Carsten Andersens tale ved demonstrationen i solidaritet med Palæstina

Stop bombardement og blokade af Gaza.   
Alle liv tæller.  

Der er udsigt til en humanitær katastrofe i Gaza, fordi blokaden har lukket for både el, vand, mad og medicin. 
Fortsat krig vil også have katastrofale følger i form af yderligere tusinder af dræbte civile. 

Den første og mest påtrængende opgave er derfor at forhindre katastrofen. 

Der må lægges pres på Israel for at stoppe bombardementet og blokaden af Gaza. 

Århus mod Krig og Terror skrev sidste weekend i en løbeseddel: At bombe og beskyde civile eller at lukke for vand, mad og elektricitet til næsten 2 millioner palæstinensere, der er spærret inde i Gazastriben, kan ikke moralsk retfærdiggøres med, at det sker for at bekæmpe terrorisme. 
At bombe, dræbe eller kidnappe civile israelere kan ikke moralsk retfærdiggøres med, at det er et besat folks frihedskamp. 

I denne uge er der så dræbt flere tusinde civile i Gaza, og der sker dagligt drab af civile på Vestbredden. Dertil kommer, hvad blokaden medfører af sult, sygdom, død og elendighed. 
Disse overgreb kan ikke på nogen måde retfærdiggøres. 
Det er krigsforbrydelser!

Når et hospital beskydes og flere hundrede civile dør, så tror Israel og de vestlige medier, at de kan fralægge sig ansvaret ved, at Israel fortæller, missilet er affyret af Islamisk Jihad, og medierne konkluderer, at man ikke kan vide, hvem der skød. 

Jeg ved ikke, hvem der affyrede missilet. 
Jeg ved ikke, om det var med vilje eller utilsigtet, men jeg ved, at katastrofen skete, fordi der er krig i Gaza, som helt tilsigtet jævner Gaza med jorden. Og jeg ved, at det er Israel, der skal presses for at stoppe krigen, ellers er det ikke det sidste hospital, der bliver ramt.  

Nu bliver der lukket 20 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza. 20 lastbiler til 2 millioner mennesker. Hvis hver lastbil kan bære 10 tons, er det 100 g til hver blokaderamt palæstinenser, som mangler både mad, vand og medicin, og som stadig ikke må få brændstof til el- og vandværker. 

Det er ikke en ophævelse af blokaden. Det er gestus, der kortvarigt hjælper dem, der får, men mest skal tage brodden af kritikken i Vesten, mens udsultningen af Gaza fortsætter. Der skal fortsat presses på, for at få reelle forsyninger ind i en helt anden skala. 

Den danske regering må stoppe sin opbakning til Israel og kræve, at Israel stopper massakren i Gaza. 

Regeringen har sat udviklingshjælpen til Palæstina på pause på grund af Hamas’ angreb, men regeringen har ikke taget noget skridt imod Israels fortsatte overgreb på palæstinenserne.

Det udstiller i den grad regeringens dobbeltmoral. Det er lige så afskyeligt at dræbe uskyldige palæstinensere, som det er at dræbe uskyldige israelere.  Den ene forbrydelse kan ikke retfærdiggøre den anden.  

Hvor kritikere længe har talt om Israels forskelsbehandling af mennesker som apartheid, så forskelsbehandler den danske regering nu ved kun at fordømme terror, drab og overgreb mod civile, når de begås imod Danmarks hvide, vestlige allierede, og ikke når de begås af Danmarks allierede Israel mod palæstinensere.

Palæstinensere er også mennesker med rettigheder.  

Den aktuelle hovedopgave, som alle anstændige mennesker må støtte, er at forhindre en humanitær katastrofe og hjælpe de arme mennesker, der er i nød.  

Derefter skal der presses på for forhandling om en varig fredsløsning.

Stop Israels massakre i Gaza!   Stop krig og blokade!