Kære Bjarne. Kære Rasmus. Kære alle sammen.
Historien om Bjarnes liv er historien om det moderne Danmark.
Om danskerne, der over en bred kam blev rigere i årene efter 2. verdenskrig.
Om vores velfærdssamfund, der for alvor voksede frem i de år.
Om den sociale opstigning, hvor flere danskere fik mulighed for at tage sig en uddannelse.
Du voksede op under meget beskedne kår.
På et lille husmandssted i Himmerland.
Der var hverken rindende vand eller elektricitet, da du blev født.
Det er noget, vi tager for givet i dag.
Mange undervurderer nok, hvor meget Danmark har udviklet sig på blot 70 år.
***
Som mange andre fra din generation brød du den sociale arv.
Og her tænker jeg ikke bare på, at din far var husmand, og du blev udlært maskinarbejder.
Nej, jeg tænker selvfølgelig på, at din far var radikal – og at du – heldigvis – blev socialdemokrat!
Spøg til side.
Jeg står her i dag, fordi jeg har fået lov til at smugkigge i bogen.
Men jeg står her også som formand for Dansk Metal.
Den fagforening, du troligt har stået i, siden du kom i lære.
Faktisk ville du jo først i lære som autolakerer.
Men jeg kan læse i bogen, at nogle af de erfarne svende på arbejdspladsen fik ansporet dig til at blive maskinarbejder i stedet
Og så kom du i lære på Nordens Maskinfabrik.
Du blev formand for lærlingeklubben, og du blev minsandten også formand for lærlingene under hele Metal Aalborg.
Senere fik du job hos Hydrema i Støvring.
Først blev du tillidsrepræsentant for metallerne – siden blev du fællestillidsrepræsentant.
***
Igennem alle årene har du været tillidsmand.
Ikke kun i faglig forstand for kollegaerne på arbejdspladsen – men også en politisk tillidsmand for de nordjyske vælgere.
Når vælgerne i Frederikshavnkredsen og resten af Nordjylland har givet dig flotte valg igennem mange år – så tror jeg, det hænger sammen med to ting:
Det første handler om din evne til at sige tingene, som de er.
Svesken på disken. Rene ord – uden omsvøb.
Det tror jeg, vælgerne sætter pris på.
Og det er også en evne, jeg selv sætter pris på: Den ærlige, åbne og bramfri politiker.
Den anden ting handler om det, jeg vil kalde hverdagens politik.
Du har altid været god til at tage sager op, når borgerne kom i klemme i systemet.
Eller når byfester, kræmmermarkeder og andre folkelige fornøjeligheder blev truet af bureaukratiske benspænd.
Hverdagens politik handler også om de hjertesager, man har.
Om det er abstrakte og teoretiske emner.
Eller om det er emner som værdig tilbagetrækning, boliger der er til at betale – eller hvad vi stiller op, når slagteriet i Hjørring eller Sæby lukker.
Ting, som betyder noget for helt almindelige lønmodtagere og deres dagligdag.
***
Din faglige baggrund og dit geografiske ophav fornægter sig ikke.
Du er en stærk ambassadør for faglig stolthed. For håndværksfagene. For industrien.
Og her tænker jeg især på forsvarsindustrien og den maritime industri.
Begge brancher har stærke rødder i Nordjylland og i den stolte værftsby Frederikshavn.
Netop Hydrema, hvor du var tillidsmand, spiller i dag en stor rolle i forsvarsindustrien.
Og interesserne flyder sammen.
Uanset om det har været i din tid som præsident i Beredskabsforbundet eller som kommitteret for Hjemmeværnet.
Når vi kigger tilbage, kan vi hurtigt konstatere: Bjarne fik ret. Og der var mange andre, der tog fejl.
Bjarne så noget, som andre ikke kunne se dengang.
Jeg tænker selvfølgelig på spørgsmålet om, hvorvidt vi skal producere forsvarsmateriel på dansk jord.
Bjarne råbte vagt i gevær, da staten solgte ammunitionsfabrikken i Elling – også kaldet Krudten – tilbage i 2008.
I medierne fortalte du, hvorfor det var så vigtigt at holde fast i gode, nordjyske industriarbejdspladser.
Og dét samtidig med, at Danmark altså skal være en uafhængig nation, som ikke er i lommen på andre.
Vi skal være et land, som kan garantere for sin egen sikkerhed.
Det gælder selvfølgelig også i spørgsmålet om at forsyne dansk forsvar med krudt og kugler.
Nu har staten så købt den gamle krudtfabrik tilbage.
Og alle kan se det fornuftige i, at vi i Danmark selv kan producere ammunition i urolige tider.
Men det havde da været nemmere, hvis den daværende forsvarsminister havde lyttet til Bjarne.
***
Sagt på en anden måde:
Du er en ærlig og stærk, faglært stemme fra det, jeg kalder Produktionsdanmark.
Men vi har kun et stærkt Produktionsdanmark i fremtiden, hvis vi har flere og dygtige faglærte i industrien.
Derfor er jeg også glad for, at du har dedikeret noget af bogen til det, du kalder ”kærligheden til håndværksfag”.
Du er selv stolt faglært.
Du ser glæden ved at kunne udrette noget med hænder og hoved.
Og nu kommer de tiltrængte investeringer i erhvervsskolerne endelig – og en mere praktisk folkeskole er også på vej.
Det er vand på din mølle – og det er en sag, vi er fælles om.
Og du ved også – måske som én ud af få her på Christiansborg – at den grønne omstilling især kræver én ting:
Den kræver dygtige smede, svejsere og maskinarbejdere, hvis det hele skal blive til noget i virkeligheden.
Uden flere faglærte kan politikere og miljøorganisationer godt skyde en hvid pind efter de høje klimaambitioner.
Derfor synes jeg også, det er flot, at overskuddet fra bogen går til netop det faglige lærlingearbejde i Nordjylland.
Tak for det.
***
Vi har brug for flere faglærte til den grønne omstilling.
Men vi har også brug for flere faglærte i vores demokrati.
Desværre kan jeg tænke i mit stille sind, at der er for få af din slags i dansk politik.
Du er én ud af få faglærte arbejdere, der har plads i Folketinget.
Det gør mig bekymret.
Bekymret for, om vores demokrati knækker over på midten, hvis danskerne – som de er flest – ikke føler sig repræsenteret.
Derfor håber jeg også, at alle politiske partier vil arbejde seriøst med få flere faglærte og ufaglærte danskere til at stille op.
For ellers bliver politik en arena for de få – og ikke for de mange.
Ikke for folk, som de flest.
***
Til sidst vil jeg gerne sende en tak til Rasmus Prehn for at skrive bogen
Skrive historien om Bjarnes liv og færden i dansk politik.
Bogen er fyldt med mange sjove og skæve anekdoter, som I allerhelst skal læse selv.
Det fortjener de.
Tak for ordet.