Høje landsråd
Det har været et vildt år i dansk politik. Der er løbet meget vand i åen, siden sidste års landsråd. En historisk lang valgkamp, historisk store vælgerbedrag, en historisk værdiforladt og teknokratisk midterregering er blevet etableret – og Mette Frederiksen er desværre stadig statsminister.
Det har også været et hårdt år for vores parti. Det var en hård valgkamp at komme igennem og vi fik ikke det resultat, vi havde håbet på. Og det er selvfølgelig jævnt træls.
Men alligevel vil jeg sige, at jeg aldrig har været så sikker på, at jeg er konservativ og at jeg er i det rigtige parti. For midt i den hårde valgkamp var der – for mig at se – også plads til noget opmuntring.
Og det kan godt være, jeg er en smule inhabil, når jeg siger det her, men jeg er utroligt stolt af den indsats, som hundredevis af KU’ere lagde i den valgkamp. På trods af modgang og dårlige meningsmålinger stod KU’erne tidligt op om morgenen og gik sent i seng om aftenen. Sled og slæb for konservativ fremgang.
Da der var partilederdebat i DR Byen var 150 KU’ere fra hele landet mødt op for at støtte partiet i en svær stund.
Og lige dér. I det øjeblik. Der skænkede jeg ærligt talt ikke meningsmålinger eller Ekstra Bladet en tanke. Det eneste, der fyldte mig, var følelsen af sammenhold.
Sammenhold. Det er utroligt vigtigt. Og det minder mig om, hvorfor vi er en del af den her bevægelse. Hvorfor vi lægger utallige frivillige timer i at arbejde for konservatismens udbredelse. Det er ikke på grund af meningsmålinger. Ikke for at hævde os selv.
Vi gør det her, fordi der er nogle konservative værdier, vi tror på er gode og sande, og som vi er villige til at kæmpe for.
Fordi vi tror på, at det er det bedste for Danmark. Og de værdier ændrer sig ikke, selvom vi oplever modvind engang imellem. Kampen er den samme og kampen er lige vigtig, uanset hvordan det går.
Jeg tror på, at det er dette konservative sammenhold, der skal føre os videre.
Derfor bliver jeg også så skuffet, når nogen bryder fællesskabets tillid og forsøger at skade vores parti. Dem har der været et par stykker af på det seneste. Med usandfærdige påstande om tingenes tilstand og læk fra interne møder til pressen. Sådan opfører man sig ikke. Det er ikke ordentligt og det er ikke konservativt!
Ingen enkeltperson er hævet over partiet. Og når der er modgang, rykker vi sammen i bussen. Det er nu, vi skal stå sammen.
For der er brug for Det Konservative Folkeparti i dansk politik. Der er brug for fornuftig, konservativ politik.
Vi er et bredt favnende folkeparti, som ønsker at passe på Danmark. Vi har medlemmer, der hælder både til liberal-, social- og nationalkonservatismen – og der skal være plads til dem alle sammen. For vi er nemlig også pragmatiske. Og hvis det at være pragmatisk er det samme som at være moderat, er vi også moderate – men – og det tillader jeg mig at understrege – vi er IKKE Moderaterne!
Vi er et pragmatisk centrum-højre parti, som både samarbejder ind over midten og selvfølgelig med de andre borgerlige partier. For vi er et borgerligt parti. Og det er ikke noget at skamme sig over – det må vi lade Venstre om at gøre.
Vi kæmper for borgerlige dyder, vi kæmper for fællesskaberne, for familien, for tryghed og retfærdighed. Stærke institutioner, traditioner, værdier og normer. Vi kæmper for at overlevere et bedre samfund, end det vi modtog.
Vi kæmper for Danmark.
Og jeg kommer til at slutte min tale af på samme måde, som jeg gjorde sidste år: fremtiden er konservativ! Det tror jeg på, og det er jeg klar til at kæmpe for sammen med jer alle sammen.
Tak for ordet.