Endelig.
Endelig skal vi behandle loven om minimumsnormeringer.
Børns ret til at have voksne nok.
Børns ret til en god, tryg og nærværende hverdag i vuggestuen og i børnehaven.
Det er kæmpe stort.
Det er historisk.
Men det var egentlig ikke mig, der skulle stå her i dag.
Børnenes Batman, Jacob Mark, må i dag passe på sig selv.
Jacob har en kæmpe fortjeneste i, at vi står her i dag.
Jeg ved, at han brændende ønskede at være her.
For minimumsnormeringer er et hjertebarn for Jakob.
Når man får tårer i øjnene, mens man skriver under på en aftale, som Jacob gjorde, da han skrev under på aftalen med minimumsnormeringer, så er det, fordi det virkelig betyder noget.
Jacob ved, hvor afgørende vigtigt det er for børnene, at vi med loven sikrer dem nogle rettigheder, som ikke bliver taget fra dem igen.
Tak til Jacob.
Jeg sender de varmeste tanker.
For ti år siden, da jeg startede i politik, var det allerførste, jeg kæmpede for, at vi fik flere voksne i daginstitutionerne.
Og det gjorde jeg, fordi jeg som pædagog i en børnehave selv har stået med en børnegruppe på 16 eller 20 helt alene.
Og fordi jeg også har set de allermindste poder i vuggestuen vente længselsfuldt på nærvær, mens jeg skiftede et barn og trøstede et andet på samme tid.
At minimumsnormeringer er vigtige, det så jeg også som mor, i alle de år jeg afleverede mine tre børn i daginstitutionen Bækkestien.
Her var der de skønneste og dygtigste pædagoger og pædagogisk personale, men som så mange andre steder var der mangel på hænder.
Og det er bare så svært at sige farvel til sine børn, når man ved, at der ikke er tid nok.
Så det er også en meget meget stor dag for mig.
Minimumsnormeringer var SFs valgløfte til folketingsvalget.
Et løfte til børnene om, at de har ret til et minimum af voksne og ret til et godt børneliv, hvor der er tid til leg, trøst og kram.
Et løfte til de flere hundrede tusinde forældre og bedsteforældre, der gik på gaden for at demonstrere.
Forældrebevægelsen “Hvor er der en voksen”, der buldrede frem i alle dele af landet.
Det var et løfte til det pædagogiske personale i vuggestuer og børnehaver.
Et løfte om, at de skal have flere kollegaer.
Så det ikke er brandslukning hele tiden, men at der rent faktisk er tid til det pædagogiske arbejde med børnene.
Men det har været en lang kamp.
Da Jacob stod her i salen, og regeringen var borgerlig, fik han at vide, at han førte en skræmmekampagne, og at forholdene i daginstitutionerne slet ikke var så ringe.
KL var imod.
Mange borgmestre var skeptiske og kritiske.
Men nu sker det.
Det kan lade sig gøre.
Og vi har aftalt, og det kommer vi til at følge nøje, at normeringerne skal stige år for år frem mod 2024.
Vi ser frem til 2023, når vi skal drøfte om minimumsnormeringer skal opgøres på institutionsniveau.
For os i SF er svaret klokkeklart:
Selvfølgelig skal de det.