Kulturen er vores fælles spejl.
Hvis ikke vi har en kulturel modvægt til de store forandringer, som verden gennemlever disse år, så risikerer vi at miste noget af vores nationale identitet – måske mister vi os selv.
Særligt når vi har et sprog, der ikke tales af mange rundt om i verdenen.
Her gælder det om at holde fast i vores traditioner og særkende gennem kulturen.
Vi har nemlig en fælles interesse i, at Danmark som nation og folk beholder og styrker vores sammenhængskraft og identitet.
Et samfund uden stærk kultur og et rigt kulturliv er nemlig et samfund, som de færreste vil leve i.
Og aldrig har der været så mange danskere, som har brugt landets kulturinstitutioner og deltaget aktivt i kulturlivet som i disse år.
Danskerne er faktisk Europas storforbrugere af kulturoplevelser og hele 80% mener, at kunst- og kulturoplevelser spiller en vigtig rolle for vores børns dannelse, ligesom at 63% mener, at kunsten er med til at sætte fokus på vigtige emner i den offentlige debat og ikke mindst spiller en afgørende rolle for fællesskabsfølelsen i lokalområderne.
Alligevel rangerer kunst og kultur oftest lavest på den politiske dagsorden i konkurrence med andre centrale samfundsemner som sundhed, uddannelse og ældre.
Det er tankevækkende og måske ikke helt i trit med hvad befolkningen stemmer med fødderne.
I en tid hvor ensomhed er et stigende problem, hvor tiden til refleksion er blevet en knap ressource, og hvor de værdier, som vores samfund bygger på er under pres, både fra national og international side, er det vigtigere end nogensinde, at dansk kultur betragtes som en investering og ikke en udgift.
Kultur er nemlig også velfærd.
Kultur kan samle os og skabe nye relationer og fællesskaber og nærvær.
Og vi har en fælles interesse i, at Danmark som nation og folk beholder og styrker vores sammenhængskraft og identitet.
Museer og teatre oplever i disse år en voldsom interesse fra danskerne, men også fra internationale turister.
Danmark byder nemlig på mange oplevelser inden for kunst og kultur – det gælder både i storbyerne og i kystområderne.
Mange udenlandske turister vil i stigende grad rejse efter at opleve den danske kultur, kunst og historie, og samlet set er 43% af de udenlandske turister, som besøger Danmark, kulturturister.
Kultur er et af deres vigtigste motiver for at holde ferie i Danmark.
Og turisme er Danmarks fjerdestørste erhverv med over 160.000 ansatte og en omsætning på 128 milliarder kroner.
Kulturpolitik er nemlig også erhvervspolitik.
Derfor er jeg også rigtig glad for den vækstplan, som den tidligere regering med en stærk konservativ erhvervsminister i spidsen, fik sat i gang.
Den indeholder 28 initiativer til at skabe vækst og et kreativt Danmark.
Forholdet mellem kreative vækstmiljøer og investormiljøet i Danmark skal modnes, så der er gode muligheder for at skabe flere hurtigt voksende iværksætteri i det kreative erhverv.
Det skal være et mangfoldigt kulturliv, der udklækker flere kunstneriske og kreative iværksættere.
Jeg vil slås for, at vores samfund investerer lidt mere i kunst og kultur for at gøre den tilgængelig for flere, men også fordi kreativiteten er en vare, der bliver efterspurgt rundt om i verden.
Vi ser dansk design, danske film, musikbrands ude i verdenen langt over hvad vores størrelse egentlig berettiger os til.
Hvis Danmark investerede mere i kunst og kultur, ville det gøre vores liv rigere, men det er sandelig også noget, der rent forretningsmæssigt giver mening.
Derfor er det også vigtigt, at vi i Danmark hylder talentet – det er faktisk helt i orden i stedet for straks at se dæmoner.
I Det Konservative Folkeparti mener vi, at kulturen er en vigtig del af vores rødder og identitet.
Derfor vil vi også værne om vores kulturbærende institutioner, der løfter og formidler vores fælles kulturarv og udvikler samfundet i nye retninger.
Jeg mener, at det er vigtigt, at kulturen kommer ud til alle afkroge af Danmark, men det skal ikke ske på bekostning af det enkelte talent.
Vi kan ikke styre, hvorvidt kunstnere bosætter sig i København eller på landet.
Det er op til dem, hvad de tænker er bedst for dem.
Alternativt skal vi til at tvangsflytte kunstnere ud på landet, og det har Det Konservative i hvert fald ingen intentioner om.
Det personlige valg, i forhold til hvor man vil bo, er ikke noget, staten skal blande sig i.
Vi taler i Det Konservative Folkeparti også meget om Generationskontrakten.
Det er en kontrakt, som vi skal indgå med hinanden.
Vi skal forpligte os til at passe på vores kulturarv, så vi kan give den videre til de næste generationer.
På den måde er vi med til at skabe interesse for vores kultur hos de unge, der er Danmarks fremtid.
Det har en værdi i sig selv, og det skal vi understøtte, for et solidt kulturelt fundament er forudsætning for, at vi som moderne mennesker kan tage del i vores samtid.
Derfor skal vi understøtte den kunst og kultur, der har skabt og stadig udvikler Danmark.
Det er især vigtigt, at også unge mennesker er bevidste om vores historie og vores kulturarv.
Derfor skal vi både bevare de mange danske kulturklenoder og fortidsminder, og vi skal sørge for at inddrage vores børn og unge i vores fælles historiefortælling.
Vi må indgå en generationskontrakt, hvor vi forpligter os til at vække interessen hos den næste generation og samtidig levere vores kulturelle skatte videre.
Det går særligt ud over den yngre generation, når dannelsesspørgsmålet udlades.
Mange unge vokser nemlig op uden at forstå, hvordan vores fundamentale grundsten har en afgørende værdi for dem og for samfundet.
Derfor ærgrer det mig også, at regeringen har droppet det fine projekt “Kend dit land”, hvis formål netop var at give fjerde klasses børn mulighed for at komme rundt og opleve deres land, Danmark.
Sådan en besparelse vil vi i Det Konservative Folkeparti kæmpe imod.
For vi skal værne om den danske kulturarv.
Vores fælles spejl.
Passe på vores fyrtårne og lade os udfordre af det rige mangfoldige kulturliv, der allerede eksisterer, både lokalt og nationalt i Danmark.
Kulturen skal ikke undskylde sin plads i de offentlige budgetter.
For kultur har en værdi for samfundet.
Jeg tror, at i fremtiden bliver det nyt at elske det gamle.
Det bliver hipt at hylde det nære.
Og det bliver sjovere at dyrke det særegnede end det almene.
Et større fokus på kulturområdet betaler sig.
Rigtig godt nytår.