Kære jer.
Jeg er utrolig glad for at være her til vores 20års jubilæum sammen med alle jer venner af foreningen og DSE’ere – gamle som nuværende. Tak for, at I har lyst til at fejre vores anden runde fødselsdag. Prøv lige at se jer omkring! Lige hér er 20 års uddannelsespolitisk danmarkshistorie. Det er – undskyld mit sprog – fandme vildt. Som nyvalgt formand for DSE, er der mange nye ansigter og navne at lære i starten. Det har både været forvirrende og udfordrende, men alle jeg har mødt på min vej, både gamle og nye samarbejdspartnere, har været imødekommende og sat stor pris på det arbejde, vi laver i DSE. Det har gjort mig endnu mere sikker på én ting: Dét, vi gør i Danske Skoleelever, er vigtigt.
Danske Skoleelever er ikke bare en forening. Det er et fællesskab, som former mennesker – mig selv inklusiv. De af jer, som har været i foreningen, enten som frivillig, ansat, aktivist eller andet, ved at DSE er meget, meget mere end bare en elevorganisation. I har fået noget med, som I aldrig vil slippe. Efter vores Landskonference her i november skrev en mor til en elev til mig, at hendes datter var kommet hjem, og havde sagt: ”Mor, i DSE er der så mange forskellige mennesker, at alle kan tale med alle. Det er som om, man ikke kan være forkert”. Netop dét udsagn synes jeg, meget godt indrammer det fællesskab, jeg er enormt stolt af at lede, og som I skal være stolte af at have bidraget til på hver jeres måde.
DSE er et sted med højt til loftet, et helt unikt fællesskab, og hvor man fra første sekund mærker, at alle arbejder benhårdt, for at sikre, at elevernes stemmer bliver hørt. Det rør mig. Og der er meget at fejre. Vi har gennem to årtier skabt en konsensus om, at når man taler om eleverne, så SKAL man også tale med eleverne. Sådan har det ikke altid været, langt fra. Vi har fået realpolitisk indflydelse, formet den danske skolepolitik, og vi er blevet stærkt forankret som organisation. Det vil jeg gerne takke alle dem, som jeg står på skuldrene af for. I er nemlig mange, der på hver jeres måde, i hver jeres tid, har udviklet DSE. Og vi skal huske, at det er sammen, at vi har skabt uddannelsespolitisk danmarkshistorie. Tak for det. Tak for den arv I har efterladt.
Alligevel vil jeg også bruge min taletid her, som nuværende formand, på at understrege, at der stadig er meget at kæmpe for. En undersøgelse vi fornyeligt har gennemført med Børnerådet og Unicef Danmark konkluderer nemlig, at den danske grundskole dumper i medbestemmelse. Samtidig så oplever alt for mange elever en kedelig, umotiverede undervisning, og vi er langt fra i mål med trivslen og inklusionen. Alt dét vil jeg bruge det næste halve år på at kæmpe for. Og jeg er heldigvis godt på vej. Jeg er nemlig omgivet af en masse seje tillidsvalgte, der kæmper kampen med mig.
Lige nu, der står vi megastærkt. Vi oplever vækst i antal deltagere til vores arrangementer ovenpå hårde corona-eftervirkninger. Vi har skabt en kultur, hvor der er plads til alle. Og samarbejdet med de andre aktører på skoleområdet, ordførerne, forligskredsen og ministeren er tættere end nogensinde før. Det tager jeg ikke forgivet, men jeg synes faktisk også, at det er med rette. For det er ikke ko ntroversielt at mene, at alle elever har ret til et godt skoleliv. Nej, det er essentielt. Og jeg lover jer at gøre alt hvad jeg kan, for at fortsætte udviklingen af Danske Skoleelever. Jeg er nemlig enormt beæret over alle de DSE-formænd, ledelser, tillidsvalgte og ildsjæle af frivillige, der gennem to årtier har båret en kultur, et fællesskab og kampstærke værdier gennem op- og nedture.
Giv lige jer selv en stor hånd, tak!