Ligesom vores direktør på Metalskolen, Morten Madsen, vil jeg også gerne byde jer alle sammen hjerteligt velkommen her på vores flotte skole.
Her på grundlovsdag vil jeg gerne lægge ud med nogle ord, som ikke er mine egne.
De lyder sådan her:
”Demokratiets væsen beror på, at man mødes og tales ved. At man gennem samtaler når til en bedre og rimeligere forståelse. Og at man derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse – men som tager hensyn til helheden.”
Sådan skrev Hal Koch – en af vores største demokratiske tænkere i Danmark – i 1945.
Jeg synes, hans ord er enormt passende i dag.
Når vi holder grundlovsmøde her på Metalskolen med politikere fra begge fløje, så handler det netop om at mødes.
At mødes på tværs af politiske overbevisninger.
Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til Søren Pape Poulsen, Pia Olsen Dyhr og Rasmus Stoklund, som vil tale i dag.
Det er et unikt, at vi kan samles på tværs.
Det skal vi værne om.
Det skal vi især i en tid, hvor splittelse og konflikt desværre fylder mere og mere flere steder på kloden.
Også i vores egen europæiske baghave.
*****
Jeg vil gerne tale lidt om det, Hal Koch skrev.
Han skrev, at demokratiet handler om at træffe afgørelser, som tager hensyn til helheden.
Det er en opgave, vi har i Dansk Metal, når vi forhandler overenskomster.
Når vi i industrien forhandler gennembrudsforliget, så skal vi tage hensyn til helheden.
For vi sætter rammen for de brancher, der forhandler efter os.
Vi skal levere noget, de kan se sig selv i – som de kan bruge i deres egne forhandlinger.
Det handler også om vores faglige demokrati.
For det er unikt, at vi i Danmark beder de organiserede lønmodtagere om at tage stilling til deres løn- og arbejdsvilkår i en urafstemning.
Hvis den samlede pakke af arbejdsvilkår, mindstesatser, fritvalgskonto, barsel, pension og efteruddannelse ikke er god nok, så kan medlemmerne stemme nej.
Det gjorde de ikke i år.
Ikke alene var det hele 79 procent af lønmodtagerne, der stemte ja.
Det var også medlemmer af samtlige fagforbund, som sagde god for de nye overenskomster.
Sådan var det ikke i 2020.
Stemmeprocenten var i år knap 60 procent. Det er det højeste i 50 år.
I Dansk Metal kan vi prale af en stemmeprocent på 72.
Ud af dem sagde 85 procent ja tak. Det er jeg stolt af.
Og det fortæller, at vi har et stærkt, fagligt demokrati, hvor det er medlemmerne, der bestemmer.
På den måde får de indflydelse på deres og kollegaernes arbejdsliv.
Derfor kan vi ikke blot bruge dagen i dag på at fejre det demokratiske fundament, som Grundloven er for Danmark.
Nej, vi kan også bruge dagen til at fejre det demokratiske fundament under vores overenskomster.
Vores overenskomster er ikke bare til gavn for virksomhederne og deres medarbejdere.
I den danske model skaber lønmodtagere og arbejdsgivere nemlig gode og effektive løsninger sammen.
Det giver konkrete og kontante fordele for hele Danmark.
Så hvis politikerne bare sørger for, at der er gode rammer for virksomhederne, så skal vi nok sørge for, at lønmodtagerne får fornuftige løn- og arbejdsvilkår.
Også nogle vilkår, der tager hensyn til helheden – uanset om vi er i gode eller svære tider.
Og som en lille bibemærkning vil jeg sige:
At hvis politikerne en anden gang har tænkt sig at ændre i danskernes arbejdsvilkår – som de gjorde med indgrebet i den danske model tidligere i år – ja, så ville det klæde dem at spørge befolkningen først.
For det er jo præcis dét, vi gør, når medlemmerne stemmer om deres nye overenskomster.
*****
Der er dog særligt én ting, som politikerne har både ret og pligt til:
For over de næste ti år går store årgange af faglærte i Produktionsdanmark på en velfortjent pension efter lange arbejdsliv ved maskinerne.
Det sker samtidig med, at den grønne omstilling kræver mange nye investeringer i grøn energi og mere bæredygtige produktionsanlæg.
Det er nye maskiner, som skal fremstilles, sættes op og repareres.
Det kræver mange nye smede, svejsere, mekanikere, industriteknikere, automatikteknikere, køleteknikere og mange andre.
Uden dygtige faglærte i en stærk industri bliver der ingen grøn omstilling.
Jeg håber, politikerne er ved at forstå alvoren.
Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke har rigtignok skrevet noget om erhvervsskolerne i regeringsgrundlaget.
De har skrevet, at regeringen ønsker ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”.
Men vi mangler at se mere end de flotte ord på det glittede papir.
Vi har brug for handling!
Vi har brug for flere skattekroner til erhvervsskolerne.
Hvis vi skal sørge for, at flere unge mennesker vælger svendebrevet, så skal vores erhvervsskoler være topmoderne med det nyeste udstyr.
På det helt personlige plan er jeg ærligt talt også ved at være træt af, at jeg skal fortælle den samme skrækhistorie igen og igen om de forhistoriske drejebænke, der blev produceret i 1985 i Tjekkoslovakiet.
Det duer altså ikke, at der står maskiner på teknisk skole, som burde stå på teknisk museum.
Vores unge mennesker på erhvervsskolerne fortjener bedre!
Politikerne har i årevis marineret gymnasierne med vores skattekroner.
Der er penge til fede fredagscafeer. Studieture til eksotiske steder i verden.
Flotte biografreklamer fra store markedsføringsbudgetter, der skal lokke endnu flere elever ind i folden.
Og samtidig er erhvervsskolerne forfaldet over det ganske land.
Regeringen har nu en chance for at vise, at den kan prioritere rigtigt.
At den sætter erhvervsskolerne først.
Men regeringen skal ikke bare gøre det for de unges skyld.
Den skal heller ikke bare gøre det for klimaets skyld.
Nej, det handler om, hvad det er for et samfund, vi vil være!
Hvis vi vil fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt og moderne produktionsland, så kræver det gode erhvervsskoler.
Skoler, der kan sikre fødekæden af dygtige faglærte.
Faglærte, der kan producere varer, som vi sælger til hele verden.
Uanset om det er delkomponenter til den grønne omstilling – om det er medicin eller kvalitetsfødevarer – eller noget helt fjerde.
For der skal jo være nogen til at lave de produkter.
Vi skal derfor stille os selv det spørgsmål, hvad vi vil være for et samfund.
Vil vi stadig være et samfund, der værdsætter håndens arbejde, og hvor vi fremstiller konkrete produkter, vi kan eksportere?
Vil vi være et samfund med en stærk industri, der bygger på kloge hænder og hoveder?
Det er dét valg, politikerne står overfor.
Danmark bliver et fattigt samfund, hvis ikke vi har dygtige faglærte i en stærk industri.
Her tænker jeg ikke kun økonomisk.
Det kan nu være slemt nok.
Nej, det er decideret fattigt, hvis politikerne smider flere hundrede års stolte traditioner med dansk industriproduktion, håndværk og faglig stolthed ud på historiens mødding!
Politikerne skal åbne øjnene for, hvad der er ved at ske i vores samfund.
De skal forstå, hvad der er på spil.
Det første, de skal gøre, er at opruste vores erhvervsskoler, så vi kan være dem bekendt.
Så vi kan være dem bekendt overfor de unge mennesker.
Så vi kan være os selv bekendt som samfund.
For Danmark er et stolt produktionsland. Det skal vi selvfølgelig også være i fremtiden.
*****
Men alt det her kommer ikke af sig selv.
Vi har brug for flere faglærte.
Men vi har også brug for en højteknologisk industri, der tør investere i de nyeste maskiner og robotter.
Ellers klarer Danmark sig aldrig i den hårde, globale konkurrence.
For nylig var jeg i Lübeck i Nordtyskland.
Det er ærligt talt et skrækeksempel på manglende digitalisering.
Det var komplet umuligt at betale med kreditkort, nærmest uanset om man køber en danskvand i de lokale butikker eller henter næsespray på apoteket.
Eller uanset om man kører en tur med taxa eller sejler med havnerundfarten rundt om den gamle bydel.
”Vi tager kun imod kontanter”, lød det fra de venlige ekspedienter på tysk.
Dankort på mobilen, Mobile Pay eller et ganske normalt kreditkort var simpelthen en by i Rusland.
Næste gang skal jeg nok have mit gamle checkhæfte med i stedet for!
Det kan selvfølgelig være, det bare er den tyske servicesektor, som halter efter i den digitale omstilling.
Men jeg oplever desværre det samme, når jeg er på virksomhedsbesøg på tyske industrivirksomheder.
Tyskland har store bilfabrikanter som Volkswagen og BMW.
De har industrigiganter som Siemens og Bosch.
Og så har de dygtige og ansvarlige industrifagforeninger som mine kollegaer i IG Metall.
Men når det gælder teknologi, så ser jeg ikke noget på de tyske virksomheder, som man ikke også kan finde i Produktionsdanmark.
Hvis vi skal fastholde produktionsarbejdspladser i Europa, så skal vi op i gear med digitalisering og ny teknologi.
Når det gælder kunstig intelligens, robotter og teknologi, går udviklingen lynhurtigt i både Kina og USA.
Kig på Kinas masterplan ”Made in China 2025”.
Kig på Joe Bidens store ”Inflation Reduction Act” i USA.
Uanset om vi kigger mod øst eller vest, gør vores globale konkurrenter alt, hvad de kan, for at tiltrække højteknologiske industriarbejdspladser.
I forvejen er vi i Danmark rutsjet gevaldigt ned ad den globale rangliste over de lande, der har flest robotter i industrien.
Vi er ikke længere i top-10.
Vi må se os slået af lande som Schweiz og Slovenien, men også Sydkorea og Singapore.
Jeg er derfor alvorligt bekymret for, om vi kommer til at sakke bagud i Danmark og Europa.
Der er ét år, til vi skal stemme igen, når vi har valg til Europa-Parlamentet.
Jeg håber, vi får stemt en masse politikere ind i Europa-Parlamentet, som vil sætte Europa i den teknologiske og digitale førertrøje.
For der er ingen industri uden ny teknologi.
Der er gode arbejdspladser i Produktionsdanmark på spil, så det haster med at få truffet de rigtige beslutninger.
Det vil vi også minde politikerne om i den kommende tid.
Rigtig god grundlovsdag!