Cathrine Berendts tale ved ideernes, visionernes og demokratiets festival

"Da jeg fik at vide at jeg skulle tale om en ide der forandrede verden, tænkte jeg med det samme på sociale medier.
Jeg kunne ikke komme i tanke om en ide, der har forandret verden mere.
Jeg er med mine 23 år en af de såkaldt digitalt indfødte. Jeg kan ikke huske en verden uden sociale medier.
Jeg er måske også det nogle ville kalde storforbruger af sociale medier, og det skyldes i at jeg bruger dem som platform, til at formidle kønsforskning til rigtig mange mennesker.  

Så derfor betyder sociale medier enormt meget i mit liv, men jeg vil vove den påstand, at de også har ret stor betydning i dit.
Prøv lige at tænk over, hvornår du sidst har brugt et socialt medie. I dag?  Måske i pausen? Måske er du på et lige nu?
Prøv lige at tænkt over hvordan de har forbedret din hverdag. Sat dig i kontakt med gamle og nye venner, måske et nyt job, eller en ny interesse?
Og det gælder selvfølgelig ikke kun for alle jer der sidder herinde i dag, men også for restenaf verden. Derfor har jeg taget et lille billede med, der visualiserer Facebook forbindelser på et verdenskort.
Sociale medier er,  elsket og hadet på samme tid, men vi kommer ikke udenom at de har én helt særlig kapacitetet.
Sociale medier kan nemlig give minoriserede og marginaliserede grupper en stemme, som de aldrig har haft før i verdenshistorien.
Vi så det ske med Black lives matter, og metoo. Alyssa Milanos der startede metoohashtagget, generede indenfor kun 24 timer, beretninger om seksuelle krænkelser fra 12 millioner forskellige kvinder. 12 millioner. På 24 timer.
Én kvinde, på én dag, tændte en ild under århundredes status quo og magtdynamikker, og satte spot på et problem som ingen nogensinde før havde gjort så effektivt.
12 millioner mennesker, som aldrig før havde haft magt eller mulighed for at skabe forandring, fik netop dét. 

Men ligesom sociale medier har potentiale for at agere højtaler på nye stemmer, ja lige så stort er potentialet selvfølgelig for de stemmer der spreder misinformation.
Tag Andrew Tate som stjerneeksempel herpå.
Til dem af jer der ikke kender ham, er han en misogyn influencer, der udover at være tiltalt for voldtægt og menneskehandel, så er han ligeledes notorisk modstander af ligestilling, og fortaler for traditionelle kønsroller.
Men hvorfor er han så vigtig, at jeg vil nævne ham i dag, tænker i måske.
Det er han, på grund af sociale medier. Han har mere end 100 millioner følgere, og flere milliarder visninger, over hele verden. 

Jeg holdt for nylig et foredrag, hvor en af mine publikummer faktisk begyndte at græde. Det lyder måske som starten på en ret dårlig salgstale, men det var nu ikke min skyld hun græd.
Hun græd, fordi vi kom ind på Andrew Tate.
Hun ville fortælle mig om hvordan hendes mandlige klassekammerater på gymnasiet, havde forgudet ham og reciteret ham, og hans kvindenedsættende ideer.
Det lyder måske som et ekstremt tilfælde, men en ny undersøgelse har netop påvist, hvordan Andrew Tate, succesfuldt, har formået at influere, især unge mænd. Undersøgelsen viste at 14% af unge britiske mænd, deler Andrew tates kvindesyn, og at de er bl.a. er enige i påstanden om at kvinder retmæssigt er mænds ejendom. 14%.
Vi ved ikke hvordan tallene ser ud i danmark, fordi vi har ikke målt på det endnu.
Men mit bud er, at det står ret skidt til.
For selvom Andrew Tate lever af at sprede misinformation på sociale medier, og ikkehar nogle reelle belæg for hans misogyne ideer, så har han til gengæld seere. Millioner af dem.   

Den offentlige debat må siges at være anderledes i kraft af sociale medier.  Den er blevet udvidet, og er ikke længere kun forbeholdt eliten.
Og det rejser da spørgsmålet: var det mon det her Hal Koch drømte om for mere end 60år siden, da han fremførte en ide om det ideelle demokrati? "