Christina Egelunds tale ved Veterinærskolens 250-årsjubilæum

Ældre end en østers
Deres Kongelige Højhed.
Kære gæster.

250 år.

Det er mange år og en lang rejse for et fag, som med tiden er blevet en vigtig videnskab og endda en særdeles efterspurgt uddannelse.

Men nogle steder i dyreriget er 250 år jo ingen alder. Der er skildpaddearter, som kan blive op til 250 år. Det er jo i sig selv fascinerende, men en Molboøsters kan efter sigende blive mere end 500 år gammel – og det er endda uden så meget som et eneste besøg hos dyrlægen.

Men det er trods alt nok også mere undtagelsen end reglen.

En populær uddannelse
I formår år efter år at fastholde interessen for at blive dyrlæge med høje ansøgertal, og jeg kan godt forstå, hvorfor uddannelsen her på stedet er populær.

Der er samtidig stor efterspørgsel efter færdiguddannede dyrlæger på arbejdsmarkedet. Det er kompetencer, der er brug for mange steder i vores samfund.

Heldigvis har vi utroligt dygtige dyrlæger i Danmark. Uanset om det handler om for eksempel behandling af familiens trofaste ven, vores fødevaresikkerhed eller udvikling af nye lægemidler i den biomedicinske industri, er du som dyrlæge i høj kurs.

Ny dyrlægeuddannelse i Foulum
Vi har for nylig besluttet at oprette en ny dyrlægeuddannelse i Foulum, så det fremover er muligt både at blive dyrlæge i Øst- og Vestdanmark.

Med den nye uddannelse styrker vi det samlede veterinærfaglige miljø i Danmark og uddanner samtidig flere dyrlæger.

Den nye uddannelse er et udtryk for, hvor stor en succes arbejdet og resultaterne her på stedet har været for fagets udvikling.

Et fokus på One Health i veterinærvidenskaben
Da uddannelsen blev oprettet for 250 års siden, var skellene mellem lægegerningen – altså for mennesker - og dyrlægegerningen ikke så skarpt optrukne.

P. C. Abildgaard, der – har jeg nu lært – grundlagde Danmarks første veterinærskole i 1773 på Christianshavn – var netop selv uddannet læge. 
Han valgte blot i sin videnskabelige karriere at fokusere på dyrene. Og resten er historie, som man siger. For senere udviklede veterinærvidenskaben sig og blev en selvstændig akademisk disciplin herhjemme.

Men der er igen blevet brug for folk, som kan se på tværs af disciplinerne med nye fagligheder. Vi oplevede det under COVID-19-pandemien, hvor der netop var behov for en stærk veterinærvidenskab til at forstå sygdommen hos dyr og samspillet med mennesker.

Vi skal som samfund være på forkant, når det handler om at håndtere nye sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker.

I den sammenhæng tror jeg på, at et One Health-perspektiv i forskningen, hvor viden fra sundhedsfag, veterinærvidenskab og miljø samles, er den rigtige vej at gå.

Vi skal som samfund have et effektivt beredskab. Vi skal have gode muligheder for bedre at forstå nye sygdomme og deres sammenhænge mellem dyr og mennesker, og vi skal udvikle nye, effektive behandlinger.

Jeg tænker, at der fortsat er utroligt meget, som vi kan lære om dyrene. Jeg kunne i hvert fald personligt godt tænke mig at vide, hvordan man bærer sig ad med at blive 500 år.

Måske lever molboøsters også et mindre stressende liv end os andre. Jeg tror bestemt, at der kan være noget mindfulness over at ligge der på bunden og fornemme havets vuggen – men det kan måske også blive lidt ensformigt, hvis det skal stå på i flere hundrede år.

Her er vi mennesker af natur mere nysgerrige på verden omkring os. Vi vil opdage og forstå. Noget som man har gjort her på veterinæruddannelsen i 250 år til gavn for samfundet og for videnskaben. For i dag placerer veterinæruddannelsen i København sig blandt verdens allerbedste.

Et stort tillykke med de 250 år – og særligt et stort tillykke til jer, som er her i dag, og som har formået at bygge videre på faget med nye forskningsresultater og en endnu bedre uddannelse. Jeg håber, at I vil fortsætte den imponerende udvikling de næste 250 år.

Tak for ordet.