indvandrerne skal være tolerante over for intolerancen.
Den borgerlige regering har gjort op med den tidligere regerings
"laden-stå-til" på udlændingeområdet.
Vi har imødekommet befolkningens ønsker om en mere konsekvent linje.
Vi har strammet reglerne for asyl og familiesammenføring.
Derfor står vi fast på 24 års reglen. Det gør vi 24 timer i døgnet.
Vi vil have dæmmet op for tvangsægteskaber blandt helt unge indvandrere.
Vi har sagt lige ud, at samfundet ikke kan tage så store grupper ind, som SR-regeringen gjorde tidligere.
Vi har strammet op på en anstændig måde.
Flertallet af danskerne er helt enige i den holdning, og nu forstår jeg også, at selv Marianne Jelved har erkendt, at vi overholder konventionerne.
Konservative står naturligvis ved vores internationale ansvar. Vi ønsker at hjælpe de mennesker, der er forfulgte, og som risikerer livet på grund af politiske eller religiøse forhold i deres hjemlande.
Vi har nu fået en udlændingelov, som vi kan være bekendt.
Stram og anstændig.
Men først og fremmest ansvarlig og sammenhængende.
Danmark skal være et trygt land.
Vi skal bekæmpe volden, og vi skal give familierne større tryghed og beskyttelse i deres hverdag ved en styrket indsats over for kriminalitet.
Jeg mener, at det er helt utilfredsstillende, at politiet ikke har ressourcer til at patruljere mere i boligkvartererne og være med til at forebygge og efterforske indbrud.
Hvert år oplever 34.000 danske familier at komme hjem til deres hus og se skuffer og skabe endevendt af indbrudstyve.
Det er ikke rart.
Endnu værre er det, at det i over 30.000 tilfælde ikke lykkes at fange tyven.
Det er uacceptabelt.
Derfor har vi sikret politiet 450 flere betjente og et større og bedre dna-register. Dermed får politiet flere ressourcer og nye værktøjer til rådighed for opklaringsarbejdet.
Det Konservative Folkeparti fører i regeringen en konsekvent retspolitik.
I dag straffes vold første gang - og det straffes hårdt.
Under den tidligere regering var voldtægt også en alvorlig sag - sagde man. Men det var nu nok mest offeret - den kvinde, det gik ud over - som mærkede alvoren.
Voldtægtsmanden slap ofte uanstændigt billigt. I dag mærker gerningsmanden heldigvis det alvorlige i sin forbrydelse.
Straffen for voldtægt er sat op, så det kan mærkes.
Ingen i dette land kan efter tre år med konservativ retspolitik være i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti altid står på én og samme side - nemlig ofrets.
Der var megen misforstået tolerance og blødsødenhed at rette op på, da vi kom i regering. Vi er nået langt, men er ikke i mål.
Lad mig slå fast.
Målet for en konservativ retspolitik er ikke at fylde fængslerne op.
Målet er at skabe sammenhæng og mindre kriminalitet.
Derfor er strengere straffe - og lad mig understrege: mere retfærdige straffe - ikke vores eneste bud i retspolitikken.
Forbrydelserne skal forhindres, før de begås.
De unge skal bremses, før de havner i den kriminelle løbebane.
Forebyggelse er det bedste våben i kriminalitetsbekæmpelse.
Men forebyggelse betyder ikke, at vi skal sende flere utilpassede unge på krydstogt eller på skiferie i Norge.
Forebyggelse betyder, at den konservative filosofi om krav og konsekvens føres igennem - også i det forebyggende arbejde.
Det viser, at Konservative har mod til at skabe sammenhæng.
Regeringen har i det seneste år arbejdet intenst med en ny kommunalreform med fem sygehusregioner og større og mere bæredygtige kommuner.
Vi havde håbet på en bred aftale, men også her valgte oppositionen at stå udenfor.
Reformen stiller offentligt ansatte over for store udfordringer og nye spændende arbejdsopgaver.
Mit budskab til offentligt ansatte er:
Jeg ved, I kan klare det.
Jeg har tillid til Jer.
Kommunalreformen er en investering i fremtiden. Den sikrer bedre service og kvalitet til borgerne, og den sætter en stopper for, at syge og handicappede bliver kastebolde mellem de offentlige systemer.
Der bliver nu en klar ansvarsfordeling til gavn for borgerne.
Den gamle kommunalstruktur med mere end 30 år på bagen var ikke gearet til de omfattende forandringer, samfundet står over for.
Det gælder især den store stigning i antallet af ældre i de kommende 20-30 år.
Ældre har krav på en tryg og værdig alderdom.
Som politiker skal vi have mod til at forandre - for at skabe den nødvendige sammenhæng i samfundet.
Kommunalreformen er et tydeligt eksempel på det.
Vi ændrer på opgavefordelingen.
Amterne forsvinder, og vi får fem stærke sygehusregioner.
Dermed bliver vi bedre i stand til at skabe sammenhæng og forbedre det offentlige sygehusvæsen.
Det er en mærkesag, vi har kæmpet for, siden Poul Schlüter i slutningen af 1980'erne foreslog at nedlægge amterne.
Det er en mærkesag, vi ofte har måttet kæmpe for alene.
Det er en konservativ mærkesag, som nu bliver til virkelighed.
I min tale i morgen vil jeg komme ind på nogle af de mest aktuelle udenrigspolitiske temaer. Det gælder først og fremmest Irak, Tyrkiet, den internationale terrorisme og den nye EU-forfatning.
Til sidst - tak til Venstres leder Anders Fogh Rasmussen for et godt og fortroligt samarbejde i regeringen. Tak til det konservative regeringshold og den konservative folketingsgruppe for en god indsats i det forløbne år.
Og sidst men ikke mindst - tak til alle I konservative tillidsfolk som gjorde en flot indsats under Europa-parlamentsvalget. Uden jer havde det ikke været muligt at komme hjem med et så godt resultat.
Inden jeg slutter, vil jeg gerne have, at I kaster et blik rundt om i salen.
Det er ikke bare første gang, vi er i Bella Center. Det er også første gang, at I ser det nye C og den nye grønne farve.
Der er fart over feltet. Det er ikke tilfældigt.
Den nye grønne farve hedder faktisk British Racing Green.
I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at forandre for at bevare.
Derfor er farven nu ændret.
Derfor er logoet nu ændret.
Det viser fornyelse, og det viser mod til at skabe sammenhæng.
Præcis, hvad Konservative står for.
Godt landsråd.