Kære Randrusianere, hvor er I mange. Hvor er det dejligt at se!
Jeg står her i dag med modsatrettede følelser. På den ene side er jeg vred. Vred over, at nogle personer kunne finde på at skænde vores smukke, jødiske begravelsesplads – et sted, hvor nogen har begravet deres kære og elskede. Vred over, at nogen med vilje har villet såre andre. Her er nogle personer, der bevidst og planlagt – og flere steder i landet samtidig – har ønsket at ramme vores jødiske medborgere og gøre det på årsdagen for krystalnatten. En nat mellem 9. og 10. november i 1938, hvor naziaktivister drog hærgende gennem jødiske nabolag og smadrede alt på deres vej. Den nat viste nazismen og racismen sit sande, ækle ansigt.
Det ansigt viste sig også her i Randers sidste lørdag.
Nogle personer valgte at vandalisere vores jødiske begravelsesplads. Nogen har også valgt i efteråret at besøge vores skoler og hænge ækle plakater op. Nogen hængte en dukke. Og selvom det måske kun var nogle få afstumpede personer, der gjorde det, så er der behov for, at vi står her i dag.
For det er helt uacceptabelt at lægge en befolkningsgruppe for had.
Det er uacceptabelt at skræmme og såre en befolkningsgruppe.
Vi skal ikke tie
Vi skal ikke være tavse.
For få kan blive til flere. Og det vil vi ikke have.
Og derfor betyder det rigtig meget for alle, for mig, at vi står her i dag.
Og derfor er jeg i dag også glad. Glad for, at I er her. Glad for, at vi står skulder ved skulder, fordi vi sammen markerer, at vi ikke tolerer racismen, nazismen og ekstremismen.
For det, vi har set, er jo ikke Randers. Gennem tiden har Randers netop været præget af evnen til at arbejde sammen, af fællesskab og rummelighed. Her har vi tillid til hinanden.
Vi står sammen om at fortælle, at her lever vi side om side uden at være ens. Og sådan skal det være.
Her skal ingen gå frygtsomt langs husmurene.
Her skal ingen nedtone deres herkomst, tro eller kulturarv, fordi de bliver bange.
Myndighederne kan øge deres fokus, politiets indsats kan skærpes, og antiradikaliserings-tiltag øges.
Men hvordan bidrager vi hver især?
Jeg tror, at vi skal blive ved med at vise, at vi vil hinanden og kommer hinanden ved på tværs af ophav og herkomst. Lad os vise vores venlighed – når vi står en mørk morgen og tanker på tankstationen, når vi hilser i butikkerne, når vi går tur med hunden, når vi sætter børnene af eller mødes i badmintonhallen. Præcis som vi altid har gjort det i Randers. Præcis som vi altid skal gøre det.
I dag står vi sammen om at værne om vores medborgere, der blev sårede, og vise dem, at de ikke er alene. Her skal alle kunne løfte blikket i tillid til, at her er plads til os alle!
Jeg har en del gange deltaget i demonstrationer. Som regel er de mod noget.
I dag vil jeg opfordre jer til, at vi ikke alene demonstrerer mod racisme – det gør vi også.
I dag demonstrerer vi FOR vores fællesskab.
Randers ER rummeligt. Randers ER mangfoldigt. Randers ER fællesskab. Det beviser vi lige nu. Tusind tak for det! Tak for, at I er kommet. Tak til arrangørerne. Og TAK for, at I – og vi – også i morgen fortsætter kampen.