Kære venner,
Der er ikke meget, der er bedre end at fejre Grundlovsdag i solskinsvejr. Det skulle måske lige være, at fejre Grundlovsdag midt i en valgkamp.
Der er noget næsten poetisk over, at vi fejrer demokratiet kun fire dagen inden, at vi bruger demokratiet.
På søndag stemmer vi til EU-valget.
Bag den skønhed, vi er omgivet af her, på Metalskolen, gemmer sig en meget alvorlig tid for os i Danmark. Ja i hele Europa.
Krigen er tilbage i Europa. Putins brutale angrebskrig i Ukraine har bragt krigen tilbage på vores kontinent.
Vi ved ikke, hvordan i morgen bliver. Men som socialdemokrat har jeg altid arbejdet for, at i morgen bliver bedre end i dag.
På søndag er der valg til Europa-parlamentet. Det bliver et af de vigtigste i EU’s historie.
Der er meget på spil. Krig, klimakrise, mennesker på flugt og tech-giganter, der stjæler vores børns fremtid.
Der er brug for, at vi står sammen.
Valget på søndag afgør, hvilken vej Europa går de næste år.
Når jeg læser meningsmålinger fra vores nabolande, får jeg ondt i maven. Overalt i Europa ser yderfløjene ud til at gå frem ved valget.
Dem, der råber mere, end de lytter.
Dem, der trækker store overskrifter, men ikke har reelle løsninger.
Dem, der lader det bedre blive det godes værstes fjende.
Dem, der trækker store overskrifter, men ikke har reelle løsninger.
Dem, der lader det bedre blive det godes værstes fjende.
Når yderfløjene bliver større, bliver det sværere at lave holdbare aftaler.
Jeg er bange for, at vi ser ind i fem år, hvor vi ikke finder løsninger på de store problemer.
Det må ikke ske.
For vi har rigeligt af problemer, der skal løses:
Vi SKAL løse klimakrisen.
Vi socialdemokrater har foreslået en grøn reform af landbrugsstøtten.
Landbruget skal være en del af løsningen, i stedet for en del af problemet.
Vi skal løse det migrationskaos, vi ser på de italienske og græske kyster.
Vi skal hjælpe mennesker, der har brug for hjælp.
Men vi har hverken pladsen eller pengene til at hjælpe alle verdens flygtninge her i Europa.
Men vi har hverken pladsen eller pengene til at hjælpe alle verdens flygtninge her i Europa.
Vi skal bruge midlerne der, hvor de rækker længst. Derfor har vi socialdemokrater foreslået, at vi skal finde løsninger uden for EU.
Og endelig må vi ikke efterlade vores børn alene hjemme på nettet.
Den seneste tid har vi set alt for mange uhyggelige eksempler på, hvorfor:
Videoer med vold og videoer med had bliver i dag set af børn. Børn der er helt ned til 9 år. Det må ikke ske. Det skal vi have sat en stopper for.
Vi skal stille krav til tech-giganterne.
Der er ikke nogen, der skal tjene penge på at give vores børn og unge ar på sjælen.
Der er ikke nogen, der skal tjene penge på at give vores børn og unge ar på sjælen.
Derfor har vi socialdemokrater foreslået en aldersgrænse på 15 år på sociale medier.
Vi skal give børn mulighed for at være børn, mens tid er.
I år har jeg siddet i Europa-Parlamentet i 18 år. Og jeg er slet ikke færdig.
Der er så meget mere, vi skal gøre for at sikre et tryggere, grønnere og mere retfærdigt Europa.
Der er så meget mere, vi skal gøre for at sikre et tryggere, grønnere og mere retfærdigt Europa.
Valget på søndag bestemmer de næste fem år i europæisk politik.
Det bestemmer de næste fem årtier i Europa.
Tiden er ikke til eksperimenter.
Vi har brug for tryghed i en usikker tid.
Vi har brug for tryghed i en usikker tid.
Måske tænker du:
Hvad betyder 15 danske EU-politikere? Er vi ikke bare en dråbe i havet?
Hvad betyder 15 danske EU-politikere? Er vi ikke bare en dråbe i havet?
Kære venner, jeg må på det kraftigste understrege: Hver eneste stemme tæller.
Vi har allerede set, hvordan vigtige afstemninger i Europa-Parlamentet om klima, natur og migration er blevet afgjort med enkelte stemmer.
Derfor betyder det noget, hvem du stemmer på.
Derfor er det så afgørende vigtigt, at du stemmer.
Jeg vil anbefale dig at stemme på en, der kan samarbejde og samle.
Stem på en, der vil finde løsninger, der er til gavn for danske lønmodtagere.
Stem på en, der kan skabe resultater.
Stem på en, der vil finde løsninger, der er til gavn for danske lønmodtagere.
Stem på en, der kan skabe resultater.
Jeg håber - selvfølgelig - at du vil stemme på en socialdemokrat på søndag.
Og jeg krydser fingre for, at det kryds bliver sat ved mig (blink)
Og jeg krydser fingre for, at det kryds bliver sat ved mig (blink)
Her på Grundlovsdag håber jeg, at et budskab står klart tilbage: husk at bruge din stemme.
Det er for vigtigt til at lade være.
Det er for vigtigt til at lade være.
Rigtig god Grundlovsdag.