Deres Kongelige Højheder, deres excellencer, kære pårørende til de faldne og kære gæster.
I dag hejser vi Dannebrog. Landet rundt går flaget til tops for at hædre de stolte mænd og kvinder, som er eller har været udsendt for Danmark.
Det er i dag niende gang, vi afholder den officielle flagdag. Og det er en ære for mig som forsvarsminister at være med i dag.
Vi har i Danmark over 60.000 veteraner. Alle har de bidraget til at skabe frihed, sikkerhed og tryghed her i Danmark – ved netop at arbejde for den sag ude i verden.
I dette øjeblik er 476 mænd og kvinder udsendt. På vegne af Danmark. På vegne af os alle.
***
Når vi står her ved ”Monumentet over Danmarks Internationale Indsats efter 1948”, er det for at mindes. For at lægge kranse.
Blomster og planter leder tankerne hen på liv. Men også på livets forgængelighed. Planter vokser op – blomstrer og forgår. Nøjagtigt som menneskenes børn.
Kransene her er for de faldne. For dem, som vi aldrig fik med hjem igen. For dem, som betalte den højeste pris, fordi de tjente deres land.
På monumentet kan vi læse deres navne. 111 navne. Fra korporaler og officerer til civilt udsendte. Navnene mejslet i sten. De vil aldrig blive glemt.
***
Ord bliver få og dyre i den situation, så i dag vil jeg gerne udtrykke min dybeste anerkendelse, dybeste respekt for det valg, de traf om at blive udsendt for Danmark.
***
Her ved monumentet brænder også en fakkel.
Ilden våger over vores udsendte. For hver og én af de 476 mænd og kvinder, som, mens jeg taler, bidrager til en mere fredelig verden.
De er i Irak. De er i Afghanistan. De er i Afrika. De er i Mellemøsten. De er i Kosovo.
Som land er vi klar til at stille op og gøre en forskel for fred, frihed og sikkerhed. Det kræver, at danske mænd og kvinder er parate til at påtage sig ansvaret.
Jeg vil derfor gerne sende en særlig hilsen til jer, som er udsendt lige nu.
Jeg får som forsvarsminister hele tiden at vide, hvor stort et internationalt bidrag Danmark yder. Og det kan vi kun takket være jer. I gør en fantastisk indsats.
***
Jeg vil gerne udtrykke min store respekt for jer pårørende. Jeg ved, at mange af jer er med her i dag. Og at mange af jer også har mistet.
Jeg har den dybeste medfølelse med jer, hvis kære og nærmeste har bragt det ultimative offer.
***
Vi ved, at de pårørendes støtte og opbakning er uvurderlig.
Vi ved det, fordi at det er jer, som står i lufthavnen og vinker farvel til jeres ægtefælle, jeres kæreste, jeres barn, jeres søskende eller jeres ven.
Det er jer, som er med til at bære afsavnet, bekymringerne og risikoen.
Og det er jer, som står der, når jeres soldat vender hjem. Med glæden med forventningerne, med drømmene og med kærligheden.
Monumentet her er også til jer. Og ilden, som våger, våger også over jer.
***
Mange veteraner vender styrket hjem fra mission. Desværre er der også nogen, som kommer tilbage med varige skader.
Det ligger mig meget på sinde, at vi som samfund tager hånd om og støtter alle tidligere udsendte.
Vi har i Danmark en veteranpolitik, som bygger på anerkendelse. Det kan vi gøre på mange måder.
Det gør vi fra officielt hold i dag. Mens mange frivillige kræfter gør en stor forskel for veteraner hver eneste dag – året rundt.
Vi skal møde veteranerne og deres pårørende med anerkendelse, respekt og opbakning – også i hverdagen.
***
I mit politiske virke har menneskets ret til personlig frihed altid betydet meget.
Derfor er det en stor ære at være minister for de stolte mænd og kvinder, som kæmper for netop frihed rundt omkring i verden.
Vi skylder dem den største tak.
Det er derfor, vi i dag hejser Dannebrog, mindes vores faldne, anerkender vores veteraner og lader vågeilden brænde frit.
Det er derfor, vi i dag hejser Dannebrog, mindes vores faldne, anerkender vores veteraner og lader vågeilden brænde frit.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god flagdag.