Skip to content

Christina Egelunds tale ved kick-off eventet for rumrejsen inden Andreas Mogensens mission

Steen Brogaard

Om

Taler

Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister

Dato

Sted

Industriens Hus, København

Tale

Deres Kongelige Højhed,
David Parker,
Andreas Mogensen,
Kære alle sammen,
Det er ikke en nem manøvre at sende astronauter i rummet. 
Slet ikke hvis de skal bo der i flere måneder. 
Det kræver hårdt arbejde, planlægning og tålmodighed.
Og derfor vil jeg først og fremmest gerne takke alle samarbejdspartnerne, der har været med til at gøre Rumrejsen og dagens begivenhed til virkelighed.
Tak til Dansk Industri, DTU, Astra, Naturvidenskabens Hus, universiteterne og alle jer andre, der deltager gennem partnerskabet Space Exploration Denmark.
I er alle en del af dette fantastiske projekt og arbejder ufortrødent på at fremme STEM blandt de yngre generationer såvel som i samfundet i sin helhed.

Jeres indsats er meget værdsat!
I would also like to give a special thanks to David Parker for being here on behalf of the European Space Agency – ESA. ESA has played – and continues to play a vital role in making the Huginn-mission possible.

To have an astronaut like Andreas, with outstanding technical and communication skills, is fantastic for our country and for ESA.
Thank you for your effort!
Og sidst men ikke mindst – Andreas – det er helt fantastisk at have dig, som en aktiv dansk astronaut som dig, der gennem videnskab og forskning er med til at belyse nogle af de mange muligheder, der findes i rummet.

Man kan ikke undgå at være stolt af dit hårde arbejde og den entusiasme du udstråler – og det håber jeg også, du selv er. Det er der i hvert fald god grund til.
Muligheder i rummet
Nogle tænker måske: Hvad skal Andreas dog lave hundredvis af kilometer ude i rummet?
Er der egentlig ikke også meget dejligt her på Jorden?
Men sagen er den, at vi i rummet – mellem asteroider og stjernestøv – måske kan finde nogle svar. Svar, som kan vise sig at være uvurderlige for vores samfund og for livet på Jorden.
For eksempel giver satellitter os dagligt nye data om klimaet og bliver dermed en forudsætning for den grønne omstilling – og det er jo en omstilling, som vi alle kender vigtigheden af.
Jordobservationer og satellitpositionering og -navigation gør det muligt at skabe tekniske løsninger, der blandt andet kan hjælpe med at reducere drivhusgasudledningen og derved bidrage til en positiv udvikling for klimaet.
Inden for det seneste år er rummet også blevet genstand for mere opmærksomhed på grund af den geopolitiske situation og et forhøjet fokus på sikkerhed og forsvar.
Det er områder, hvor satellitter har vist sig at være en værdifuld ressource til at skaffe ny information, sikker kommunikation og præcis navigation.
Og Huginn-missionen giver os nu mulighed for at fokusere og udvikle yderligere på den viden og de teknologier, der findes inden for de felter.
Science experiments
I am also pleased, that the Ministry of Higher Education and Science in collaboration with ESA was given the opportunity to bring 10 science experiments on board, that Andreas will be conducting during his stay in the ISS. 
The experiments range from climate research to water purification and 3D printing.
I personally look forward to learn more about some of the experiments afterwards and how they might benefit us all in the future.

Under missionen vil vi modtage opdateringer direkte fra Andreas, mens han er på rumstationen. Jeg tror, det bliver enormt fascinerende at følge med på en live-forbindelse fra ISS, der giver fornemmelsen af faktisk at være om bord.
Jeg er spændt på at se projektet udfolde sig i det kommende års tid. Både her på Jorden, hvor projektet vil byde på inspirerende uddannelsesaktiviteter for børn og unge.
Men jeg er også spændt på din rejse, Andreas. Det er da helt ærligt sensationelt, at du snart skal op og bo på en rumstation i seks måneder!
Jeg er helt sikker på, at vi er mange, der vil følge dine aktiviteter tæt og samtidig få et værdifuldt indblik i de muligheder, som rummet har at byde os på Jorden.
Så rigtig god tur!
Og tusind tak til dig – og tak alle jer andre for jeres tid.

Kilde

Kilde

ufm.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags