Brian Mikkelsens tale ved Velfærdens Topmøde

Kære alle sammen

Velkommen her i dag til Velfærdens Topmøde.
Det er en dag, jeg har glædet mig til. 

Og det er supergodt at se så mange – og ikke mindst så mange forskellige – aktører her i dag. 

Mennesker, som alle har en vigtig aktie i at gøre Danmark til verdens bedste land at leve i. Tak fordi I er med i dag.

*** 

I Dansk Erhverv plejer vi at sige, at vores velstand og vores velfærd hænger sammen.

For skal vi have et velfungerende erhvervsliv, skal vi også have et velfungerende velfærdssamfund. Og vice-versa.

Og for nogle virker det overraskende, at vi i erhvervslivet går op i velfærden. Mange tror også, det er noget nyt.

Og jeg får derfor tit spørgsmålet:
”Brian, hvornår begyndte I egentlig at interessere jer for det der velfærd?”

Og mit svar plejer at være:
”Det har vi faktisk altid gjort”. 

Nu er vi for eksempel i Tivoli i dag.
Og Tivoli åbnede i 1843. 

Og ud over at Tivoli – og København – så anderledes ud dengang.
Så gjorde velfærden det også: 

Middellevetiden var lav – den lå på lidt over fyrre år.
Et godt eksempel er faktisk Tivolis første direktør, Georg Carstensen – han døde som 44-årig af lungebetændelse. 

Børnedødeligheden var høj.
Ude på landet var der kartoffelpest.
Og inde i byerne tog urbaniseringen fart. 

Og med urbaniseringen kom selvfølgelig både fremskridt og forlystelser …
… men også fattigdom og ringe forhold. 

For eksempel er det også i 1840’erne, at H.C. Andersen – som var en hyppig gæst her i Tivoli – skrev sit nok sørgeligste eventyr.

Nemlig ”Den lille pige med svovlstikkerne”, der som bekendt handler om en fattig pige, der fryser ihjel nytårsaften. 

***

Og jo, formelt fandtes der velfærdsinstitutioner dengang.
Et fattigvæsen for eksempel. 

Men det slog langt fra til.
Og tog man imod den offentlige hjælp, mistede man samtidig sine rettigheder. 

Så hvad skete der?
Jo, nogle mennesker gik – på egen hånd – i gang med at udbygge velfærden:
Filantroper, forretningsfolk og frivillige ildsjæle i civilsamfundet. 

Ikke som en modstand mod det offentlige.
Men som en medspiller. 

Og særligt efter grundloven i 1849 tog det fart.
Der kom stiftelser, fonde, foreninger, missioner og værn. 

Og mange af de organisationer, der blev stiftet dengang og de i efterfølgende årtier, er med i salen i dag. 

Altså:
De første plejehjem.
De første børnehaver.
De første behandlingshjem.
De første almene boliger – som jo faktisk var Brumleby her i København, som blev bygget som reaktion på 1850’ernes koleraepidemi.

Alt det startede i privat regi.
Og mange er siden kommet til. 

***

I Dansk Erhverv repræsenterer vi i dag omkring 3.000 medlemmer på tværs af velfærds- og samfundsområdet, som hver dag gør en kæmpe forskel. 

Og jeg vil godt sige til jer i dag:
At i Dansk Erhverv er vi megastolte af at repræsentere jer.

 

Og så vil jeg tilføje:
At i dag har vi mere end nogensinde brug for den pionerånd, den nytænkning og det brændende engagement, som I står for. 

For vores velfærd er presset.
Det ved I bedre end nogen. 

Men for dem, der ikke er lige så tæt på udfordringerne, som I er …
… så kan de nu også læse det sort på hvidt i den rapport, vi lancerer i dag – ”Velfærden i tal 2024”. 

For eksempel forventer næsten halvdelen af de 60-69-årige en dårlig kvalitet af velfærdstilbuddene i fremtiden.

Samtidig rusker den demografiske modvind i velfærdssamfundet:
- Fremover skal færre forsørge flere.
- Og vi kommer til at mangle nogle af de varme hænder, som bærer vores velfærdssamfund oppe. 

*** 

I Dansk Erhverv har vi derfor længe insisteret på, at tiden kalder på reformer.
For vi skal blive langt bedre til at forløse det kæmpe potentiale, der er i tættere samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører. 

Og heldigvis har vi en regering, som vil sætte velfærden fri. 

Det er startet på ældreområdet.
Her er der taget en række gode skridt mod ligestilling af de offentlige, private og selvejende aktører. 

Skridt, som vil styrke selvbestemmelsen og konkurrencen om den gode kvalitet.
Og sikre, at borgeren kommer før systemet. 

Nu venter så implementeringen – og jeg kan love jer for, at vi i Dansk Erhverv kommer til at følge den helt til dørs:

- Så vi på ældreområdet får en reel frisættelse, ikke bare af navn, men af gavn.
- Og så vi sikrer, at vores ældre både kender og benytter de rettigheder, de har. 

***

Og ældreområdet er jo – heldigvis – bare begyndelsen. 

Som statsministeren sagde i sin tale til Folketingets åbning …
… så venter et politisk efterår, hvor både civilsamfundet og det specialiserede socialområde kommer til at fylde. 

Og næste skridt i frisættelsen ser ud til at blive daginstitutionerne. 

I Dansk Erhverv mener vi, at det både er et nødvendigt og vigtigt skridt at tage.

For daginstitutioner af høj kvalitet er afgørende for, at forældre trygt kan aflevere deres børn, når de selv skal på arbejde.  

Og et godt børneliv sætter rammen for den efterfølgende trivsel i ungdomslivet. 

Og apropos det gode ungdomsliv, så er det netop, hvad en organisation som ”BL – Danmarks Almene Boliger” er lykkedes med …
… gennem deres boligsociale helhedsplaner.  

En indsats som de i øvrigt vandt årets Dansk Erhverv-pris for.
For BL’s indsatser med fritidsjob og mentorordninger er ikke bare med til at forebygge skolefravær og kriminalitet …
… det er også et stærkt eksempel på et velfungerende offentligt-privat samarbejde.  

***  

For os i Dansk Erhverv er en af grundstenene i frisættelsen netop et stærkere samarbejde mellem det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet. 

Men skal vi have en reel frisættelse, skal forudsætningerne være på plads:
Der skal være gennemsigtighed og transparens i både økonomi og data.
Og viden om, hvad der er den bedste kvalitet.  

Kun sådan kan vi skabe betingelserne for, at vi får verdens bedste velfærdssamfund. 

***

Og lad mig så her til slut vende tilbage, hvor jeg startede.
Med Tivoli – og med H.C. Andersen, som bygningen vi er i, har fået sit navn efter. 

For i Tivoli fik H.C. Andersen inspiration til ’Nattergalen’.
Og for mig at se handler ’Nattergalen’ faktisk også om frisættelse. 

For nattergalen er jo den her fugl, som synger de dejligste sange.
Og som spreder glæde over alt, den kommer – både for de fattige fiskere og de fine folk på hoffet. 

Og fordi Nattergalen synger så smukt, får kejseren den indfanget.

Den kommer i bur, får et silkebånd om benet – og må kun komme udenfor to gange om dagen og en gang om natten. 

Og hvad sker der?
Jo, Nattergalens sang forstummer.
Og en dag flyver den ud ad vinduet. 

I mellemtiden har kejseren så fået en mekanisk guldfugl.
Men da den til sidst bryder sammen, og Kejseren ligger på sit dødsleje …
… ender han med igen at kalde på Nattergalen. 

***

Ja, og nu er det en del år siden, jeg sidst lavede analyser i dansk…
Men jeg synes faktisk symbolikken er ligetil: 

For hvis vi tror, at vi opnår frisættelse …
… ved at sætte det frie initiativ på formel.
Så får vi hverken frisættelse, reformer eller højere kvalitet. 

Nej, så ender vi med at dræbe det engagement, den nytænkning og den pionerånd, som i over 150 år har kendetegnet de mange aktører, som er med i dag. 

Så der skal vi ikke hen.
Og sådan ender Nattergalen jo i øvrigt heller ikke: 

Nej, for den syge Kejser lader til sidst Nattergalen synge og flyve frit.
Og næste dag står han op fra sin seng – friskere end nogensinde. 

Og det er jo dér, vi skal hen:
Til et velfærdssamfund, der er friskere, friere og mere velfungerende end nogensinde.
Og det kommer vi ikke uden alle jer. 

***

Og med de ord vil jeg overlade scenen til dagens superfriske og skarpe moderator.
Giv en kæmpe hånd til Tine Gøtzsche – og rigtig godt Topmøde!