Carl Emil Holm Dige og Rasmus Kjærgaards studentertale

Kære Elever, lærer og forældre. Rasmus og jeg vil gerne have lov at byde velkommen til dimission for årgang 2022/24 og enkelt fag.

Vi kunne ikke finde ud af, hvad nummer dimission vi er på her på skolen, men det er vist omkring de fyrre stykker - tror vi.

Vi er samlet her i dag for at fejre den kraftpræstation alle os med hue på foretaget os. Alle, der har hue på i dag, har i løbet af de sidste to år skullet møde gennemsnitlig 28 timer om ugen, gennemføre gennemsnitligt 13 eksamener og lave gennemsnitligt 3 afleveringer om måneden. - Altså bortset fra dem man ikke lige nåede at lave.

For vores indsats er vi blevet en hue højere og et diplom rigere. Men med dem følger også afslutningen på et kapitel i vores liv. Et kapitel der har budt på nye venskaber, nye udfordringer og nye steder, man ikke vidste, man kunne have ondt efter at have siddet og læst eksamen til langt ud på natten.  Men huen og diplomet signalerer også starten på et nyt kapitel i vores liv.

Med de muligheder der følger med det at blive voksen, har verden på intet andet tidspunkt i vores liv budt på så mange muligheder. For nogen vil de næste par år være fyldt med ferie. For andre med arbejde. Og for nogle med spændende nye studier. For de fleste vil det nok være en blanding.

Men vi kan heller ikke tilskrive at have kæmpet os igennem HF alene. På skolen har vi haft vores hjælpsomme og dygtige lærere, der har ført os igennem vores HF. Og på sidelinjen har vi haft familie og venner til at yde støtte, når behovet opstod. Dem vil vi gerne have lov at takke.

Lærerne

I lærere skal jo ikke slippe for en kæmpe tak for jeres altid urokkelige støtte, når eksamenspresset rammer som tømmermænd på en mandag morgen og for jeres altid massive store overskud, når vi elever er dovne og ikke gider at snakke om Pythagoras, 2 Verdenskrig eller hvordan kommaerne skal sættes i en stil.  I har været som fakler i mørket, eller i det mindste som Google Maps på et roadtrip gennem pensum.

Til jer forældre vil vi gerne sige tak for jeres faste støtte. I har skullet påtage jer mange forskellige roller og funktioner for jeres unge voksne. I har til tider skullet fungere som vækkeure, når dynerne var alt for tunge om morgenen. Andre gange har I været nødt til at være krisepsykologer, når matematiklæsningen drillede. Og generelt har I skullet være heppekor for jeres studerende. 

Og jeres rolle har været afgørende - Det må I ikke tvivle på. For det er os, som I så urokkeligt og uvilkårligt har støttet, der er den næste generation. Det er os, der skal løse de nye udfordringer verden vil gå i møde. Vi er fremtidens arbejdere - fremtidens ingeniører, fysioterapeuter, forskere, sygeplejersker og IT-specialister, tømrer og pædagoger. Vi ved, at uanset hvilken vej i livet vi vælger, vil I støtte os, og det er vi taknemmelige for. Selv i det tilfælde jeres unge voksen kommer og siger, at de gerne vil være TikTok stjerner synes vi også, at I skal støtte dem i det.

Og til jer kære med dimittender: I er nu officielt klar til verden! Måske. Måske ikke. Men det er også lige meget, fordi vi har lært en vigtig lektie, nemlig at uanset hvor mange gange vi falder, så er der altid nogen til at give os et skub mod rette kurs. Vi kan alle mere end vi troede, vi kunne.  Fremtiden ligger foran os som en åben bog - og forhåbentlig en bog uden alt for mange stavefejl.

Så lad os fejre denne dag med latter, glæde og måske en smule lettelse. Lad os mindes de små, uventede øjeblikke, der får os til at smile. Lad os mindes de gange, vi troede, vi aldrig ville klare den eksamen, men alligevel gjorde det, og lad os mindes de gange, hvor gruppearbejdet mere føltes som gruppeterapi end arbejde.

Gå ud og erobr verden – med humor, selvtillid og en stor portion selvironi. For livet er ikke bare en række eksamener og deadlines, det er også fyldt med de små, skøre øjeblikke, der gør det hele værd.

Tillykke med huerne. Lad huerne flyve i luften som et symbol på vores individuelle sejre og fremtidens udfordringer og lærdom.