Christina Egelunds tale ved Drughunters finaledagen

Mange tak for invitationen til dette års Drughunters.

Lige da jeg hørte navnet, tænkte jeg, at det godt kunne lyde lidt som titlen på en krimiserie.

Og det handler jo sådan set også om at opklare nogle af de mysterier, der foregår inde i kroppens kontrolrum – hjernen og det centrale nervesystem.

For sandheden er, at selv om vi ved en hel del, ligger der stadig utrolig meget viden gemt i hjernens kringelkroge.

En botaniker, som hedder, Lyall Watson har sagt om hjernen: “If the brain were so simple we could understand it, we would be so simple we couldn't.”

Og selv om man sagtens kan udfordre pointen, er det nu alligevel en sjov tanke.

Hjerneforskning er ikke nyt
Selvom emnet måske virker relativt nyt for jer, er det ganske længe siden, at hjerneforskningen tog de første skridt.

Vi mennesker har nemlig interesseret os for, hvad det er, der gemmer sig mellem ørerne på os i flere tusind år.

En af de første skriftlige kilder, som nævner hjernen, er et stykke papyrus skrevet af en militærlæge i antikkens Egypten.

Han havde obduceret to faldne soldater og beskrevet, hvordan soldaternes kranier i kampens hede var blevet tilføjet frakturer, hvorigennem hjernen kunne ses med det blotte øje.

Senere har blandt andet Leonardo Da Vinci dissekeret og skitseret det menneskelige kranium indgående, med henblik på at lære og forstå hjernen som en del af den menneskelige anatomi.

I mere moderne tid har vi i dansk kontekst Peter Lund-Madsen, der har beskæftiget sig med hjernen i mange år. Han står eksempelvis bag podcasten ”Hjernekassen”, hvor alt lige fra musik til hukommelse diskuteres i relation til hjernen.

Og som en sidebemærkning kan jeg tilføje, at Peter Lund-Madsen også er vært på programmet ’Ph.d. Cup’, som sendes på DR i dag.

I programmet vurderer et panel, hvor jeg selv sidder med, hvor godt de deltagende formidler deres forskning – hvilket jo – med lidt god vilje – kunne lyde som Drughunters.

En af de deltagende i programmet har faktisk lavet en afhandling om Alzheimers, som nogle af jer også har beskæftiget jer med.

Sagt med andre ord: Vi mennesker har en lang historik for at nørkle rundt i hjernen – og det gør vi heldigvis stadig.

Jeg forstår fuldstændig begejstringen for hjernens mysterier. Og hvis man går med en drøm i maven om at blive forsker, så er Drughunters en oplagt mulighed for at prøve kræfter med det arbejde.

Kroppen og hjernen
Hjernen er en af de største snitflader mellem den fysiske krop og det menneskelige sind. Det er et enormt fascinerende og komplekst område på en og samme tid.

Og det er også den kompleksitet, der gør det svært at forske i og behandle mange af de lidelser, der har deres udspring i hjernen.

For selv om hjernen på mange måder er fantastisk, kan den også være hjem for en hel række af sygdomme.

Sygdomme, der har gennemgående og invaliderende konsekvenser for menneskers liv.

Her på Lundbeck arbejder dygtige folk på daglig basis med at finde nye og bedre behandlinger for disse lidelser.

Selvom nogle af disse sygdomme er meget sjældne, imens andre er mere udbredte, har de alle noget til fælles.

Nemlig, at de har forfærdelige følger for de, der rammes, og deres pårørende.
Mange hjernesygdomme har negative konsekvenser på de kognitive evner, som gør os menneskelige.

For hjernen er hjemsted for tanker og følelser.

Og dermed er hjernen et arnested for menneskelighed.

Det ved man, hvis man kender en, der har mistet gensynets glæde til Alzheimers eller livsglæden til depression.

Nysgerrighed driver verden frem
I dag er I med til at kæmpe en vigtig kamp.

Det er imponerende, at I har mod på at komme her og fremlægge foran nogle af landets dygtigste forskere, på trods af at være i fuld sving med jeres uddannelse.

I dag låner I jeres hjerner til videnskaben for at redde nogle andres.

Det synes jeg, I skal være stolte over.

Det er beundringsværdigt, at I alle som en har lavet posters med inspirerende tanker og ideer om noget så kompliceret og uhåndgribeligt som det, der foregår i hjernen.

Vi får brug for mod og nysgerrighed i fremtiden. Vi får brug for jer.

Vi kigger nemlig ind i en tid, hvor demografien i samfundet ændrer sig.

I er en del af ungdommen, og den skal understøtte nogle meget talrige generationer. Det kræver, at vi finder nogle effektive og innovative løsninger i sundhedssektoren.

Ikke kun når det kommer til hjernesygdomme, men også i et bredere perspektiv.

Det gælder for eksempel de mistrivselsproblemer, der rammer et stigende antal danskere lige nu.

Som uddannelses- og forskningsminister – men sådan set også som almindeligt menneske – bekymrer det mig virkelig at se så mange unge med tunge sind.

Det håber og tror jeg, at vi kan finde bedre løsninger på i fremtiden.

Regeringens life science-strategi
I regeringen har vi for ikke så længe siden igangsat arbejdet med at udvikle en ny life science-strategi for Danmark.

Vi skal blive ved med at prioritere forskning og uddannelse, hvis vi fortsat skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Nysgerrighed og forskning kan være med til at redde liv – og kan forbedre livskvaliteten for den enkelte.

Vi skal sigte efter at bruge innovation og forskning på life science området meget aktivt.

For det kan være med til at hæve velfærden og skabe nye sundhedsløsninger, der gør vores samfund til et bedre sted.

Et stærkt og innovativt sundhedsvæsen kræver et godt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og selvfølgelig sundhedsvæsenet.

Jeg synes, at Drughunters er et godt eksempel på et initiativ, der samler kræfter og talent på tværs af sektoren med henblik på at udvikle og innovere inden for et super vigtigt felt i sundhedssektoren.

Det skal vi have mere af.

I går var jeg selv med til uddelingen af Forskningskommunikationsprisen.

Formålet med prisen er at fremhæve en forsker, der har gjort en særlig indsats for at formidle sin forskning.

Vidensdeling er afgørende for, at vi som samfund kan udnytte vores forskning og omsætte den til noget brugbart, der kommer de mange til gavn.

Det hæver vidensniveauet i vores samfund og det styrker sådan set også den offentlige debat. Og der er vi jo tilbage til det med den kritiske sans – at man ikke bare tager alt for gode varer.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Lundbeck for det gode værtskab og i samme ombæring huske jer på, at I lige kan nå at deltage i nogle af de sidste events og foredrag, der afholdes i forbindelse med Forskningens Døgn.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne sige mange tak til alle jer Drughunters.

Jeres deltagelse og indsats i dag er værdsat.

Og så håber jeg at dagen i dag, måske kan bringe jer på sporet af, at forskningen kan være en vej i livet, som I måske vil udforske yderligere. Hvis vi er lykkedes med det, så har vi opnået noget virkelig vigtigt.

Og med det, tusinde tak for ordet! Jeg ønsker jeg en rigtig god dag med et meget spændende program.