Bodil Begtrups tale om Danske Kvinders Nationalråd

På Danske Kvinders Nationalråds vegne vil jeg gerne takke Dem, fordi De er kommet i aften til denne forestilling, som de kvindelige biografdirektører forærer os. Danske Kvinders Nationalråd er stiftet 1899. Det er en sammenslutning af 62 danske kvindeforeninger. Der er sygeplejersker og jordemødre, arbejdersker, husmødre og lærerinder. Et udsnit af den danske kvindeverden. De fleste af dem har deres egne organisationer, men nationalrådets formål er at virke som en vagtpost, et samlingsmærke i arbejdet for at forbedre kvindernes stilling i familien og i samfundet. Vi har længe stilfærdig arbejdet med disse opgaver. Vi har over for Regering og Rigsdag ofte udtrykt kvindernes ønsker angående de spørgsmål, de ville have fremmede, eller som stod foran en afgørelse. Men krigen har jo medført store forandringer i vor tilværelse. Ikke mindst derved at den har skabt et ændret syn på værdien og nødvendigheden af kvindernes medvirken [i] genopbygningen og i det mellemfolkelige samarbejde. I selve De Forenede Nationers grundlov er det klart udtrykt, at blandt de mål, der må nås for at skabe en lykkelig og retfærdig verden, er også et ligeligt samarbejde mellem mænd og kvinder. Og man er allerede begyndt for første gang i historien på internationalt basis at studere kvindernes politiske, økonomiske og traditionsmæssige stilling for at ændre den om muligt. Denne verdens mægtige har indset, at de i deres arbejde for freden behøver den menneskelige reserve, det hjertelag og den praktiske energi, som kvinderne repræsenterer. Og dette kom klart frem, da generalsekretæren Trygve Lie i år i New York i sin åbningstale sagde: Vi må ikke hvile, før kvinderne overalt nyder de samme rettigheder og har de samme muligheder som mænd. Ja, vi lever i et tidehverv, hvor alle skabende kræfter behøves. Men for at dette verdenssamarbejde kan blive en levende virkelighed, også for danske kvinder, er det nødvendigt, at de er orienterede om, hvad der sker. Det er nødvendigt, at de har en rimelig plads i hjemlandets ledelse og indflydelse på den offentlige mening. Men alt dette kræver oplysning og samling. Det vil igen sige afholdelse af møder, studiekredse, udsendelser af tryksager, og der slår vore beskedne indtægter ikke til. Vi har derfor appelleret til en kreds af kvinder i ledende stillinger og fået en redebon hjælp, og vi er de kvindelige biografdirektører taknemmelige for den store forståelse, De viser, af vort arbejde og af tidens nye tanker. Ja, en ny tid må opbygges i hvert land, i hvert hjem, i hvert eneste menneske, for ingen sag er jo så stor, at den ikke giver genklang i enhver af os. De har hjulpet os ved at komme her i aften, og jeg siger Dem tak.