Skip to content

Carla Naur Nørremølles tale ved støtteoptoget for Palæstina

Anna Wolf

Om

Taler

Carla Naur Nøremølle
Forperson for Racismefri By - København for Mangfoldighed

Dato

Sted

Rådhuspladsen, København

Optagelse

Tale

Mit navn er Carla og jeg er forperson for Racismefri By – København for mangfoldighed. 
Jeg vil gerne starte med at sige mange tak til Laila, og til de øvrige aktivister der har været med til at få denne støttedemo til at ske! 
Racismefri By er en antiracistisk gruppe og jeg står her og taler til jer fordi jeg mener at alle antiracister bør være solidariske med det palæstinensiske folk. Den nuværende situation i Palæstina er nemlig tæt forbundet til en bestemt version af racisme som er meget dominerende i dag [sic]: nemlig den globale diskrimination af muslimer og personer med rødder i muslimske lande. Med USA i spidsen har store dele af vestens politikere udnævnt Islam til en fjende der truer vestlig kultur og demokrati og som skal nedkæmpes for enhver pris. Og det had som den fortælling har skabt kan ses og mærkes både internationalt i den måde vestlige lande vælger at støtte Israel og vende Palæstina ryggen. Det kan også mærkes lokalt og i hverdagen hos mennesker her i Danmark og ude i verden, som bliver diskrimineret, frataget deres rettigheder og udsat for had og islamofobi baseret på deres udseende eller navn. Det er det samme had, som vi som antiracister og aktivister må stå sammen og kæmpe imod!
Dæmoniseringen af muslimer og Islam ligger tykt mellem linjerne, når politikere og medier stiller sig på Israels side i konflikten og ukritisk fordømmer Hamas angreb. Den Israelske stat beskrives som et offer udsat for meningsløs vold fra en islamistisk terrorgruppe. Men som mange her godt ved, er den Israelske stat langt fra at være et uskyldigt offer. Alene i perioden 2008 til starten af den nuværende konflikt i år er over 6000 palæstinensere er dræbt af Israels militær. Til sammenligning blev lidt over 300 Israelere dræbt af palæstinensere i samme periode. Palæstinensere i Gaza-striben har i årevis levet under fæng[s]elslignende tilstande og er blevet udsat for vold og diskrimination dagligt fra den Israelske stat. 
Det burde ikke komme som en overraskelse at det Palæstinensiske folk kæmper tilbage og gør oprør! Vi kan være uenige om, hvilke metoder der tages i brug i oprøret, men som antiracister og aktivister bør vi stå solidarisk med Palæstina! 
Den nuværende konflikt som blev sat i gang af Hamas angreb har indtil videre kostet cirka 1200 Israelske liv og 1400 Palæstinensiske. Mit gæt vil dog være at det sidste tal kommer til at stige. Israels militære styrke er mange gange større end Palæstinas, og den Israelske stat har længe været kendt for at give mangefoldigt [sic] igen på såkaldte ”terrorangreb”. Mens den Israelske stat bomber civile i Gaza-striben og blokere adgang til livsnødvendige ressource, udtaler vestens politikere at de står bag Israel i deres hævnaktioner mod Palæstinenserne. Her i Danmark har Mette Frederiksen udtalt og jeg citere[r] ”Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil betyde nogle ofre.”, da hun blev spurgt om hun ville sørge dræbte palæstinensiske civile. Den franske stat er gået så langt som til at forbyde pro-palæstinensiske demonstrationer, som f.eks. denne her. 
Det er ikke et tilfælde, at mange vestlige lande inklusive Danmark tage Israels parti i konflikten. Det er udtryk for en imperialistisk verdensorden, hvor USA med Europa i ryggen vil gøre alt for beholde status som en supermagt. For USA udgør Israel en vigtig allieret i mellemøsten [sic] til at kontrollere og nedkæmpe Islam og det er en allieret som de vil støtte for enhver pris. Denne ubetingede støtte er dræbende for Palæstinensere, muslimer og personer fra muslimske lande både her og i Mellemøsten. 
Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre ved det? Og det er der nok ikke nogle [sic] lette svar på, for vi står over for modstandere der har så meget magt og indflydelse at det kan være svært ikke at føle at ens stemme drukner i mængden. Det er derfor, at det er vigtigt at vi organisere[r] os og samler os, så vi kan råbe højere i flok. Vi må samles og insistere på at være solidariske med Palæstina og kritisk svarer igen på de herskende diskurser. Vi må sprede ordet og vise flere og flere, at den Israelske stat ikke er uskyldig og at dem der i sandhed er blevet udsat for terror i årtier er Palæstinenserne. Det er derfor at det er så vigtigt at vi er samlede her i dag og at vi bliver ved med at samles, organisere os og råbe højere, så vi kan overdøve politikerne og medierne i solidaritet med Palæstina!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret