Kære årsmøde
Kære delegerede
Så står vi her igen til endnu et årsmøde i Dansk Folkeparti. Det er mig en stor fornøjelse og ære at stå her for første gang som formand for Dansk Folkepartis Ungdom og komme med denne hilsen.
Vi står også sammen overfor et folketingsvalg, et folketingsvalg som de radikale har forlangt skal være udskrevet inden folketingets åbning.
Og tænk at man skulle høre en formand for Dansk Folkepartis Ungdom stå på denne talerstol og rose De Radikale for, for en gangs skyld at havde foretaget sig noget fornuftigt.
For det er fornuftigt at få afholdt et Folketingsvalg. Det er lige, hvad vi trænger til.
For hvis man hver morgen, når man står op, skal finde en glad tanke at varme sig ved, så er det den, at for hver dag der går, så kommer vi en dag tættere på at få et nyt flertal, en ny statsminister og en ny regering. En borgerlig regering!
En ny statsminister – det er, lige hvad vi trænger vi til!
I alt for lang tid har Danmark været belemret med slette-Mette i statsministeriet.
I alt for lang tid har Mette Frederiksens nærmest diktatoriske ledelsesstil været med til at skabe store kløfter mellem danskerne og politikerne.
Og i alt for lang tid er den ene dårlige beslutning efter den anden blevet truffet. Beslutninger, som skader Danmark.
Tag bare alle lempelserne på udlændingepolitikken. Tag beslutningen om at aflive hele det danske minkerhverv og ikke mindst regeringens eftergivenhed overfor EU hver gang de nede fra Bruxelles er kommet rendende med den ene dårlige ide efter den anden med alt fra kvindekvoter i bestyrelser til øremærket tvangs-barsel til mænd. Og jeg kunne blive ved!
Alt den galskab må og skal stoppe!
Derfor er der brug for en ny regering, et nyt flertal og en ny statsminister. Men for at det skal lykkes, er det også vigtigt, at Danmark har et stærkt Dansk Folkeparti.
Et ægte dansk folkeparti, der står fast på en stram udlændingepolitik; der går ind for et opgør med internationale konventioner; der går ind for et totalt stop for asyl; og et forbud mod det islamiske tørklæde i det offentlige rum.
Et parti, der forsvarer Danmarks selvstændighed; og som siger nej til et føderalistisk EU, som fra sin fødsel har haft til formål at afskaffe Europas nationalstater.
Et parti, der står fast på en hård og konsekvent retspolitik, der straffer den kriminelle, så det kan mærkes.
Et parti der står vagt om alle danskere: er rig og fattig, høj som lav, ung som gammel.
Kort sagt et parti der sætter danskerne først!
Den kamp vil vi i DFU kæmpe med jer. Vi er klar til at give den gas ved det kommende folketingsvalg, og gøre alt hvad vi kan for at sikre Dansk Folkeparti et så godt resultat som overhovedet muligt.
Side om side, som vi så ofte har gjort det for Dansk Folkeparti, for danskerne og for Danmark!
Derfor har jeg på vegne af DFU også to konkrete problemstillinger med som jeg vil komme mere ind på i min tale til jer her i dag.
Jeg vil gerne starte med en kamp og en sag der meget let kan blive glemt i en tid med krig og Corona: nemlig kampen for et mere balanceret uddannelsessystem. Et uddannelsessystem der i større grad uddanner folk til hvad samfundet har brug for. Ikke et uddannelsessystem, der uddanner folk til arbejdsløshed.
I dag uddanner vi alt for mange akademikere og alt for få faglærte.
Vi ser ind i en fremtid, hvor vi i 2030 kommer til at mangle godt 99.000 faglærte i Danmark.
99.000 prøv lige at tænke over, hvor mange mennesker det er!
Alene dét tal skriger på, at vi bør gøre noget ved problemet. Vi skal kort sagt tage et opgør med den stigende form for uddannelses snobberi, som belaster vores uddannelsessystem i dag.
Derfor er der behov for et parti, der reelt gør noget ved problemet. For jeg ved godt hvad de øvrige røde partiers løsning på problemet er.
Kan i gætte det?
Mere udenlandsk arbejdskraft. Alene i denne regeringsperiode har man lavet to aftaler om international arbejdskraft. Aftaler, der er med til at sørge, for at flere udlændinge kan komme til Danmark og arbejde for en lavere løn end hidtil, en aftale der potentielt truer de danske løn- og arbejdsvilkår og åbner op for en stigende indvandring fra tredjeverdenslande. Derfor sagde Dansk Folkeparti klart nej og stod udenfor aftalen, til forskel fra f.eks. Nye Borgerlige.
Men hvad kan vi så gøre ved problemet?
Jo vi kunne jo starte med at tage et opgør med SU’en på kandidatuddannelsen og bruge de knap 2,3 milliarder kroner om året på vores erhvervsuddannelser, der i øjeblikket skriger efter flere midler. Tag f.eks. initiativet lærlingeopgøret, der blev startet i år som igen kunne berette om blandt andet alt for dårlige forhold for vores unge, der tager en erhvervsuddannelse.
Vi kunne også tage et opgør med dimittenddagpengene. For der er jo på ingen måde noget rimeligt over at hårdtarbejdende danskere skal betale verdens højeste skat for at unge mennesker kan få verdens højeste SU, en gratis videregående uddannelse for så efterfølgende at gå fra studerende til arbejdsløs, hvorefter de nærmest oplever en tredobling af deres indkomst ved at komme på dimittenddagpenge. Det motiverer ikke ligefrem den studerende til at tage et arbejde, som måske ikke lige ligger inden for det felt, hvor man er uddannet.
Ingen kan tillade sig at føle sig for fin til at tage et stykke manuelt arbejde.
Der er også brug for en langt bedre vejledning i folkeskolen, så flere unge vælger en erhvervsmæssig uddannelse.
Man kunne også i større grad gøre brug af sociale klausuler rundt omkring i landets kommuner.
Og jeg kunne blive ved….
Pointen er bare, at vi har så mange muligheder, men at det også handler om at turde tage et opgør med årtiers forfejlet og for alvor bane vej for, at vi får flere faglærte arbejdere i Danmark!
Det næste, jeg gerne vil tale om, er noget lidt mere alvorligt og personligt for mig.
Det er en historie, jeg ikke har fortalt til så mange, men det er en vigtig historie at fortælle og derfor har jeg valgt at det skal være nu.
I 2018 blev mine forældre skilt. Mine forældre blev primært skilt fordi at min mor opdagede, at min far var ludoman. Han havde spillet for mange hundrede tusinder af kroner, optaget diverse lån og meget andet. Det var noget, der ramte min familie utrolig hårdt og vi er nok ikke i dag kommet os helt over det. Det har blandt andet betydet at min kontakt til min far i dag er meget begrænset.
Men hvorfor har jeg så behov for at fortælle jer om det i dag?
Fordi, vi er nogen, der bør stå frem og tale om et problem der fylder mere og mere. Den nyeste undersøgelse anslår, at knap 478.000 danskere har et spilproblem i et eller andet omfang. Det er en fordobling på 5 år. 29.500 af dem er ludomaner - det er en tre dobling fra 2016 hvor tallet var knap 10.000. Et engelsk studie har tidligere fremlagt at 77% af alle ludomaner der var i behandling har overvejet selvmord og 20% har forsøgt.
Det er en forfærdelig udvikling der splitter og ødelægger familier. Derfor har jeg også en række forslag med mig i dag.
At vi indfører et forbud mod reklamer for spil, betting og kviklån
Ligesom Danmark har et forbud mod reklamer for andre afhængighedsskabende stimulanser såsom tobak og alkohol, skal vi også forbyde reklamer for spil, betting og kviklån.
Det er efter min mening et sundt princip, at hvis man er med til at forårsage skade, eller på anden måde bidrage negativt til samfundet, så skal man også være med til at udbedre de skader, man forvolder.
Derfor bør der indføres en særskat for alle virksomheder, der på den ene eller anden måde driver spilvirksomhed. De penge skal ubeskåret gå til at bekæmpe og forebygge ludomani.
Jeg foreslår også, at at Danske Spils bestyrelse udvides med to medlemmer fra organisationer, der bekæmper eller arbejder med at forbygge ludomani.
Tag et opgør med Rofus-ordningen under spilmyndighederne, så man reelt kan blive udelukket fra at spille igen.
I dag kan man udelukke sig fra ROFUS i 1, 3, 6 og 12 måneder - og "endelig udelukkelse". Desværre fungerer det sådan, at den endelige udelukkelse kan fortrydes efter et år. Der skal være en mulighed for permanent udelukkelse. På den måde sikrer, vi at flere behandlinger ender med et godt resultat. Hvis vi kan forhindre, at ludomanen ryger igen ryger ned i et nyt sort hul, så sparer vi penge og kræfter, og vi gør os alle en stor samfundsmæssig tjeneste.
Vi bør også tage et opgør med velkomstbonusser og forbyde dem på spilleplatforme. Velkomstbonusserne er farlig lokkemad for både nye som tidligere spillemisbrugere.
Vi skal sørge for midler til, at tidligere ludomaner kan komme rundt på landets folkeskoler og fortælle om deres personlige erfaringer. Det er en nødvendig forebyggende indsats, ligesom vi forebygger misbrug af stoffer og alkohol.
Jeg vil nu gerne bede jer om sammen med mig at byde hjertelig velkommen til en, som jeg har lært lidt at kende gennem det seneste stykke tid i vores fælles kamp. Jeg har i dag valgt at inviterer ham op på scenen sammen med mig for at fortælle hans historie til jer.
Så tag rigtig hjertelig velkommen i mod Marcus Nielsen.
Skal vi ikke lige alle sammen give Marcus en hånd?!
Tusind tak Marcus fordi du valgte at komme her i dag og tak fordi at du har taget så godt i mod mine og vores forslag.
Som i kunne høre gennem de seneste knap 20 minutter er der nok at tage fat på. Men det kræver, at vi vender tilbage til dér, hvor vi begyndte.
At vi sammen går ud og fører en benhård kamp for et nyt flertal, en ny regering, en ny statsminister - og ikke mindst et stærkt Dansk Folkeparti der sætter danskerne først!
Tusind tak for ordet og fortsat godt årsmøde til jer alle!
Kære delegerede
Så står vi her igen til endnu et årsmøde i Dansk Folkeparti. Det er mig en stor fornøjelse og ære at stå her for første gang som formand for Dansk Folkepartis Ungdom og komme med denne hilsen.
Vi står også sammen overfor et folketingsvalg, et folketingsvalg som de radikale har forlangt skal være udskrevet inden folketingets åbning.
Og tænk at man skulle høre en formand for Dansk Folkepartis Ungdom stå på denne talerstol og rose De Radikale for, for en gangs skyld at havde foretaget sig noget fornuftigt.
For det er fornuftigt at få afholdt et Folketingsvalg. Det er lige, hvad vi trænger til.
For hvis man hver morgen, når man står op, skal finde en glad tanke at varme sig ved, så er det den, at for hver dag der går, så kommer vi en dag tættere på at få et nyt flertal, en ny statsminister og en ny regering. En borgerlig regering!
En ny statsminister – det er, lige hvad vi trænger vi til!
I alt for lang tid har Danmark været belemret med slette-Mette i statsministeriet.
I alt for lang tid har Mette Frederiksens nærmest diktatoriske ledelsesstil været med til at skabe store kløfter mellem danskerne og politikerne.
Og i alt for lang tid er den ene dårlige beslutning efter den anden blevet truffet. Beslutninger, som skader Danmark.
Tag bare alle lempelserne på udlændingepolitikken. Tag beslutningen om at aflive hele det danske minkerhverv og ikke mindst regeringens eftergivenhed overfor EU hver gang de nede fra Bruxelles er kommet rendende med den ene dårlige ide efter den anden med alt fra kvindekvoter i bestyrelser til øremærket tvangs-barsel til mænd. Og jeg kunne blive ved!
Alt den galskab må og skal stoppe!
Derfor er der brug for en ny regering, et nyt flertal og en ny statsminister. Men for at det skal lykkes, er det også vigtigt, at Danmark har et stærkt Dansk Folkeparti.
Et ægte dansk folkeparti, der står fast på en stram udlændingepolitik; der går ind for et opgør med internationale konventioner; der går ind for et totalt stop for asyl; og et forbud mod det islamiske tørklæde i det offentlige rum.
Et parti, der forsvarer Danmarks selvstændighed; og som siger nej til et føderalistisk EU, som fra sin fødsel har haft til formål at afskaffe Europas nationalstater.
Et parti, der står fast på en hård og konsekvent retspolitik, der straffer den kriminelle, så det kan mærkes.
Et parti der står vagt om alle danskere: er rig og fattig, høj som lav, ung som gammel.
Kort sagt et parti der sætter danskerne først!
Den kamp vil vi i DFU kæmpe med jer. Vi er klar til at give den gas ved det kommende folketingsvalg, og gøre alt hvad vi kan for at sikre Dansk Folkeparti et så godt resultat som overhovedet muligt.
Side om side, som vi så ofte har gjort det for Dansk Folkeparti, for danskerne og for Danmark!
Derfor har jeg på vegne af DFU også to konkrete problemstillinger med som jeg vil komme mere ind på i min tale til jer her i dag.
Jeg vil gerne starte med en kamp og en sag der meget let kan blive glemt i en tid med krig og Corona: nemlig kampen for et mere balanceret uddannelsessystem. Et uddannelsessystem der i større grad uddanner folk til hvad samfundet har brug for. Ikke et uddannelsessystem, der uddanner folk til arbejdsløshed.
I dag uddanner vi alt for mange akademikere og alt for få faglærte.
Vi ser ind i en fremtid, hvor vi i 2030 kommer til at mangle godt 99.000 faglærte i Danmark.
99.000 prøv lige at tænke over, hvor mange mennesker det er!
Alene dét tal skriger på, at vi bør gøre noget ved problemet. Vi skal kort sagt tage et opgør med den stigende form for uddannelses snobberi, som belaster vores uddannelsessystem i dag.
Derfor er der behov for et parti, der reelt gør noget ved problemet. For jeg ved godt hvad de øvrige røde partiers løsning på problemet er.
Kan i gætte det?
Mere udenlandsk arbejdskraft. Alene i denne regeringsperiode har man lavet to aftaler om international arbejdskraft. Aftaler, der er med til at sørge, for at flere udlændinge kan komme til Danmark og arbejde for en lavere løn end hidtil, en aftale der potentielt truer de danske løn- og arbejdsvilkår og åbner op for en stigende indvandring fra tredjeverdenslande. Derfor sagde Dansk Folkeparti klart nej og stod udenfor aftalen, til forskel fra f.eks. Nye Borgerlige.
Men hvad kan vi så gøre ved problemet?
Jo vi kunne jo starte med at tage et opgør med SU’en på kandidatuddannelsen og bruge de knap 2,3 milliarder kroner om året på vores erhvervsuddannelser, der i øjeblikket skriger efter flere midler. Tag f.eks. initiativet lærlingeopgøret, der blev startet i år som igen kunne berette om blandt andet alt for dårlige forhold for vores unge, der tager en erhvervsuddannelse.
Vi kunne også tage et opgør med dimittenddagpengene. For der er jo på ingen måde noget rimeligt over at hårdtarbejdende danskere skal betale verdens højeste skat for at unge mennesker kan få verdens højeste SU, en gratis videregående uddannelse for så efterfølgende at gå fra studerende til arbejdsløs, hvorefter de nærmest oplever en tredobling af deres indkomst ved at komme på dimittenddagpenge. Det motiverer ikke ligefrem den studerende til at tage et arbejde, som måske ikke lige ligger inden for det felt, hvor man er uddannet.
Ingen kan tillade sig at føle sig for fin til at tage et stykke manuelt arbejde.
Der er også brug for en langt bedre vejledning i folkeskolen, så flere unge vælger en erhvervsmæssig uddannelse.
Man kunne også i større grad gøre brug af sociale klausuler rundt omkring i landets kommuner.
Og jeg kunne blive ved….
Pointen er bare, at vi har så mange muligheder, men at det også handler om at turde tage et opgør med årtiers forfejlet og for alvor bane vej for, at vi får flere faglærte arbejdere i Danmark!
Det næste, jeg gerne vil tale om, er noget lidt mere alvorligt og personligt for mig.
Det er en historie, jeg ikke har fortalt til så mange, men det er en vigtig historie at fortælle og derfor har jeg valgt at det skal være nu.
I 2018 blev mine forældre skilt. Mine forældre blev primært skilt fordi at min mor opdagede, at min far var ludoman. Han havde spillet for mange hundrede tusinder af kroner, optaget diverse lån og meget andet. Det var noget, der ramte min familie utrolig hårdt og vi er nok ikke i dag kommet os helt over det. Det har blandt andet betydet at min kontakt til min far i dag er meget begrænset.
Men hvorfor har jeg så behov for at fortælle jer om det i dag?
Fordi, vi er nogen, der bør stå frem og tale om et problem der fylder mere og mere. Den nyeste undersøgelse anslår, at knap 478.000 danskere har et spilproblem i et eller andet omfang. Det er en fordobling på 5 år. 29.500 af dem er ludomaner - det er en tre dobling fra 2016 hvor tallet var knap 10.000. Et engelsk studie har tidligere fremlagt at 77% af alle ludomaner der var i behandling har overvejet selvmord og 20% har forsøgt.
Det er en forfærdelig udvikling der splitter og ødelægger familier. Derfor har jeg også en række forslag med mig i dag.
At vi indfører et forbud mod reklamer for spil, betting og kviklån
Ligesom Danmark har et forbud mod reklamer for andre afhængighedsskabende stimulanser såsom tobak og alkohol, skal vi også forbyde reklamer for spil, betting og kviklån.
Det er efter min mening et sundt princip, at hvis man er med til at forårsage skade, eller på anden måde bidrage negativt til samfundet, så skal man også være med til at udbedre de skader, man forvolder.
Derfor bør der indføres en særskat for alle virksomheder, der på den ene eller anden måde driver spilvirksomhed. De penge skal ubeskåret gå til at bekæmpe og forebygge ludomani.
Jeg foreslår også, at at Danske Spils bestyrelse udvides med to medlemmer fra organisationer, der bekæmper eller arbejder med at forbygge ludomani.
Tag et opgør med Rofus-ordningen under spilmyndighederne, så man reelt kan blive udelukket fra at spille igen.
I dag kan man udelukke sig fra ROFUS i 1, 3, 6 og 12 måneder - og "endelig udelukkelse". Desværre fungerer det sådan, at den endelige udelukkelse kan fortrydes efter et år. Der skal være en mulighed for permanent udelukkelse. På den måde sikrer, vi at flere behandlinger ender med et godt resultat. Hvis vi kan forhindre, at ludomanen ryger igen ryger ned i et nyt sort hul, så sparer vi penge og kræfter, og vi gør os alle en stor samfundsmæssig tjeneste.
Vi bør også tage et opgør med velkomstbonusser og forbyde dem på spilleplatforme. Velkomstbonusserne er farlig lokkemad for både nye som tidligere spillemisbrugere.
Vi skal sørge for midler til, at tidligere ludomaner kan komme rundt på landets folkeskoler og fortælle om deres personlige erfaringer. Det er en nødvendig forebyggende indsats, ligesom vi forebygger misbrug af stoffer og alkohol.
Jeg vil nu gerne bede jer om sammen med mig at byde hjertelig velkommen til en, som jeg har lært lidt at kende gennem det seneste stykke tid i vores fælles kamp. Jeg har i dag valgt at inviterer ham op på scenen sammen med mig for at fortælle hans historie til jer.
Så tag rigtig hjertelig velkommen i mod Marcus Nielsen.
Skal vi ikke lige alle sammen give Marcus en hånd?!
Tusind tak Marcus fordi du valgte at komme her i dag og tak fordi at du har taget så godt i mod mine og vores forslag.
Som i kunne høre gennem de seneste knap 20 minutter er der nok at tage fat på. Men det kræver, at vi vender tilbage til dér, hvor vi begyndte.
At vi sammen går ud og fører en benhård kamp for et nyt flertal, en ny regering, en ny statsminister - og ikke mindst et stærkt Dansk Folkeparti der sætter danskerne først!
Tusind tak for ordet og fortsat godt årsmøde til jer alle!