Velkommen til det konservative landsråd. Velkommen til Herning. Velkommen til 100.000 nye arbejdspladser, velkommen til 20 milliarder i skattelettelser, velkommen til Europas stærkeste økonomi. Velkommen til partiet der holder Danmark på sporet.
Efter snart 6 år med det Konservative folkeparti i regering taler resultaterne for sig selv. Aldrig før er det gået så godt i Danmark. Aldrig har så mange mennesker være i beskæftigelse som de er i dag og aldrig har der været investeret så mange penge i velfærd til de svageste til de syge og til de ældre. Ikke så mærkelig det går godt for Danmark. Det gjorde det også i 80’erne da det konservative Folkeparti satte sig i spidsen for genopretningspolitikken efter Anker Jørgensen havde kørt dansk økonomi til afgrundens rand. Dengang i80’erne var der nogen der sagde at det gik ufattelig godt - i dag vil jeg sige det går bedre. Men nu gælder det fremtiden. Vi har som konservative stået i spidsen for reformer der sikrer Danmark i fremtiden. Kommunalreformen som et eksempel der gør kommunerne stærkere og mere fremtidsikre til løfte de opgaver de nu engang står overfor. Velfærdsreformen der er med til at sikre hænder ikke kun ude på vores danske virksomheder men også i den offentlige sektor. Vi har indgået en globaliseringsaftale, hvor vi tog finansieringen fra velfærdsreformen til at ruste Danmark til en konkurrence i en global verden hvor hele verden er blevet vores hjemmemarked. Jeg vil sige det var reformer der ikke altid var lige populære men de var nødvendige og de var ansvarlige – og det er det vigtige. Det konservative folkeparti er jo partiet der vægter ansvarlighed frem for noget andet. Og jeg ved også godt at ansvarlighed er omdrejningspunktet for jer der sidder i salen jer der er valgt til at repræsenterer det konservative folkeparti ude i kommunerne, jer der er valgt til at repræsenterer i vores regionerne og jer der til dagligarbejder med mennesker i båden den private og offentlige sektor. Jeg ved at I dagligt viser omsorg overfor vores syge og vores svage, overfor vores ældre vores børn og vores børnebørn. For ansvarlighed er jo netop rygraden i det at være konservativ. Se i en tid hvor mange partier står på nakken af hinanden med ufinansierede løfter og overbud til befolkningen så gælder det om at holde fast og holde igen. Vi står overfor forhandlingen om én finanslov der er meget meget vel kan blive meget meget vanskelig, der er rigtig rigtig mange dyre ønsker. Jeg vil blot sige her at vi sætter ikke Danmarks økonomi over styr, fordi det er jo økonomien der gør at vi kan betale livskvaliteten, ansvarligheden, trygheden, omsorgen for vores syge. Som konservative ved vi godt at penge skal tjenes før de kan bruges. Det er en viden som socialdemokratierne ikke ser ud til at være tynget af for tiden. I socialdemokraternes iver efter at vipper VK regeringen af pinden er partiet nu klar med ufinansierede løfter i milliard klassen. Der var et tidspunkt hvor de ikke rigtig vidste om det 10 milliarder eller det var 99 milliarder. Så fandt de en vej midt i mellem: jeg er nødt til at sige ganske uansvarligt. De kalder det så velfærdsrettigheder: jo de glemmer altså bare at fortælle hvilken ret er det man får til velfærd når økonomien kører af sporet og bunden går ud af statskassen? Det har de glemt at fortælle. De glemmer at fortæller at deres politik det er velfærd på kredit. Kommer socialdemokraterne i gennem med deres politik så kan være sikker på én ting: Så ender regningen i børneværelset. Det vil vi konservative ikke acceptere; vi går aldrig med til det.
Se nu er det jo ikke kun på det økonomiske område at oppositionen er på vildspor. Enhedslisten har jo ved at opstille Ashmaa abdoll hamid til folketinget vist sit sande men også tilslørede ansigt. Nu viser det sig virkelig hvad det er de står for. Noget så udansk og så udemokratisk som religions- og kvindeundertrykkelse og accept af at dræbe danske udsendte soldater. Hvis opstillingen af Ashmaa skyldes desperat mangle af venstreorienterede vitaminer så vil jeg i hvert fald for demokratiske skyld advare mod opstillingen. Politikere med Asmaas profil med sådanne holdninger kan jo ikke på troværdig vis underskrive at man vil overholde grundloven. Vi konservative ønsker ikke vores Danmark bombet tilbage til middelalderen.
Det er ikke alt hvad der sker på venstrefløjen der er helt galt vil jeg gerne sige. Nu i dag vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose vores opposition. Det sker sjældent men ret skal også være ret. Når de siger noget der er rigtig så synes jeg også de skal vide det. Jeg vil citerer SFs finansordfører Ole Sohn der efter skatteaftalen sagde til Ritzaus bureau. Og jeg citerer:” Bendt Bendtsen er skatteaftalens store vinder – at sige det modsatte det er dybt uretfærdigt.”
Vi er en række danskere der vil spørge dig om noget:
Hvordan kan man gå til et skatteforlig med ønsket om at få topskatten fjernet og så ikke få det med i forliget og efterfølgende synes det er en sejr for de konservative. Hvad skal der ske fremover og hvordan får man topskatten væk?
Jeg vil gerne sige til Torkild at vi gik jo til skatteforhandlinger for at øge beskæftigelsesfradraget , gøre op med dele af mellemskatten og få skubbet til topskatten. Jeg vil sige til Thorkild – vi fik ikke det hele men kom et godt stykke af vejen. Og hvorfor gjorde vi det? Det var fordi vi konservative har presset på hele vejen igennem. Vi har 10 pct. af stemmerne i Folketinget og de 18 mandater har de konservative brugt på at skubbe på for at få lettet skatten på arbejde. Vi var de første der gjorde det i 2004: 10 mia. i skattelettelser var vel ikke så ringe endda. Og når nu Thorkild spørger hvordan kommer vi videre? Så vil jeg sige vi gjorde det, der var politisk muligt med at nedsætte skatten på arbejde. Omvendt vil jeg også sige til Thorkild vi holder fast i at vi har en konservativ vision om skatten der siger at man maksimalt skal betale 50 pct. af den sidste tjente krone i skat. Og hvorfor gør vi nu det? Se det er der flere årsager til. Punkt 1 der noget her i livet der hedder ret og rimelighed. Og jeg har det på den måde at når nu far og mor går på arbejde hver dag fra morgen til aften så synes jeg det rimeligt at de aflevere halvdelen til fællesskabet og at de har lov til at tage halvdelen med hjem til familien. Men vi lever altså også i en global verden – og vi er ved at være verdensmestre. Det er nu ikke et verdensmesterskab jeg vil prale af. Men når nu svenskerne får sat skatten ned så er vi verdensmestre. Vi lever i en global verden hvor vi skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vi skal holde på vores veluddannede unge i Danmark. Og derfor er det nødvendigt at vi har vores skattemæssige vision. Omvendt vil sige, at vi er nået det der er politisk muligt med den sammensætning som Folketinget har. Men hvad er det så for en aftale. Jeg havde godt noteret at der var nogle såkaldte eksperter da partiformanden var 4 skridt uden for glasdøren, så var det et nederlag. Hvad er det den indeholder den aftale? Den indeholder noget der dækker pensionisterne af. Den indeholder et beskæftigelsesfradrag så det bedre kan betale sig at arbejde. Der er 575.000 danskere der slipper for at betale 6 pct. skatten. De to gange i 2004 og nu i 2007, har vi formået at 1.3 mio dansker ikke længere betaler mellemskatten – og ser vi over hele billedet så er marginal skatten faktisk sat et pænt stykke ned med de to aftaler. Jo, jeg havde gerne set at vi havde sat topskatten grænsen mere op – det var det vi forhandlede om med venstre. Normal er statsministeren og jeg 10 minutter om at finde ud af, hvordan vi sætter skatten ned – men det tog lidt længere tid denne gang. Når det er sagt vil jeg sige: Vi fik en prop i topskatten – stadigvæk med 18 mandater. Og det betyder jo at der ikke er flere der kan komme op i gruppen og det betyder at vi i løbet af 2009 træffer beslutning om, hvor meget vi regulere skatten med. Det er ikke så ringe endda nu vi er i Jylland. Hvad betyder det her – det betyder at der er en masse ganske almindelig familier, der skal betale mindre i skat fremover: Det er metalarbejderen det er sygeplejersken, det er politibetjenten der social- og sundhedassisten. Men Torkild har jo ret i at vi ikke kom hele vejen.
Se da jeg da på mit kontor kom der én fra formiddagsavisen og sagde: Vi har lavet en undersøgelse: Der er kun 14 pct af Danmarks befolkning der vil arbejde en lille smule mere. Så sagde jeg det er ikke så ringe endda, fordi bare 10 pct af Danmarks befolkning vil arbejde én time mere om fredagen så betyder det 9000 heltidsstilliger der betaler a skat hver måned. Hvor vi siger der kan pengene gå til velfærd. Selvfølgelig har det her en mening og jeg er nødt til at sige at år viser ud over det politiske billede i folketinget så er svaret til torkild:. Uden det konservative folkeparti der er der ingen skattelettelser i Danmark og sådan vil det også være i fremtiden. Der er brug for det konservative folkepartiet.
Video 3.
Godaften Bendt. Jeg kunne godt tænke mig at vide om den kommende regering, hvis den indebærer det konservative folkeparti kunne fortsætte med at køre parløb med Pia kærsgård eller om Naser Kadar skali spil på det pinkt. Jeg vil sige til Frederik: Vi har det rigtig godt også ude i salen. Og så vil jeg sige: Vi konservative vi samarbejder med alle der vil være med til at trække politikken i en konservativ borgerlig retning. Det er sådan set udgangspunktet. Hvis I prøver at vende en af brochurerne derned på bordene med de 6 første år så er det de konservative resultater der er trukket hjem. Det er bundkonservative politik der er trukket hjem på 18 mandater. Det har vi gjort med 18 mandatter. Det har vi gjort meget af det sammen med dansk folkeparti. Skal vi nu samarbejde med ny alliance – det nye radikale parti – og det radikale venstre efter et valg? JA, jeg samarbejder med alle – alle der vil trække det hele i en borgerlig retning. Så kan man sige: Er konservative ministre egentlig ikke gode til at lave brede forlig? Det synes jeg faktisk. Vi har en kulturminister der laver brede medieforlig den ene gang efter den anden. Vi har en justitsminister der har laver nok nogle af de største ændringer i dansk politi nogensinde overhovedet: totalt med brede forlig . Vi har trafik området. Første med Flemming nu med Jakob ser vi det sammen brede forlig også når vi skal til at lave energiaftale. Oh på erhvervsområdet :Brede forlig hele vejen igennem. Så vi konservative vi er gode til at samarbejde, vil jeg gerne sige til Frederik. Og nu der bliver spurgt til Nyalliance. Dem byrder jeg da velkommen. Og jeg vil sige når vi nu ser på deres skat er der nok nogle konservative der vil lette lidt på brillen. Men jeg er også nødt til at sige til jer prøv nu at kigge lidt på finansieringen. Pensionsindbetalingerne skal ikke længere kunne trækkes fra i skat. Hvad betyder det egentlig. Det betyder at pensionsindbetalingerne – hvis det fik flertal - vil falde som en sten falder fra lufter. Hvem skal betale regningen: Det er dybt ukonservativt. Det skal de kommende generationer. Fordi det er netop folk der har betalt ind der skal betale skat af deres pensioner så det gør de i en årrække og hvis så staten sige nu kan du ikke fratrække dine indbetalinger så er der et stort provenu så mange penge i begyndelsen men ikke ret mange penge når vi kommer længere hen. Se det er ikke konservativ politik. Det er ikke ansvarligt og det er ikke tid til at eksperimentere. Velfærd det er at folk har et arbejde. Det tror jeg er utroligt vigtigt. Så er der nogle holdningsmæssige forskelle som jeg byder velkommen og som jeg gerne samarbejder med. De går ind for at der skal være gratis man til de rige forældres børn i folkeskolen. Når vi tale madpakken. Maden skal være gratis i folkeskolen. Det er dybt ukonservativt. Fællesskabets penge skal gå til samfundets svageste: De skal gå til de psykisk syge til hospitalerne. De skal da ikke gå til de velhavende forældre, der ikke magte at smøre madpakker. Når vi nu taler værdipolitik – så er jeg nødt til at sige til vores gode venner i nyalliance og Naser kadar, at der er vi heller ikke enige: Vores tilknytning til folkekirken så er der en grund til at der står i vores grundlov står at den evangeliske lutherske folkekirke det er den danske folkekirke og understøttet som sådan af staten. Det holder jeg fast i. Det er jo én del af hele vores kristne livsgrundlag at have den samling på vores folkekirke og vores stat. Hvordan tror I at dansk lovgivning ville have set ud hvis vi ikke havde haft kristendommen i Danmark igennem hundredvis af år. Vores lovgivning er gennemsyret af næstekærlighed, tolerance, tilgivelse. Se der er altså nogle værdier her jeg ikke vil give afkald på. Så jeg vil sige til dig Frederik, vi samarbejder med alle der trækker i borgerlige konservativ retning – men der forskel på nyalliance os som der er forskel på os og dansk folkeparti
Video 4
Billedet I ser i baggrunden jonna - min kone- jeg mistede for 8 måneder siden. Hun blev opereret for kræft i underlivet, dvs. æggestokke kræft i sommeren 2004. Det gik næsten et halvt år inden det blev konstateret. Jeg er næste 100 pct. sikker på at hun havde overlevet, hvis hun var kommet under behandling noget tidligere. Hun nåede at blive 60 år og det har været noget af et barskt forløb at komme igennem. 2 et halvt år med kemo og smerter dag ud og dag ind. Men hun har været sej og jeg håber at man kan gøre noget fremover for at hjælpe noget tidligere i stadiet. Det vil jeg i hvert fald bede til og håber på at I vil gøre noget ved.
Se jeg vil gerne love Bent Steendall at kræftområdet det er den sag der indenrigspolitisk for 1. priorititet for det konservative folkeparti de næste par år. Det er jo ikke den eneste historie. Nu vil jeg jo ikke skubbe på de steder i det danske sundhedssystem, hvor man er gode til at behandle kræft. For der er masser steder hvor man er dygtige til at behandle kræft. Men jeg har læst for mange historier igennem denne sommer, hvor man hører nogle historie som den Uffe Steendall fortæller det konservative landsråd her i dag. Det er vi ikke stolte af det er vi nødt til at gøre noget ekstra ved i dansk politik. Jeg har tidligere fra denne talerstol – nogle år tilbage sagt at det er et fattigt land, der ikke kan behandle sine syge. Og vi er nogle steder i kongeriget Danmark ikke dygtige nok til det her. Men der er nogle steder vi er gode nok og inden vi begynder at trække dem frem der kan vil jeg gerne understrege overfor landsrådet at det her er ikke en kritik af vores dygtige læger, det er ikke en kritik af vores sygeplejersker og det er ikke en kritik af vores social- og sundhedsasstistenter der alle gør en stor indsat på vores sygehuse. Men det er en kritik af det politiske system. Når jeg prøver at gå tilbage og se på de økonomiaftaler der er indgået først med amterne og nu regionerne i den tid vi har siddet i regering så kan jeg se at der hvert år er blevet flere penge til udvidelsen af kræftbehandlingen. Penge til scannere, penge til strålekanoner, penge til ny kræftmedicin. Og så står der også mange gange at man skal forsøge at organisere sig anderledes. Så sent som i går talte jeg med en af overlægerne fra Vejle sygehus. Vejle sygehus er et af de hospitaler i landet der har vist at de kan håndtere det bedre end de fleste. Når nu Bent Stendal fortæller at kunne diagnosen have været stillet noget tidligere kunne hans hustru så have overlevet? Det synes jeg giver stof til eftertanke; hvad er det de gør i Vejle som de ikke gør andre steder på vores hospitaler? De går ind og giver en patient en samlet undersøgelse med blodprøver, røntgen og alt hvad der skal til. Og så samler man hele lægekorpset på sygehuset, ser på de prøver, bliver enige om at hvis diagnosen er det så operer vi – så sætter i tid af til strålebehandling og kemo på én gang: Et samlet pakkeforløb. Det har vi forsøgt flere gange, når jeg læser tilbage i kræftplan 2 fra 2005, så var det det vi prøvede på at de på få de daværende amter til at håndtere. Er det så sket? Er den vidensspredning sket? Jeg vil gerne sige én ting i dag. Det her er der nødt til at få anderledes fart på. Vi går ind for akut kræft behandling. Jeg vil også godt trække det gule til regioner i dag. Vi konservative, vi var dem der gik ind for amternes afskaffelse. Det var vi gjort lige siden at Schlüters have magten i der her parti. Og hvad nu – nu er det så regioner. Og der er en meget klar melding fra det konservative landsråd i Vejle til regionerne i dag: tag nu ansvaret, løft nu opgaven. Og så vil jeg love jer at hvis I ikke løfter ansvaret nu - og det er nu ikke om 5 år - det er nu vi løfter ansvaret så overtager staten behandlingen fra regionerne og så nedlægger vi regionerne.
VIDEO 5
Så vil jeg godt igen tilbage til Bent steendall. Hvad vil de konservative så gøre. Vi ønsker altså ikke at der skal behandles kræft på 30 sygehuse i Danmark det er en klar melding. Tidligere konkurrerede Amterne om at behandle, på så mange sygehuse som muligt næsten hele tiden. Vores melding er at vi skal ned på et sted mellem 5 og 10 sygeshuse, der skal arbejde med kræft. Altså maksimalt 2 sygehuse per region så vi får samlet kompetencen de steder hvor, man skal håndterer denne her sag. Så det er den klare melding samle behandlingen på færre hospitaler.
Næste melding når vi nu har mangel på personale er der så mere vi kan gøre? Ja det er der - jeg mener vi skal have en opgaveglidning i gennem på dette område. Også når jeg taler med kræftlægerne. De sidder og bruger meget tid på administrative byrder på hospitalerne med at indberette skemaer til sundhedsstyrelsen. Det ansætter vi altså nogle DJØF’ere og nogle akademiske medarbejdere til at håndtere så kræftlægerne er ude ved patienterne. Så er der en del af det at lægerne gør som vi godt kan videreuddanne vores sygeplejersker til. Også der kan sygeplejerskerne tage et skridt op af stigen og aflaste nogle af lægerne – det videreuddanner vi dem til. Og så kan social- og sundhedsasstisterne altså også roligt tage noget af sygeplejerskernes arbejde. Vi skal bare have dem videreuddannet. De vil gerne videreuddannes – det har vi set i den midtjyske region. De skulle bruge 20 til mamografi screening. Der var over 200 der søgte. Så de kan godt, de vil godt og de skal have lo til.
Til slut vil sige at det her må ikke opfattes som en kritik af personalet ude på hospitalerne for det er det ikke – men vi er nødt til nogle gange at gå ind og lave om på procedureren. Og det kan man se på Herlev sygehus der havde de længste ventelister på stråle behandling. De har nu en af de korteste ventelister – uden flere penge - fordi de lavede et andet booking system. Jeg ved godt at Bent Hansen fra regioner siger kom med flere penge. Det har regionerne gjort i flere år komme med penge. Jeg ved ikke hvad det koster i den sidste ende. Med advarslen er klar til regioner: Nu gælder det regionerne skal leve optil ansvaret løs opgaven. Ellers overtager vi jobbet: Og det er min melding til Bent steendall og hans ligestillede.
Video 6.
Som hjerteoverlæge er det en del af min hverdag at opleve et skræmmende antal unge og ældre med livsstilskabte hjerte- og karsygomme som medfører en desværre alt for stor andel af tidlig død, lidelse og smerte men så sandelig også enorme udgifter for sundhedsvæsnet. Jeg er ikke i tvivl om at man kunne lukke halvdelen af sengene her på sygehuset – hvis de fleste i befolkningen levede som de burde. Vi kan gøre en del –men hvad vil du gøre fra politisk side for at gøre noget ved.
Det vil jeg gerne give Christian lange et meget, meget klar svar på. Det konservative folkeparti vil bruge flere penge på at forebygge. Det er sådan at hver gang vi bruger 1 krone på at forebygge så bruger vi 1000 på at helbrede. Nu havde vi lige fat i kæft området før. I 2001 opererede vi omkring 150000 mennesker for kræft. I 2006 er vi oppe på 219.000 på de foreløbige tal. Ikke nok med det men det er altså vigtigt at vi ikke oplever det vi oplever blandt en del af ungdommen i dag. At en del af teenagerne der ser vi diabetes 2 altså gammel mandssukkersyge blandt teenagere. Det er selvfølgelig det personlige ansvar. Vi kan ikke hele tiden gå og sige det er statens ansvar. Det er et forældreansvar det her: Når børn bliver for kraftige eller det der er mere end kraftige så er det forældrenes ansvar. Men alligevel så er der nogle steder man ikke formår at løfte det her og så må samfundet træde til. Hvad kan vi gøre for at gøre op med nogle af de livsstilssygdomme blandt de unge. Der er vi nødt til at tale kost og tale mere motion og mere idræt. Så vi konservative går ind for mere idræt og motion i vores skoler og vi går ind for noget sundere mad. Se mange af de oplysningskampagner som vi har brugt en masse penge på gennem årene hvem retter de sig imod? De retter sig mod fol på en højere sociale rangstige. Er det der vi har problemerne nej det er i den anden ende af skalaen og derfor er vi nødt til at prøve at vende enhver sten på vejen. Jeg sagde fra et sommerhus på Samsø i sommer til Jyllandsposten at nu er der behov for nedsætte en forebyggelseskommission. Og det er kommissorium skal politikerne ikke prøve på at snøre ind og så må det være eksperter, der prøver at vejen hver en sten på vejen omkring forebyggelse. Ja det kan godt være det er differentierede moms på frugt og grønt. Det har vi jo ikke talt så meget om. Der er mange eksperter der siger at det er helt vanvittigt – der er andre eksperter der siger det andet er vanvittigt. Men lad os da få det undersøgt inden vi træffer beslutningen. Jeg ved ikke hvad eksperterne kommer frem til, men den konservative folketingsgruppe er åben for at se på hvad der virker når vi taler forebyggelse. På samme måde vil jeg sige, at det undre mig at når vi har vores skolefritidsordning der i det fleste tilfældige udenfor hovedstadsområdet ligger i forbindelse med idrætsanlæg og gymnastiksal med videre. Hvorfor i alverden kan vi ikke lære vores børn at få noget mere motion fra starten af så kunne det være at vi kunne undgå nogle af de her livsstilssygdomme. Og det kunne jo også godt være når man laver byplanlægning at man skulle se på noget mere intelligente legepladser, hvor børene synes det er sjovt at være. Så der er ingen tvivl når Christian Lange siger at vi kunne lukke halvdelen af vores sengepladser, hvis vi ikke havde de her livsstilssygdomme. Så Christian jeg vil sige til dig vi skal være klart bedre til at forebygge – det er ikke så svært det er faktisk sund fornuft.
Hej Bendt: Med den stigende globale opvarmning og polerne der smelter og den slags kunne jeg godt tænke mig at vide om de konservative synes at EU skal være med til at påvirke USA til at overholde Kyotoaftalerne.
Jeg vil godt sige til Mette at selvfølgeligskal EU være med til at presse USA. Men det er jo ikke nok at EU presser USA. Danmark skal presse EU og Danmark skal selvfølgelig også presse på for at den viden vi har i dag bliver tilgængelig i USA.For vi ved jo at den beslutningder træffes i USA er så afgørende. Connie Hedegaard har brugt den sidste uge i USA har ledet møder i kongressen. Har i øvrigt haft 12 senatorer på Grønland for at se hvordan iskappen trækker sig tilbage og trækker sig tilbage. Jo verden og statministeren har også været der. Ja, det havde de nok ikke været hvis det ikke havde været for miljøministeren. Jeg spørger bare. Men det viser at vi konservative tager denne sags alvorligt. Vi tager denne her sag meget alvorlig. For der går jo altså en lige linie fra New York i sidste uge over Bali til København i 2009. For der er jo ingen der sætter sig ind i materialet fra FNs klimapanel uden at det efterhånden giver nogle tanker. FNs klimapanel sige at med 95 pct. sikkerhed, så er de sidste 50 års voldsomme ændringer i vores klima menneskeskabte. Jo 2 mia først i 1950’erne nu er vi over 6 mia. Så kan sige er det pjat eller er det alvor. Der er jeg nødt til at sige til jer 95 pct. sikkerhed det er nok for det konservative folkeparti. Det nok til at vi siger – det her det er alvorligt. Derfor er vi nødt til at gå foran på dette område og det ender jo med at blive til gavn for mange danske virksomheder.
Jeg var i USA for 14 dage siden hvor virksomheder som Vestas, Danfoss og Grundfoss var med og er spidsen og er det man på den anden side afdammen kalder first movers på en række af de områder hvor vi kan være med til at hjælpe klimaet og miljøet.
Og jeg glæder mig jo over den grønne farve vi har for vi er jo Danmarks ægte grønne parti. Vi er det parti der fik 1 mia. mere i regeringsgrundlaget, hvor var denne mia. blevet af hvis ikke vi havde siddet i regering. Det er nye naturparker, det er mulighed for mere bynær skov en mere grøn verden. Der er altså behov for at vi trækker igennem når det drejer sig om miljøet. Også er vi tilbage ved de konservative værdier endnu engang. Det er generationskontrakten – det der med at aflevere et bedre Danmark end det vi modtog fra vores forældre.
Hej bendt Jeg har børn og en ting er at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen med at hente og bringe. Men jeg har også ondt af pædagogerne, der arbjeder der for det lader ikke til at de tjerner det helt store. Hvad gør det konsevative folkeparti for pædagogerne og for os børnefamilier.
Hvad gør de konservative for pædagogerne og for børnefamilerne.
Det med lønnen skal politikerne ikke blande sig i. Nu har arbejdsmarkedsparter igennem hundrede af år håndteret lønningerne. Så er det ligegyldig om det er pædagoger, social- og sundhedsassistenter eller det er politibetjente. Den sag skal politikerne holde fingrene fra! Det vi kan gøre for pædagogerne er at vi kan give dem nogle bedre forhold i børnehaverne. Og det bliver der også spurgt til: Hvad gør vi for børnefamilierne? Der vil jeg sige, at vi er enige om at når far og mor går på arbejde så skal de også kunne få deres børn passet. Carina Christiansen sagde jo meget tidligt da hun blev minister at hun ville af med lukkedagene. Hvad er lukkedage for noget? Når man skal spare på budgetterne i kommunerne så lukker man daginstitutionerne. Der er jeg nødt til at sige jer vi lukker altså ikke brandstationerne for at spare på budgetterne, vi lukker altså ikke hospitalerne for at spare på budgetterne. Vi er nødt til at sige til kommunerne at på almindelig hverdage skal være der åben så far og mor kan få passet lille Per hele dagen. Det bliver nu regerings politik. Det Carina har gået og sagt det sidste års tid er en del af kvalitetsreformen. De almindelig lukkedage afskaffes.
Vi har sat en pulje af over de næste 10 år på 25 mia. til at renovere vores skoler og dagsinstitutioner og der vil vi også stille større krav så lokale forholdene bliver bedre i vores dagsinstitutioner. Så vi vil renovere de slidte børnehaver. Så er der et punkt jeg vil tage op inden slutter til Michael. Der er faktisk mange, mange forældre, der sidder i bilkøer venter på bus eller tog hver eneste dag når de skal aflevere eller hente børn. Og jeg ved jo at infrastrukturkommissionen kommer her i november måned med deres bud på, hvordan Danmark skal se ud. Jeg ved ikke om der er Kattegatbro eller hvad der er i den rapport – men jeg ved ihvertfald én ting. Jeg ved, at det der får første prioritet, når den rapport lander på bordet er, at far og mor kan komme frem og tilbage fra arbejde. Det bliver første prioritet for familierne og virksomhederne, der er alt for mange timer der går spildt derude på at vente på at komme frem og tilbage i Danmark. Det var vores forslag at lave denne kommissionsrapport. Den lander på bordet og vi skal se på en større investeringplan i 2008. Det skal være lettere at være børnefamilie i Danmark. Vi holder os væk fra det med pædagogerne og så sørger vi for at I får bedre plads i institutionerne.
Hej Bendt. Nu har vi snakket meget omkring indhold i Folkeskolen. Nu må tiden være kommet til at vi begynder at tale om de fysiske rammer således at vi kan få en folkeskole der lever op til nutidens krav og standarder.
Se Lars Bjørnsteen han er skoleinspektør på spurvelundskolen over i det fynske. Det er faktisk min gamle folkeskole indtil jeg gik i 3. klasse – der var Lars der ikke. Men det er faktisk de samme døre og de samme vinduer, der sidder i den skole som da jeg gik i skole der for over 40 år sinde. Og selvom Lars er socialdemokrat – og det må jeg sige Lars Bjørnsten er socialdemokrat – så har han jo ret når han siger at nu har vi fokuseret meget på fagligheden i folkeskolen. Det kunne jeg holde et lang foredrag om og det vil jeg ikke gøre i dag. Fordi vi har jo gået konservativ skolepolitik igennem: Flere timer i dansk og regning og matematik og evaluerer børnene hvordan det går og bedre efteruddannelsen til lærerne. Ja selvom han er socialdemokrat har han ret i at nu skal vi til at gøre noget ved de fysiske rammer i skolerne. Jeg ved ikke om Hans Toft sidder et sted i salen: Nu skal vi ikke til at straffe de kommuner der sørger for at have orden i skolerne. Alligevel mener jeg at den pulje også skal bruges til bedre fysiske rammer i skolerne. Fordi folkeskolen jo er vores samlingspunkt. Det er der børnene lærer om demokrati og danske værdier: Om ytringsfrihed, ligestilling, frihed, tolerance og næstekærlighed. Så Lars Danmarks vigtigste mødested det er ikke Christiansborg det er folkeskolen og den værner det konservative folkeparti om.
Hej Bendt jeg vil høre hvad de konservative har tænkt sig at gøre mod dem stigende terrortrussel, så jeg kan føle mig mere sikker når jeg tager tog og metro hver dag?
Jeg vil godt sige til Louise at det ikke hjælper at være bange i vores dagligdag. Men vi bliver nødt til at være mere på vagt. Vi har set terroren 11. september. Vi har set terror i Madrid, vi har set terror i London. Og hvad gør vi nu for at Louise og andre kan være mere trygge når man tager til nørreport station og tager s-toget eller metroen. Hvad gør vi? Vi har jo haft en dygtig justitsminister der ret hurtigt efter 9.11 kom med en terrorpakker og selvom, der var skrumlerier indenfor det borgerlige Danmark kørte Lene den pakke igennem. Og hvad gav den pakke? Den gav mulighed for at vi straffer terror hårdere jf. straffelovens bestemmelser og den gav politiet de håndtag politiet bad om til at efterforsker terror. Og det er det der giver pote i dag. Vi kan takke justitsministeren for at der ikke er sket noget endnu. For det er jo lykkedes politiets efterretningsvæsen at få fat i kraven på dem, der ønsker at nedbryde vores samfund. Samtidig blev der flere politifolk det takker vi justitsministeren for. Ikke nok med det oven på juli 05 i London er Lene kommet med 49 forslag – igen for at sige hvad kan vi gøre for at de ikke går rigtig galt. Til det vil jeg sige, at vi ikke er helt færdige. Der er stadig noget omkring demokratifjendtlig adfærd vi er nødt til at kigge på i fremtiden.
Jeg tror faktisk, vi er ved at være nået det punkt nu når vi taler terror og radikaliseringen, at vi er nødt til at se på nogle nye håndtag: Det er ikke kun politi, politi. Der er også behov for at vi går ud og ser på andre håndtag - her tænker jeg både på skole- og socialvæsen og det samarbejde der er med politiet. Vi ser på de erfaringer, de har i Holland, vi ser på de erfaringer der findes ud over Europa – er det nok det vi har i øjeblikket? Det her er et spørgsmål jeg vil tage op med statsministeren i næste uge. Jeg mener det er nødvendigt, vi får en handlingsplan i Danmark på det her område. At vi går ind og samler alle de ministerier der har forstand på det her. Det er justitsministeren, det er Udenrigsministeren, det er socialministeren det er undervisningsministeren, det er integrationsministeren. At vi går sammen og siger hvad kan vi gøre? Det vi kan se fra udlandet er at mange af de her terroraktioner der sker i vesten, hvor folk bruger udemokratiske voldelige metoder til at omstyrte vores samfund, vores værdier det er unge mennesker mellem 16 og 25 år. Hvorfor er der mange af de her unge mennesker, der bliver drevet af denne her islamistiske fundamentalisme, hvor man vil ødelægge alt – også uskyldig menneskers liv. Så der er altså behov for at man prøver at kigge på det her på en anden måde så man får fat i de radikale kræfter på et meget meget tidligere tidspunkt, for hvis vi ikke får fat i de her radikale kræfter på et meget tidligere tidspunkt går det galt på et eller andet tidspunkt. Så der er ikke andet at sige at vi er nødt til at sørge for at vi griber kontant ind på det her område. Og jeg kan sige at en lille gruppe fundamentalister ikke skal ødelægge livet for den helt almindelige muslim, der befinder sig i Danmark. Det er også en del af det her.
Så Louise du skal ikke være bange, men vi bliver nødt til at være på vagt alle sammen på det her område. Det er noget regeringen bliver nødt til at forholde sig til nu – regeringen er nødt til at komme med en handlingsplan på tværs af alle ministerier for politiet alene gør det ikke. Selvom jeg vil rose politiet for at havde vi ikke haft de terrorpakker de håndtag Lene Espersen har smidt på bordet så havde vi nok haft en terroraktion i Danmark. Så vi skal bruge alle de måder vi har i Danmark til at løse det her problem. Så Louise vi skal nok være mere på vagt – men du skal ikke være bange.
Hejbendt jeg har et spørgsmål til dig. På min arbejdsplads har vi brugt for specialiseret arbejdskraft og den er svært at finde og den vi kan finde i Danmark er alt fordyr. Derfor er vi nødt til at tage til udlandet for at finde arbejdskraft – hvad har du tænkt dig at gøre ved det problem.
Jeg vil godt give et klart og kontant spørgsmål, hvad ønsker det konservative folkeparti at gøre ved det? For det er et af de større problemer vi har i vores samfund. Det er stort problem at danske virksomheder skal gå glip af to cifferede mia. beløb i eksportindtægter fordi vi ikke har den kompetente arbejdskraft. Det var faktisk et af hovedemner ved Hennings Dyremoses og industriens årsdag den anden dag. Da kørte industrien med en B-plan det var fordi de ikke kunne få A-planen igennem. Det var også derfor det konservative folkeparti kørte med B-planen på skatte området. Det var fordi vi ikke kunne få A-planen igennem. Men når det er sagt så er der behov for at få flere kompetente udlændinge ind i Danmark. Og hvordan gør man så det? Den jobkort ordning der ligger er vi nødt til at gøre noget ved. For dem der ikke ved hvad jobkort ordningen er det er hvis en udlænding udenfor EU kan få et job til 450.000 så rygere de lige igennem. Så er der også en positiv liste hvis man er professor eller læge så ryger man lige igennem. Af de 700 der kom sidste år er hovedparten ingeniører, læger, professorer men nu er der behov for at vi ligesom for sat hakket engang ned således at bachelorer, sygeplejerske, datamatikere o. lign får adgang til Danmark. Læg nu mærke til at vi har ændret udlænding politikken fordi de udlændinge der kommer til Danmark de kommer for at søge arbejde i modesætning til tidligere var der en de laf dem der kostede noget. Men i øjeblikket er der flere udlændinge der kommer til Danmark for at få en arbejdstilladelse. Det synes jeg vi skal være meget tilfredse med.
Østaftalen ryger på folketingets bord allerede i den kommende uge det var jo heller ikke særlig klogt at have en aftale der begrænser de nye EU-landes arbejdstagere fra at tage arbejde i Danmark. Jeg ser hellere at værdiskabelsen sker i Danmark og ikke i udlandet. Og tidligere ved vi jo godt at det hed made in China nu hedder det efterhånden created in China. Vi er derfor nødt til at være dygtige på en lang række områder til at tiltrække.
Og det går jo godt for dansk erhvervsliv og dansk søfart. I the economist for mindre end 3 uger blev vi igen valgt det land, hvor det vil være bedst at drive forretning de næste 5 år. Ser vi på vores konkurrence kraft i world economic forum så ligger vi på en 5. plads. Se det viser at vores erhvervsliv har det godt i Danmark. Vi har et søfartserhverv der står for 25 pct. af Kinas eksport- det har en omsætninger og sejler ind for over 150 mia. kroner der betyder over 25 mia. på betalingsbalancen. Det er mange tal det er mange penge det er meget økonomi. Men det betyder i den sidste ende at der bliver tjent mange penge hjem til Danmark. Og uden en vækst der har vi ingen velstand og det er velstanden der skal betale til kræftpatienterne på. Og det er ligesom det man skal prøve på at finde ud af at det er ikke nok at vi har det godt i Danmark i dag. vi skal jo sørge for at vi er ligesom konkurrence dygtige om 5 og 10 og 15 år så jeg kan sige jean at regeringen er snart klar med en større plan for at skaffe kompetent arbejdskraft til Danmark og den opgave skal det konservative folkeparti nok være med til at løfte
Se på Christiansborg er der stigende tendens til at politikerne glemmer erhvervslivet – de glemmer hvem der skaber velstanden i samfundet. Det glemmer de konservative ikke. Der er også mange partier ikke mindst socialdemokraterne og Helle Thorning Schmidt der vil lege julemand på skatteborgernes regering hele året. Hvis partierne fortsætter det her kapløb om at overbyde hinanden med ufinansierede løfter til befolkningen. Der afsporer Danmark og hvad vil der så komme til at ske. Skatterne vil stige, virksomhederne mister konkurrencekraft vi rammes af utryghed vi vil igen rammes af arbejdsløshed vi vil se unge familier gå fra hus og hjem. Det er jo ikke velfærd – det er et vildspor. For mig at se er et godt og vellønnet job i Danmark den bedste form for velfærd man kan give et menneske. Og den bedste og største velfærd kommer af at vide at man har et godt job at mane er i stand til at forsøge sig selv og sin familie. Velfærd og selvværd kommer af at man er god til noget. Men vi skal være endnu bedre – vi skal levere bedre velfærd på vores sundhedsområde. Ikke mindst i vores kræftbehandling som jeg har talt meget om på landsmødet i dag. Men forudsætningen for velfærd er jo at vi skaber den økonomiske fremgang i vores samfund så vi får flere arbejdspladser, større produktion og mere at dele ud af. Og i modsætning til mange andre politiske partier så interessere vi konservative os for hvordan det her kommer til at løbe rundt. Vi ved jo godt at denne her økonomi skal veksles til bedre livskvalitetet mere omsorg, og mere tryghed i vores Danmark. Det er faktisk det vi konservative kalder ansvarlighed. De ter ansvarligt overfor vores generation, men det er også ansvarligt overfor de kommende generationer. Vi kan som politikere vedtage love og regler rammerne for den sunde økonomi og det velfungerende samfund og det gode liv. Men rammerne skal nu engang udfyldes af det enkelte menneske og den enkelte virksomhed. Staten og det offentlige kan og skal ikke overetage ansvaret og skabe det gode liv for andre. Ansvaret er i sidste ende vores eget. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at sige at ansvar ikke skal forstås som en sur pligt på en grå regnvejrsdag. Jeg taler om ansvaret båret af interesser for hinanden og båret af fællesskabet. Vi har ansvaret for at vores børn for en sund kost og en god opvækst så de ikke rammes af de livsstilssygdomme som Christian Lange talte om i dag. Vi har et ansvar for at vores børn bliver gode samfundsborgere. Og vi har et ansvar for at vore børn og unge respekterer de demokratiske værdier og spilleregler så der ikke ender i vold og eller planlægning af terrorisme. Vi har alle der sidder i salen et ansvar for at passe på de danske værdier Vores kultur, vores sprog vores religion. Vi har et ansvar for at passe på vores miljø, på vores klima så vores børn får et bedre og mere grøn verden at vokse op i. Det er fremtiden det gælder - det er derfor vi er samlet her i dag – vi er partiet der gør en forskel. Vi er faktiske så konservative at vi gør en forskel for vi har jo leveret resultaterne. Jeg vil gerne sige vi stiller os ikke tilfredse med det – og nu gælder det de næste 6 år og de skal blive endnu bedre end de første 6 år vi har store mål og sammen vil vi nå dem. Nu gælder det akut kræftbehandling, nu gælder det en bedre offentlig service, nu skal vi styrke vores folkeskole vi skal gøre en ekstra indsats for klimaet vi skalsikre et familieliv i balance – og så skal vi sørge for at Danmark er et trygt land at vokse op i mht. det jeg sagde om terrorisme. Vi skal gøre gaderne endnu mere trygge i Danmark – og på den måde holder vi sammen Danmark på sporet. Tak for opmærksomheden og fortsat godt Landsmøde!