Birgitte Hjort Sørensens grundlovstale

Kære Grundlov 

Maybe I didn't treat you
quite as good as I could have. 
Maybe I didn’t love you 
quite as often as I should have … 

Jeg tænker på dig. Jeg ved godt, jeg ikke altid værdsætter dig. Jeg ved godt, du synes, det er mig, der gør vores forhold så svært. Men altså ... helt ærligt, så er du fandeme heller ikke let at være sammen med! Du må forstå, det er svært for mig, at jeg skal dele dig med så mange andre. Tit har jeg følt, at de forstod dig bedre, end jeg gjorde, og at jeg i virkeligheden ikke betød noget for dig. Og så var det ligesom bare lettere for mig at være skideligeglad med dig. 

Men du skal vide, at jeg ikke er skideligeglad med dig! Du er sindssygt vigtig for mig, jeg kan slet ikke undvære dig! Det er nok bare fordi, du altid har været der for mig, at jeg indimellem kommer til at tage dig for givet. 

I dag fik jeg tanken: Hvad nu, hvis du ikke var der? Og den tanke skræmte livet af mig. Uden dig ville jeg ikke være mig. Du giver mig plads til at tænke, føle, sige og gøre det, jeg vil. Du giver mig et hjem, et sted at høre til. Du gør dig umage for at sikre mig den bedst mulige tilværelse – og for det, vil jeg gerne sige tak.

Du er også pissebesværlig. Du kræver, at jeg giver dig mindst ligeså meget tilbage, at jeg tager stilling til dig og verden omkring os. Nogle gange (ofte!) vil du ha’, at jeg skal gå på kompromis og lempe på mine egne behov og ønsker for at imødekomme fællesskabets. Du giver ingen lette svar, men du sætter rammerne og beder mig om at fylde dem ud. 

Og ved du hvad? Det vil jeg helt vildt gerne! Jeg vil gerne være sammen med dig hele livet. Også selvom vi kommer til at slås indimellem. Ligesom du gør dig umage for mig, vil jeg også gerne gøre mig umage for dig. 
You were – and are – always on my mind.

Tillykke med de 100 år!