Peter Rahbæk Juels tale ved nytårskur

Dalum Papir var en af Odenses helt store og stolte industriikoner.

I 1960’erne og 70’erne buldrede papirmaskinerne afsted i hallerne omkring os. Og hver morgen vandrede hundredvis af lokale odenseanere ind gennem den store port.

De stemplede ind på det, der dengang var Danmarks største papirfabrik.

Jeg har ikke svært ved at forestille mig, hvordan luften emmede af lim, olie og de arbejdsmænd, der knoklede for at følge med ordrerne.

Hvordan vandhjulene piskede rundt i åen lige ude foran os for at fodre fabrikkens maskiner med energi.

Rummet vi står i, var dengang en ny og topmoderne lagerhal. Papirrullerne tårnede sig op i lag. Kun for at blive hentet og kørt væk igen.

Desværre er det gået for Dalum Papir som for andre af vores industriikoner.

Wittenborg lukkede. Skibsværftet på Lindø lukkede. Og i 2012 lukkede Dalum Papir så også endeligt.

Finanskrisen blev et ekstra hårdt slag for Odense. Den ramte os ikke kun økonomisk. Den ramte os også på én af vores vigtigste livsnerver: Industrien.

Vi måtte som by finde nye ben at stå på. Vi skulle definere os selv ud fra andet og mere end de helt klassiske industrierhverv.
Og det har vi gjort.

***

I dag er Dalum Papir et andet sted. Et sted, der indenfor de næste år vil danne rammen om en helt ny – og grøn – bydel. Et sted under forandring.

Og det samme er Odense.

Byen har rejst sig på skuldrene af fortidens industrigiganter. Og vi er en helt anden by, end vi var for bare 10 år siden.

Fysisk har Odense ændret sig markant.

Vi har omdannet Thomas B. Thriges Gade – en firsporet vej – til en ny bydel. Vi har investeret i en letbane. På havnen er en helt ny og levende bydel på vej. Og markerne omkring universitetet er ved at udvikle sig til et af Nordeuropas største sammenhængende videns-, forsknings- og erhvervsområder.

Men det er ikke kun på byggepladserne, at det nye Odense manifesterer sig. Det tager også form inden i os selv som optimisme og selvtillid.

Vi er blevet en by, der tør.

Vi tør have store drømme om at blive verdens bedste robotby. Vi tør jagte de største investorer. Og vi tør tage livtag med de helt store udfordringer. Som vores miljø og klima eller de mange mennesker, som står uden et arbejde.

Verden uden for Odense har fået øjnene op for vores by. Også internationalt.

Alene i 2018 valgte udenlandske investorer at skyde næsten 2 milliarder kroner i Odense. Tre af de helt store investorer har vi besøg af i dag.

Og nu vil jeg lige på engelsk give en varm velkomst til dem.

***

De færreste kan være i tvivl om, at vi er godt på vej. Og jeg tror på, at det næste årti kan blive Odenses årti.

Fordi vi er rykket tættere sammen som by. Fordi vi har stået fast – også når beslutningerne var svære. Og fordi I – vores lokale erhvervsliv – på forbilledlig vis har påtaget jer en del af ansvaret for byen.

Vi har momentum – spørgsmålet er nu, hvad vi skal bruge det til?

For mig står det helt klart: Odenses årti skal handle om mere end en ekstra bil i garagen og dyrere rødvine.

Vi skal selvfølgelig holde fast i vores planer. Vi skal fortsætte med at asfaltere de veje, vi allerede kører på. Den udvikling og vækst, vi oplever i hele byen, skal vi fortsætte med at styrke.

Men det er også nu, mens det går den rigtige vej, at vi skal turde have modet til at tænke stort. Til at hæve barren endnu højere. Og til at tage fat på nogle af byens helt store udfordringer.

Det er nu, vi kan tage hul på de ambitioner, som er så store, at man næsten ikke tror, at de kan indfris.

***

Da vi stod her sidste år, fortalte jeg, at det er mit klare mål, at vi i Odense skal være verdens bedste til at udvikle, producere og anvende robotter.

Dengang – for et år siden – virkede det muligvis som en lidt kålhøgen ambition. Men der er sket meget på et år. Og begivenhederne i 2018 har vist, at vi kan.

Det har de også lagt mærke til andre steder i verden. Blandt andet i det velrenommerede tyske Erhvervsblad Handelsblatt, hvor de i december havde en artikel med den her overskrift:

"Wie die dänische Stadt Odense zum Mekka des neuen Roboterbooms wurde". Frit oversat: hvordan den danske by Odense blev mekkaet for det nye robotboom.

Odense har i dag en global førerposition, når det kommer til produktionen og udviklingen af robotter, der kan samarbejde med mennesker. De såkaldte cobots.
Robotvirksomhederne skaber resultater på de internationale markeder med en fart, der ikke er hverdag i Danmark. Og de danner grundlag for en helt anden dynamik, end vi har oplevet før.

I 2018 blev MiR – med deres geniale selvkørende robotter – købt for hele 1,7 milliarder kroner. OnRobot, der udvikler gribere til robotarme, fusionerede med to internationale robotvirksomheder og tiltrak en investering på et trecifret millionbeløb. For første gang i historien så vi også to danske robotvirksomheder blive børsnoteret.

Og så sent som i går kunne dronevirksomheden Quadsat fortælle, at de har lukket en investering på næsten 6 millioner kroner. Endda inden de har forladt start up-hubben.

Samtidig kan Finans i dag annoncere, at robotklyngen Odense Robotics nu beskæftiger mere end 3600 medarbejdere. Det er flere, end der arbejdede på Lindøværftet, da det blev annonceret lukket for 10 år siden.

Alt det betyder, at flere virksomheder, medarbejdere og studerende vælger Odense til.

Og én af dem er den australske iværksætter, Carl Chatfield, som holder til i Odense Robotics Start up-hub. Ham skal I møde her:

[VIDEOKLIP VISES]

For Carl og mange andre gør det en positiv forskel at drive virksomhed her i byen.

Men vi må aldrig tro, at det kommer af sig selv. Derfor skal vi blive ved med at genopfinde os selv. Tænke større. Og skubbe på udviklingen.
En af de store udfordringer er at finde kvalificeret arbejdskraft.

Derfor har Odense Robotics lanceret en international rekrutteringskampagne, som skal tiltrække dygtige medarbejdere fra hele verden. ”We are robotheroes” hedder den.

Og på den lange bane arbejder vi benhårdt på at gøre robotter og teknologi til en del af byens DNA. Vores ambition er, at Odenses børn skal lære at mestre teknologien. Og samtidig lære at tænke kritisk i en digitaliseret verden.

Derfor lancerer vi til sommer en ambitiøs strategi for teknologiforståelse, som – hvis I spørger mig – skal være den bedste af sin slags i verden.

Vores signal til alle robotvirksomheder og robothelte er, at det gør en forskel at have adresse i Odense. En positiv forskel. Også målt op imod steder som Singapore, Boston og Silicon Valley.

***

Lige nu står vi overfor en paradoksal udfordring. På den ene side ved vi, at flere af byens virksomheder hungrer efter arbejdskraft.

På den anden side, så har Odense stadig landets 8. højeste ledighed.

Det paradoks skal vi have gjort noget ved.

Derfor har vi dannet en beskæftigelsesalliance. Det har vi gjort med byens uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og de lokale virksomheder.

For vi skal have endnu flere eksempler, som ham I skal møde her.

Per Hausmann fik nemlig arbejde hos Grundfos i forbindelse med den praktikpladsindsamling, som Beskæftigelsesalliancen holdt i IKEA tilbage i september sidste år.

[VIDEOKLIP VISES]

Per fik et job, fordi Grundfos gav ham muligheden for at vise sit værd. Han fik en chance, fordi der var nogen, der ville stå op for ham.

Dét er kernen i Beskæftigelsesalliancen.
Og med den har vi vist, hvor langt vi kan nå, når vi står sammen som by. Om et fælles mål.

Nu får vi nye muligheder for at sænke ledigheden, fordi vi står med begge ben i en højkonjunktur. Og jeg ved, at alle os, der er i det her rum, er interesserede i at fastholde momentet så længe som muligt. Men vi må også være ærlige og sige, at der er ingen her, som ved, hvor længe opsvinget varer.

Og derfor må vi ikke tøve med at beslutte, hvad vi vil bruge de bedre tider til.

Fordi vi har et valg.

Og vi har haft det valg før.

Tilbage i 00’erne buldrede højkonjunkturen også afsted. Og dengang var der nogle beslutninger, vi ikke fik truffet.

Et ansvar vi ikke fik taget på os.

Det kom i stedet til at handle om hæmningsløst forbrug, og hvordan vi kunne købe mere for billigere penge.

Det betød, at meget af vores produktion blev flyttet til Asien. Også lidt for meget, hvis I spørger mig.

Fordi samtidig stod der omkring en million mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Jeg tror, at vi allesammen godt kan mærke, at vi skal træffe nogle andre valg den her gang.

At vi skal bruge vores opsving med omtanke. Omtanke til at få alle med.

Derfor er mit budskab til jer: Lad os gøre de bedre tider gode for alle. Fordi der er flere, der – ligesom Per – fortjener at få del i optimismen.

***

Der er også et andet sted, hvor der er akut brug for mere omtanke. For vi skal værne om vores miljø og bremse den globale opvarmning. Det blev slået helt fast, da FN’s klimarapport udkom i oktober sidste år. For der er brug for reelle handlinger. Hurtigt.

Grundlæggende kan vi ikke være bekendt at efterlade byrden til vores børn. For hvis vi ikke bruger det her opsving med omtanke. Så er det dem, der kommer til at stå med skraldet.

Jeg er selv far til to drenge. Og når jeg står over for dem om 30 år. Når de spørger mig: Hvad gjorde I i 2019? Så håber jeg, at jeg kan se både dem og mig selv i øjnene.

Jeg håber, at jeg kan fortælle dem, at vi gjorde noget. At vi handlede.

Og mon ikke, at vi alle sammen ønsker at kunne det. Uanset om vi er borgmestre. Virksomhedsledere. Eller forældre.

Helt konkret har vi i Odense besluttet at fremrykke udfasningen af kul på Fynsværket til 2025. Det er fem år tidligere end Folketingets planer.

Hvert eneste år bruger Fynsværket mere end 400.000 tons kul. Derfor vil en kulfri varmeproduktion i Odense fem år før tid betyde, at vi sparer kloden for op imod 6 millioner tons CO2.

Til sammenligning vil regeringens udmærkede klimaudspil om at nå en million lav-emissionsbiler og elbiler i 2030 kun spare to tredjedele af den mængde CO2.

Men sådan en udfasning må vi ikke bare tromle igennem.

Udfasningen skal ske med omtanke. Ikke mindst for vores gartnerier, der beskæftiger tusindvis af mennesker og skaber vigtig indtjening til øen.

Gartnerierhvervet har dybe historiske rødder på Fyn, blandt andet fordi de har haft adgang til stabil og billig fjernvarme.

Og sådan skal det fortsat være, når kullet er væk fra Fynsværket.

***

I dag har vi besøg af Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. Velkommen til jer begge to. Jeg kan med stolthed fortælle jer, at vi her i Odense har en masse virksomheder, som af egen drivkraft er klar til at løfte deres del.

Ikke bare når det handler om at skabe vækst og arbejdspladser. Også når det handler om at skabe reelle forandringer for vores verden og vores by.

Èn af dem er støberiet Tasso. Dem skal I møde her:

[VIDEOKLIP VISES]

Ligesom Kristian tror jeg på, at verdensmålene kan blive det næste væksteventyr.

At en bæredygtig forretning ikke bare er med til at skabe forandringer i verden. Men også med til at skabe sorte tal på bundlinjen.

Så lyt til Kristian:

Kig indad. Se hvor I kan være med til at gøre en forskel. Og prøv så at lave en god forretning ud af det.

2018 har på mange måder været et fantastisk år for Odense.

Det er et skulderklap til byen. Og til alle jer her i salen.

For det er i høj grad på grund af jer og jeres indsats, at fundamentet er så stærkt i dag.

Nu skal vi fortsætte den imponerende vækst. Vi skal have bugt med ledigheden. Vi skal skabe verdens bedste robotklynge. Og så skal vi huske at gøre det hele med omtanke.

Dét er med andre ord store visioner og ambitioner, vi skal løfte sammen.

Men vi må ikke glemme, at der er nogle andre helt konkrete ting, som også skal være i orden. For eksempel vores infrastruktur.

Derfor kan jeg ikke sige det tydeligt nok. Specielt ikke når vi har besøg af så prominente gæster fra Christiansborg:

Vi mangler stadig det tredje motorvejsspor syd om Odense. Og vi mangler stadig det tredje jernbanespor på Vestfyn.

Så længe det ikke er løst, så vil hele Danmark sande til syd om Odense.

Nytårskuren er blevet en god tradition. Men jeg håber ikke, at det bliver sidste gang, vi ser hinanden i år.

For vi ved, at I efterspørger fora, hvor I kan inspirere hinanden og udvikle jer. Hvor I kan finde nye samarbejdsmuligheder. Og hvor I kan komme i dialog med os.

I 2019 vil vi derfor byde ind og være med til at løfte byen som et partnerskab. Og vi vil være med til at sikre, at vores samarbejder med jer i erhvervslivet bliver befrugtet med de bedste ideer fra hele landet. Og hele verden.

Sammen skal vi finde løsninger på nogle af Odenses helt store udfordringer. Og det tror jeg på, at vi kan.

For vi står på et stærkere fundament, end vi har gjort i mange år. Og vi er på vej ind i det, der kan blive Odenses årti.

Dalum Papir lugter ikke længere af olie og lim. I dag dufter her af boblerne i jeres glas, af byggestøv og af nye muligheder.

Inden for få år vil vi opleve, hvordan det lukkede fabriksområde bliver genfødt som en ny bydel. Et åbent og grønt beboelsesområde med direkte adgang til Odense å og dens herligheder.

De arbejdsmænd, der dengang knoklede på fabrikken, kan nu se deres børn og børnebørn leve og bo i en by, som står på skuldrende af fortidens industrigiganter.

En by, som er med til at revolutionere den moderne industri med robotter i verdensklasse. Som brænder for en bæredygtig udvikling.
Og som arbejder for at få alle med – også dem der står uden for fællesskabet.

Med de ord vil jeg gerne byde jer rigtig hjerteligt velkommen til Odense Kommunes nytårskur 2019.