Christina Egelunds tale ved konferencen "Kurs mod fremtiden: Hvordan sikrer vi de rette kompetencer i Det Blå Danmark?"

Mange tak for invitationen. Det er godt at være her.

Vi har en stolt tradition for skibsfart i Danmark. Det er et nøgleerhverv for Danmark og for vores mulighed for at skabe velstand. Det er det også i lyset af en helt ny geopolitisk situation, hvor sikkerhed spiller en helt anden faktor, end vi har været vant til.

Tak for at sætte fokus på et meget vigtigt område. 

Fra vinduet på Børsgade 4 er jeg så heldig at have udsigt til vandet. Derfra kan jeg se, når bådene kommer glidende ud under Knippelsbro.

Kayakker med turister.

Sejlskibe med solbrændte skippere.

Og sennepsgule havnebusser med alle mulige andre.

Det havde været belejligt at kunne sige, at jeg lægger meget mærke til dem i min hverdag – men det gør jeg faktisk ikke.

Det er lidt pointen.

De er groet fuldstændig fast i bybilledet. De er der bare – i bevægelse mod ukendte mål.

Okay, måske ikke lige havnebusserne – jeg håber, de ved, hvor de skal hen.

Men det er i grunden fantastisk, at havet, hvis drilske uforudsigelighed vi altid har frygtet, er blevet en fast del af byen.

Og selvom kanalerne selvfølgelig kun udgør en mikroskopisk del af det enorme blå tæppe, der strækker sig over jorden, så synes jeg, der er en læring her.

Nemlig, at vi får meget mere ud af vandet, bølgerne og dets beboere, hvis vi giver det plads og passer på det.

Hvis vi tager det helt derind, hvor vi bor, arbejder og lever vores liv.

Så kan havet blomstre i kanalerne, og så langt som øjet rækker.

Vores forhold til vandet og havet går årtusinder tilbage.

Man kunne kalde det en form for ”had-kærligheds-forhold”.

Et forhold, der er blevet beskrevet af Carsten Jensen, Troels Kløvedal og alle mulige andre.

Og i tidens løb er der sket en del.

Vores skibe, teknologier og viden har ikke stået stille. Nej, der har tværtimod været en ret dramatisk udvikling.

Udhulede træstammer er blevet til glasfiber.

Årer til motorer.

Og sekstanter og stjernekort er blevet til GPS-teknologi.

Vi er simpelthen blevet virkelig dygtige til at begå os på og omkring havet.

Og vi er også blevet rigtig gode til at drage fordel af vores evner.

Danske rederier står relativt set for den 10. største handelsflåde i verden, og det er så på trods af, at vi befolkningsmæssigt kommer ind på en flot 112.-plads.

Samtidig står Det Blå Danmark for 25 pct. af den samlede danske eksport af varer og tjenester.

Det er ret imponerende! 

Danske virksomheder er globalt førende inden for fiskeri, logistik og udvikling af teknologi – ja, faktisk på tværs af hele den maritime sektor.

I er effektive, ambitiøse og innovative, og I skaber i det hele taget meget stor værdi for det her samfund.

Og som en central del af den succeshistorie står veluddannede og dygtige maskinmestre, navigatører, ingeniører og mange andre. Dem, der til daglig bemander posterne på skibe og i industrihaller.

For når den teknologiske udvikling har vind i sejlene, og skibene har det samme, skal kompetencerne selvfølgelig følge med.

Ellers går vi på grund.

Vi får også i fremtiden brug for super dygtige hænder og hoveder – og de er bedst, hvis de snakker sammen, der kan være med til at udvikle det maritime område i Danmark – og i verden for den sags skyld.

Det er afgørende for dansk velstand, men også for grøn omstilling.

Som andre dele af det danske erhvervsliv er Det Blå Danmark udfordret på rekruttering af dygtige talenter. Og det bliver ikke lettere af, at vi ser ind i mange år med faldende ungdomsårgange. Og at de fleste andre brancher mangler uddannet arbejdskraft.

Det er jo i virkeligheden et godt tegn. For det fortæller, at der er efterspørgsel på det, vi producerer.

Vi får brug for alle mand på dæk. Måske også nogle, der kommer udenfor vores egne grænser.

De maritime fag skal gøres attraktivt, og det skal appellere bredt.

Så de, som står over for at vælge en uddannelse, kan se det attraktive ved at uddanne sig ind i Det Blå Danmark.

Så vi kan få et mangfoldigt miljø med forskellige uddannelsesbaggrunde og også forskellige køn.

Heldigvis har vi allerede nogle virkelig gode uddannelser målrettet Det Blå Danmark.

Der er fokus på, at undervisningen sker tæt på praksis – og med udgangspunkt i virkelige mennesker og problemstillinger.

Det gælder de traditionsrige skoleskibe, der med deres ultratætte kombination af teori og praksis er med til at uddanne skibsassistenter, der er vigtige for grøn omstilling, når der skal sejles havvindmøller til fremtidens offshore-installationer.

Det gælder maskinmesteruddannelsen, hvor de studerende kan få læring om grønne brændstoffer, Power to X og industri- og køleanlæg, der også bruges i den maritime industri.

Og det gælder navigatørerne, der sejler de enorme skibe i handelsflåden.

Der er flere gode grunde til, at vi skal blive ved med at uddanne dygtige folk til Det Blå Danmark.

Men særligt en fylder meget for tiden – og kommer til at gøre det i mange år fremover.

Og det er klimaet.

Vi bliver nødt til at lægge kursen om nu, hvis vi vil undgå at vælte ind i en uvis fremtid med naturkatastrofer og kraftige temperaturstigninger.

Konsekvenser som vi allerede ser omridset af, men som vil få det i endnu større omfang både over og under vandet.

Det er en udfordring, som vi alle må tage på os.

For med stor magt følger stort ansvar.

Lige nu står global skibsfart for mellem 2-3 pct. af den globale drivhusgasudledning.

Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, kræver det, at vi ror i samme retning.

Især, hvis vi skal overholde den nye klimastrategi, som FN’s internationale søfartsorganisation vedtog i 2023 om klimaneutralitet i 2050.

Vi bliver nødt til at samarbejde om at uddanne nye kompetencer, efteruddanne søfolk til at håndtere fremtidens brændstoffer, forske i grøn energi og lave innovative projekter inden for bæredygtighed på det maritime område.

Initiativer, som også kan styrke de danske virksomheder på globalt plan.

Det håber jeg, at I vil være med til. Det føler jeg mig rimeligt overbevist om, at I gerne vil.

Jeg vil gerne komme med et konkret eksempel på, hvordan erhverv, uddannelse og innovation kan være med til at drive den grønne omstilling.

Nemlig Lindøværftet på Fyn.

Det blev bygget af A.P. Møller tilbage i 1959, dengang efterspørgslen på store skibe var stigende, og udbuddet var begrænset.

Og på Lindø byggede man i mange år nogle af de mest imponerende skibe, som verden havde set.

Tankskibe, forsyningsskibe, pramme og særligt containerskibene blev værftet kendt for.

Flere hundrede meter i længden og et halvt hundrede i bredden.

Men efterhånden steg konkurrencen i en mere globaliseret verden.

Inden for to årtier drejede syv danske skibsværfter nøglen om.

Et af dem var Lindøværftet, som i 00’erne også måtte indse, at det kun gik en vej.

Men heldigvis er det ikke enden på historien om Lindø.

For det gamle værft har fået nyt liv. Allerede tilbage i 2009 blev der arbejdet mod at omdanne området til en industripark.

Det krævede en gennemgående omskoling af de tidligere ansatte, men værftet blev omdannet til et testcenter for vindmøller. Mange andre virksomheder inden for den maritime sektor har siden søgt dertil.

I 2020 var der flere ansatte på Lindø, end der var i værftets sidste levetid mere end 10 år tidligere. Det er sådan set meget godt gået.

Det gamle værft fungerer i dag som et erhvervscentrum for mange af de maritime fag, der udvikler og bygger nye teknologiske løsninger til Det Blå Danmark.

Og det er løsninger, som blandt andet bidrager til den grønne omstilling.

Og det, synes jeg, er inspirerende. 

Bæredygtighed er kommet for at blive – og det skal også afspejles inden for uddannelserne, som er relevante for Det Blå Danmark.

Noget som jeg tror også appellerer til mange af de unge, som ønsker at gøre en forskel i verden.

Og derfor bliver det i stigende grad en central del af undervisningen – og sådan vil det også være i fremtiden.

Men selvom vi virkelig skal have fart på udviklingen, skal vi også være forhåbningsfulde.

Vi har faktisk et særdeles godt udgangspunkt for at skabe den positive forandring og drage fordel af den.

Det, synes jeg, Lindø er et godt eksempel på.

Vi skylder hinanden og især de fremtidige generationer at passe på alt det, vi har og er glade for.

Og selv om der til tider vil være høj bølgegang på vejen, så ved vi, hvor vi skal hen i fællesskab.

Jeg ser frem til samarbejdet, jeg håber vi kan få en fantastisk dag sammen.

Mange tak for ordet!