Skip to content

Birgitte Berg Nielsens foredrag i Studenterforeningen

Wikimedia Commons

Om

Taler

Birgitte Berg-Nielsen
Seminarieforstander og kvindesagsforkæmper

Dato

Sted

Studenterforeningen, København

Omstændigheder

Oprindelig trykt i Samfundet og Samfundet årgang 16 (44), 1900, s. 173.

Tale

Hjemmet
Vi kan inddele Hjemmene i 2 Hovedgrupper: Familiehjem og Hjem for enlige Personer. I Familiehjemmet er Børnenes Opdragelse Hovedsagen, derfor er det Forældres Pligt at indrette deres Hjem og ordne deres Familieliv saaledes, at det byder gode Betingelser for Børnenes Opdragelse. Enlige Personer, som ikke er bundne af Hensyn til Ægtefælle og Børn, er friere stillede og kan indrette deres Hjem alene efter egne Ønsker. Spørgsmaalet om Enkeltmandshjem faar stadig større Betydning, da Vejen fra Barndomshjemmet til eget Familiehjem er lang og trang for mange; og det er ikke godt for nogen at være hjemløs.
Mange Studenter bor dyrt og daarligt; de skulde indrette sig Andelshjem, hvor f. Eks. 6 Studenter slog sig sammen og holdt fælles Hushold­ning og delte Udgifterne mellem sig. De maatte saa have en dygtig og paalidelig Husholderske.
Naar de lejer en større eller to mindre Lejligheder paa et ikke altfor dyrt Strøg, vil Udgiften til Husleje, Lys, Varme, Kost, Vadsk og Repara­tion af Tøjet kunne blive fra 42-45 Kr. om Maaneden; for øvrigt kan det jo blive dyrere eller billigere, efter­som de vil bo og leve mere eller min­dre flot.
Selvstændige og vellønnede ugifte Mænd eller Kvinder kan indrette sig Andelshjem, hvor hver har sin Lejlig­hed paa 1, 2 eller 3 Værelser, efter­som de har Raad til, og hvor de saa har fælles Økonomi. F. Eks. kan 16 Mænd slutte sig sammen som An­delsselskab og bygge en Bygning paa 16 Lejligheder, hver med en stor lys Dagligstue. Sovekammer og Korridor, med elektrisk Lys, Kogegas og maaske Centralvarme. Stueetagen ind­rettes til Bolig for Husholdersken Og Pigerne, til Køkken og Forraadskamre, en stor fælles Spisestue og en Daglig­stue. De 16 Lejligheder kommer i 4 Etager, og Loftsetagen indrettes til Vadske- og Tørrerum, Rulle-, Stryge- og Systue.
Hver Lejlighed vil antagelig med Lys og Varme komme paa ca. 35 Kr og Kost, Opvartning og Vadsk paa ca. 55 Kr. om Maaneden.
Naar jeg finder det naturligt, at et saadant Hjem indrettes som Andelshjem og ikke som Enkeltmands Eje, da er det, fordi det er mig en øko­nomisk Hovedsag, at ingen uvedkom­mende Mellemmand lever af et Fore­tagende, i hvilket der ikke nødvendigvis er Brug for hans Arbejdskraft.
Med Hensyn til Vurderingen af Familiehjemmet, saa er der mange For­hold, som gør sig gældende. Skønt de ydre Forhold ikke alene bestemmer Hjemmets Værd, saa maa vi dog tænke over, hvilke ydre Forhold der i Almindelighed og i det enkelte Tilfælde tjener Familielivets Udvikling bedst. Mand og Hustru bør i Forening lægge et Budget for det kommende Aar og føre nøjagtigt Regnskab over Indtægter og Udgifter; kun derved bliver det muligt at undgaa mindre nødvendigt Udgifter og derved sikre sig at have Penge til de mere nødvendige. Mødrene bør have mere Interesse for og vinde større Forstaaelse af Samfunds­forhold, om de skal evne at opdrage deres Børn til at klare sig godt, naar de kommer hjemme fra, og hver en­kelt vogte sig for det, som særlig rum­mer Fare for ham. Fædrene bør tage sig mere af deres Børns Opdragelse; de overlader den altfor meget til Mødrene og til Skolerne. Boligen bør indrettes bedre; derved vilde spares en hel Del paa Kvindernes Arbejds­kraft.
Hjemmets Økonomi vil i betydelig Grad ophjælpes ved, at Husmødrene bliver dygtige baade til at gøre Ind­køb og lave Mad, og at de forstaa at undgaa alt overflødigt Arbejde. Mange Husmødre maa hjælpe til at fortjene noget, fordi Mandens Indtægt er for lille til Familiens Underhold. Husmoderens Arbejdskraft er en be­vægelig Størrelse, som maa kunne an­vendes baade ude og hjemme, efter­som det i det enkelte Tilfælde tjener Hjemmet bedst; hun maa derfor baade være huslig, dygtig og tillige have en Fagdannelse, som kan give en ordent­lig Løn. Kun 1/7 af de københavnske Husmødre holder Pige, Resten udfører selv deres Husgerning og mange tjene endda noget til Hjælp.
Asyler, Vuggestuer og Fortsættelsesasyler har kun Berettigelse som Nødhjælp; Børnene skal helst opdrages hjemme mellem faa Mennesker, som de kan blive fortrolige med; de bli­ver adspredte og overfladiske af at være mellem saa mange. Børnene skal ikke blot gaa i Skole og arbejde paa at blive dygtige, men de skal tidlig vænnes til at gøre Gavn i Hjem­met, at de kan lære at forstaa det praktiske Arbejdes Værd. Mangen Moder, som er træt og opslidt, fordi hun har forvænnet og forkælet sine Børn, saa de er blevne dovne og for­dringsfulde, kunde have bevaret Hel­bred og Humør og haft flinke Børn om hun havde forstaaet at benytte Arbejdet som Opdragelsesmiddel.

Kilde

Kilde

kvinfo.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags