Cecilie Lindholm-Claussens tale ved arrangementet “Danmarks Største Svendegilde”

HVOR ER I SEJE!

Fælles for alle jer, der sidder herinde, er, at I både har valgt – og ikke mindst – gennemført en fødevareuddannelse. Det er supergodt gået!

Nu siger jeg, at I har valgt og gennemført en fødevareuddannelse – men det har jeg faktisk også selv. Jeg blev nemlig færdig som mejerist i 2022.

Men det var ikke mit førstevalg at blive mejerist.
Jeg ville have været jordemoder, og kun hvis det slog fejl, ville jeg gå med min Plan B – mejeristuddannelsen.

Jeg troede nemlig, at man skulle vælge en lang og teoretisk uddannelse, hvis man skulle blive til noget. 
Jeg troede, at det var finere at læse lange, tunge bøger, end at tage fat.
Jeg troede, at en håndværksuddannelse kun var for dem, der ikke kunne andet. 

Men hold da op, hvor tog jeg fejl.

Vores uddannelser er både fine og vigtige. 
Vi har lært et fag – ikke bare med hovedet, men også med hænderne. 
Den viden vi nu har om brød, kage, mælk eller kød bygger på mange hundrede års erfaringer.
Vores viden og evner er faktisk fuldstændig uundværlige for samfundet.

Vi har al mulig grund til at være stolte af os selv og af hinanden. 

…

Måske møder I nogen på jeres vej, der ikke deler den stolthed. 
Uddannelsessnobberiet lever nemlig i bedste velgående. Og samtidig er vores fag under pres. 

For godt nok laver vi fødevarer, der er livsnødvendige for både de danske maver og den danske statskasse, men vi er også en del af en produktion, der får meget skæld ud. 

Jeg har selv oplevet – og det ved jeg også, at nogle af jer har – at få hårde ord med på vejen, fordi vi beskæftiger os noget, der belaster klimaet. 
Især produktionen af oksekød og mælkeprodukter er med fastholde Danmarks høje CO2-udledning. Men også svinekødsproduktionen udleder mere CO2, end hvad godt er. 

I NNF Ungdom er vi faktisk ikke i tvivl om, at fødevareproduktionen i Danmark skal omlægges, så den bliver mindre klimabelastende. 
Vi ønsker en grønnere fremtid. 
Og ligesom de fleste andre unge, efterlyser vi politisk handling. 

For det er nemlig ikke mig eller jer, der skal redde jorden. 
Det er ikke vores skyld, at kloden brænder, bare fordi vi er slagtere eller mejerister. 
Selvom vi producerer fødevarer, så har vi ikke et større ansvar end dem, der høvler gulve eller maler vægge. 

Klimakrisen er en politisk krise, og den skal løses af ansvarsfulde politikere i tæt samarbejde med arbejdsgiverne og forbrugerne. Ikke af nyuddannede mejerister og slagtere. 

…

I aften skal dog hverken handle om klimakrise eller uddannelsessnobberi. 

Den skal i stedet handle om at feste og fejre, at vi har taget nogle af Danmarks allerfedeste uddannelser. 
I aften skal vi fejre, at vi fik det skide svendebrev. At vi er så skideseje. 

Skål og tillykke.