2020 skal være året, hvor vi stopper med de store besparelser på kulturområdet.
Kulturen berører os.
Kulturen sætter kulør på hverdagen.
Kultur kan samle os.
Kulturen er det, som vi oplever sammen.
Det, der giver os smil på læben, en tåre på kinden og varme om hjertet.
Begejstrer, forundrer, chokerer, udfordrer.
Alle de følelser, der bor i os kommer i spil, når vi oplever malerier, musik, bøger eller teater.
For mig er kulturen vigtig.
Jeg føler mig aller mest levende, når jeg sidder på en græsplæne på Roskilde Festival og synger med på mine yndlingssange.
Musikken giver mig liv, jeg ville faktisk dø uden den.
Jeg nyder de små nicheprægede udstillinger og de intime spillesteder.
Jeg elsker street art, fordi det bryder med de ensformige fortov og skaber kunst, hvor man mindst venter det.
Kunst, der giver plads til fortolkning, det fascinerer mig, fordi jeg kan bruge timer på at forsøge at regne det ud, hvorefter det kan skifte betydning for mig, når jeg endelig føler, at jeg har forstået det.
Nøjagtig som da jeg var en lille pige og kiggede op på skyerne – først så en kanin, der senere forvandlede sig til en trold.
Jeg har gået til porcelænsmaling, til teater, sang, klaver, trommer, fodbold, dans, håndbold, og jeg bliver nok aldrig nogen stor stjerne inden for det, men det har beriget mit liv at lære at kunne danse en cha cha cha og at male en flot kop til min mor, og den glæde håber jeg, rigtig mange får lov til at opleve også.
Kulturen er en grundpille i vores samfund.
Museerne, teatrene, spillestederne.
Det er steder, der fortæller vores historier.
Og i SF, der vil vi igen i år kæmpe for, at der bliver lige adgang til kultur, fordi vi mener, at det er en fundamental del af vores velfærdssamfund.
Vi skal sørge for, at vores børn og unge får lov til at opleve de mange kulturskatte, som vores samfund rummer.
Vi skal arbejde for, at en tur på biblioteket eller det lokale teater bliver en naturlig del af vores børns og unges hverdag.
For det er vigtigt.
Kulturen skal ikke kun være et privilegium for de rigeste og de mest dannede.
Kulturen er for alle, og alle skal have mulighed for at finde og dyrke deres talent uanset baggrund.
Uden kulturen ville hverdagen blive grå.
Uden kulturen ville vi stå op om morgenen, gå på arbejde, hente børn, blive spist af og gå i seng for så at starte forfra næste dag.
Kulturen står for alle de ting, vi synes, der er sjovt at lave.
Alt det vi gror af, det er de ting, som vi finder i kulturen.
Vi har brug for at foretage os andet end det, som hverdagslivet dikterer.
Vi har brug for de kulturelle oplevelser, fordi de er med til at definere os.
De giver livskvalitet og glæde.
Vi har altid haft brug for kulturen.
Og derfor kan man finde hulemalerier og skulpturer, der rækker langt tilbage i historien, ligesom sang og musik altid har været en del af menneskets hverdag.
Kunsten har altid været en måde, mennesket har udtrykt sig på.
Fællesskabet omkring kulturen, hvor man laver ting sammen, som vi begejstres for og begejstres af, det har altid været en bærende del af os mennesker.
Og det er disse traditioner, vi stadig bygger videre på den dag i dag.
Hvis ikke vi havde kulturen, så ville vi miste alt det, der gør os levende.
Vi skal fortsat have fokus på, hvordan vi gør vilkårene for de udøvende kunstnere bedre.
For kunst, det skal ikke bare opleves, det skal også udleves.
Vi har brug for at støtte de eksperimenterende, de nytænkende og de modige.
Og dem, der vil prøve kræfter med kunsten og kulturen, de skal føle, at de har rammerne.
For vi skal give plads til og lov til, at kunstnere reformere vores syn på, hvad kunst egentlig er.
Fordi det er det, der gør os rigere.
Det giver os noget at diskutere ved middagsbordet, i toget og i omklædningsrummet, og det udvider vores horisont.
Kulturen og kunsten kan så meget.
Det er fællesskabsfølelsen, når vi står til en koncert og synger med på sange fra Lukas Graham.
Når vi står på stadion, skulder ved skulder, og bryder ud i fælles jubel, når de røde-hvide fodbolddrenge scorer det afgørende mål.
Det er rosen, når vores yndlings krimiforfatter tager os med på en hæsblæsende jagt på en koldblodig morder.
Og det er, når vi sidder sammen med børnene og ser Olsen Banden, mens vi spiser fredagsslik.
Vi skal prioritere kulturen igen.
Den skal være bred, den skal være mangfoldig og den skal være for alle.
Det lover jeg fortsat at kæmpe for i 2020.
Godt kulturår til os alle.