Brian Linkes translokationstale

Kære elever.

Hvor er det dejligt at se jer alle sammen. I sidder her og er så fine og forventningsfulde.

Denne tale er til jer.

I går over i danmarkshistorien som den gymnasieårgang, der har haft det største, lovlige fravær nogensinde.

Det skyldes naturligvis corona-pandemien, som jeg vil starte med at sige noget om, for så er det overstået.

I marts 2020 blev landet lukket ned, og vi fik lært mange nye ord og begreber. 

Situationen var ny for alle, og myndighederne prøvede sig frem med forskellige tiltag. Det var hårdt for alle. Men det var særligt hårdt for jer unge mennesker.

I marts 2020 da Danmark og andre lande lukkede ned, boede jeg i Norge. Den norske sundhedsminister holdt en meget rørende tale til ungdommen, hvor han meget præcist fik indkapslet ungdommens frustration og tristhed over situationen. Der var jo tale om, at ”næste sommer bliver alt som før, næste sommer kan vi komme på ferie og til festival”. Men som den norske sundhedsminister sagde: ”næste sommer er for midaldrende mænd, der køber toiletpapir og hakket kød på tilbud”. Begrebet ”næste sommer” eksisterer ikke, når du er 17 år. Når du er 17 år, drejer verden sig om, hvad der sker i dag, i morgen og i weekenden. Debuten på Roskilde Festivalen Studentertiden kan ikke udskydes til ”næste sommer”. Han takkede ungdommen for, at de satte deres liv på pause, for at andre kunne rede livet.

Det samme vil jeg gøre. Og jeg vil rose jer for, at I trods modgang har formået at få det bedste ud af en på mange måder vanvittig situation. I fik blandt andet, sammen med jeres dygtige lærere, meget hurtigt omstillet jer til online undervisning. På få dage blev vi lige så gode til Teams og andre platforme, som det normalt vil tage 5 år for en skole at blive.

Efter genåbningen var det også nye tider her på Tornbjerg Gymnasium. Ud over at være en ungdomsuddannelse, blev vi nu også et testcenter, hvor I skulle teste jer selv to gange ugentligt. Hvor I før skulle komme i skole og være positive og, naturligvis, ædru, skulle I nu komme i skole og være negative og lugte af sprit.

I har givet afkald på krammere, nærvær, fester og eksamen. Selv i dag, i lokalet her, mangler I halvdelen af jeres venner, for vi er nødt til at holde dimission i to omgange, pga. forsamlingsloftet.Med hjemmeundervisning og fravær af sport og fester blev det meget tydeligt, hvad det er, der betyder noget. Det fysiske samvær med andre mennesker kan ikke erstattes af en skærm. Hverken når det gælder undervisning, sport, venskaber eller kærlighed. 

Husk det, når I nu forlader gymnasiet og går ud i verden. Hold jeres venskaber ved lige, og vær åbne og dan nye venskaber. Brug lidt mindre tid på de sociale medier, og lidt mere tid på de sociale mennesker. Lev efter Tornbjerg Ånden. Giv plads til mangfoldighed og gensidig respekt. 

Det handler kort sagt om at nyde livet og sætte pris på livet. Vi var nok mange, der med Christian Eriksens kollaps i parken fik en påmindelse om, at livet er skrøbeligt og at det kan slutte, før vi ved det.

Nu er du færdig på Tornbjerg Gymnasium. Indtil nu har meget i dit liv givet sig selv. Du gik i folkeskole, så gik du på gymnasiet.

Men hvad nu? Om lidt får du dit eksamensbevis. Beviset på, at du har tilegnet dig fagspecifikke kundskaber og en stor portion almen dannelse. STX åbner døren til mange uddannelser. Hvilken vej vil du gå? Den som dine forældre anbefaler? Den vej, som dine venner går? Da 1g’erne startede i august, opfordrede jeg dem til at gå deres egne veje, skabe deres egne Tornbjergtraditioner. Det gjorde jeg bl.a. med et digt af den norske digter Trygve Skaug. Det lyder sådan her i en fordanskning:

Ja da

Hvis du ser dig længe over skulderen 

Så ser du, hvor du kommer fra 

Men du kommer også til at gå ind  

I en masse lygtepæle og andet skidt 

Så se fremad du 

Følg med nu 

Det er dig, der går nu 

Ikke alle dem, som gik før dig 

Det er en opfordring til den enkelte. Og det er min opfordring til dig. Gå din egen vej. Det skal nok gå. Nogle af jer forlader Tornbjerg med et meget højt karaktergennemsnit, andre har lige akkurat bestået. For hver enkelt af jer, er det en sejr og en succes. Husk, at karakterer ikke er alt. Og husk, at planer kan ændres. 

Uanset hvad du beslutter at gøre, så sørg for at komme ud af din comfort zone, på den ene eller den anden måde. Udfordr dig selv. Tag til Frankrig, England eller Schweitz og arbejd et halvt år. Hvis du læser videre, så sørg for at få et semester i udlandet. Verden, Europa og bare Norden er så meget større og anderledes end Danmark. Og det finder du kun ud af på en måde. 

I er den første årgang, jeg har æren af at dimittere. Og selv om vi på grund af nedlukningen ikke lærte hinanden at kende så godt, som jeg havde ønsket mig, så vil jeg altid huske dette mærkværdige år, selv hvis jeg står her om 10 eller 20 år. Jeg håber, at I vil kigge forbi og hilse på, og fortælle lidt om, hvordan det går med jer.

Jeg, og alle ansatte her på Tornbjerg Gymnasium, ønsker det bedste for jer alle hver især.

Og med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Tornbjerg Gymnasium 2021. TILLYKKE!