Christina Egelunds tale til Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatuddeling

Tusind tak for, at jeg må være med her i dag. På en dag, hvor vi fejrer exceptionel dansk hjerteforskning. Tak for de spændende videoer og indlæg fra legatmodtagerne.

På en dag som i dag kan man virkelig mærke forskningen. Jeg fristes til at sige ”helt ind i hjertet”.

Som minister beskæftiger jeg mig mest med forskningen i det brede samfundsperspektiv.

Forskning som nøglen til de næste store videnskabelige landvindinger. Forskning som garant for demokrati og oplysning. Forskning som en afgørende motor bag nogen af vores store ambitioner som samfund, f.eks. på sundhedsområdet.

I det perspektiv spiller dansk hjerteforskning en vigtig rolle. Skridt for skridt og år for år er hjerteforskningen med til at gøre os klogere på den muskel, der forsyner vores krop med blod og ilt og liv.

Og spiller på den måde en væsentlig rolle for vores samfund og vores sundhedsvæsen.

Når forskningen bliver personlig

Men hjerteforskningen er ikke kun interessant i det brede perspektiv. Det er dybt personligt og relevant for over 500.000 danske hjertepatienter. For deres familier og venner. Og det er det også personligt for mig. Jeg er nemlig selv hjertepatient. Og jeg var også børnehjertepatient.

Allerede da jeg lå i min mors mave, kunne lægerne høre, at jeg har et hul i min ene hjerteklap. Det lever jeg heldigvis fint med. Jeg passer mine undersøgelser og går trygt igennem tilværelsen velvidende, at nogle dygtige læger står klar til undsætning, hvis min tilstand skulle blive mere alvorlig.

Den tryghed kan jeg takke forskningen for. 

Derfor er det her også en sag, der ligger mit hjerte nært – bogstavelig talt. Når jeg hører jer – Thue, Nina og Gitte – fortælle om jeres projekter, så bliver forskningen pludselig meget nærværende.

Jeg tænker på den tryghed, jeg oplever, når jeg går til mine regelmæssige undersøgelser.

Jeg tænker på min mor og den usikkerhed, hun har fortalt mig, hun oplevede, dengang hun ventede mig. Jeg tænker på de tusinder af danske hjertepatienter, der lever med mere alvorlige diagnoser – på deres trivsel, på deres familier og deres hverdag.

Mere end en muskel

Det bliver hurtigt personligt, når det handler om hjerter.

Fordi kampen mod hjertesygdomme desværre er relevant for alt for mange. Men også fordi hjertet er noget særligt. Hjertet er ikke bare en muskel eller et organ – i hvert fald ikke, hvis vi kigger på vores sprog.

Selvom vi er her for at hylde sundhedsvidenskaben, så vil jeg tillade mig at bringe lidt blød humaniora ind i dagens program.

Johannes Møllehave var både hjertepatient og forfatter, og han beskæftigede sig en del med hjertet som muskel og metafor.

Han dykkede blandt andet ned i hjertets etymologi, hvor han fandt nogle interessante sammenhænge.

På sanskrit – som er vores fælles europæiske sprogstamme – hed hjertet kerd eller herd. Det er det ord, der her i norden er blevet til hjarta og hjerte. På tysk er det blevet herz og på engelsk heart.

Men det bliver mere interessant, når vi bevæger os sydpå. Kerd blev på latin til cor. Som på fransk blev til coeur. Et ord, der ligger meget tæt op af det franske ord for mod – courage. På fransk kommer modet altså fra hjertet.

Og det er ikke kun på fransk, at hjertet sprogligt er et symbol på mere og andet end et livsvigtigt organ. Hjertet bliver også på dansk kædet sammen med ædle følelser som kærlighed, tro og mod. Man kan have mod og mandshjerte. Hjertet kan synke i livet.

Det kan hamre og hamre, som ville det aldrig standse. Hjertet kan være tungt, men det kan også være let. Man kan have hjertet på rette sted. Man kan følge sit hjerte og have hjertet med.

De oplæg, vi har hørt fra vores legatmodtagere i dag, viser tydeligt, hvordan sproget og sundhedsvidenskaben følges ad.

Forskning i hjertet lukker sig ikke omkring et organ eller en muskel. Den favner hele livet. Hele mennesker - deres kroppe og deres hverdag. Deres tryghed og følelse af mening. Deres livsmod og mentale trivsel.

Det er en vigtig påmindelse om, at forskningens perspektiver favner både det helt brede og det helt nære.

Fra store komplicerede operationer til små forebyggende forandringer. Fra banebrydende medicinudvikling til den omsorgsfulde patientpleje, der skaber trivsel og forhindrer genindlæggelser.

Hele spektret

I dag hylder vi hele spektret. Fra det nære til det brede.

Hjerteforskning giver håb og tryghed. For den enkelte hjertepatient og for samfundet. Det er det, forskning kan.

Det er derfor, vi investerer og prioriterer forskning så højt i Danmark.

Det gør vi netop fordi, vi ved, at forskning er lig med fremskridt og optimisme. Forskning fører til klogere beslutninger og et rigere og bedre samfund.

Og vores investeringer bærer frugt. Dansk forskning klarer sig bemærkelsesværdigt godt – også internationalt. Det kan godt være, vi er et lille land, men vi kan godt være med – og vi er med - helt fremme, når det kommer til forskning.

Og det kan vi også takke jer her i salen for.

Dansk forsknings succes skyldes blandt andet stærke fonde og foreninger, som Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

Og jeres gavmilde donorer, der investerer tid, penge og kræfter. Private donorer er med til at gøre den store forskningskage større til gavn for os alle sammen. Derfor vil jeg også gerne sige tak til jer.

Og ikke mindst tak til Hjerteforeningen. I over 60 år har I støttet dansk sundhedsforskning. Med jeres legater har mange dygtige forskere opnået banebrydende resultater. I er med til at forebygge, helbrede og give håb til tusindvis af danske hjerter.

På grund af jer, ved vi hjertepatienter, at vi ikke står alene.

Af hjertet tak for det.