Godmorgen alle sammen.
Da jeg var 16 år, kom jeg i lære som plade- og konstruktionssmed. Det var på Lindøværftet i 1980.
Det var dengang, man stadig byggede store flotte skibe i Danmark. Og det gjorde vi på Lindø.
Da jeg fyldte 18, steg jeg i løn, selvom jeg stadig var lærling.
Da jeg så fik min løncheck, var jeg overbevist om, at der var sket en fejl på lønningskontoret. Jeg havde aldrig set så stor en check før.
Jeg gjorde det, som ethvert fornuftigt menneske ville gøre. Jeg holdt min kæft over for lønningskontoret og kom checken ned i min taske.
Jeg turde ikke hæve den med det samme. Jeg skulle lige afvente situationen.
Fjorten dage senere fik jeg så det samme i løn igen.
Og så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at spørge min svend om det. Jeg gav ham min lønseddel, og han tog et kig på den.
”Nej, det ser ikke ud, som om du er blevet snydt”. ”Vi har haft to overarbejdsdage, og dem har du fået løn for.”
… Katjing!
Nu turde jeg godt fejre det.
Jeg hævede begge lønportioner med det samme og gav øl til mine kollegaer. Og så var der fest hele weekenden.
Om mandagen var jeg så på røven igen.
Men det er en anden historie.
Jeg blev ældre. Jeg blev udlært smed. Og jeg blev måske en anelse mere fornuftig med min løn.
Jeg blev også tillidsrepræsentant for flere hundrede metalarbejdere på værftet.
Og senere blev jeg fællestillidsmand for alle de 3.000 mennesker, som jeg byggede skibene sammen med.
******
Som I nok kan høre, så havde jeg det godt i min ungdom i 80’erne og 90’erne i den danske industri.
Det var sjovt at tjene penge som helt ung.
Det var tilfredsstillende at blive rigtig god til mit fag.
Og det var spændende at tage ansvar både som tillidsrepræsentant og som fællestillidsrepræsentant.
Og nu kan det være, at nogle af jer sidder og tænker:
Fint. Men hvad rager det egentligt mig?
Hvad har gamle dage på Lindø at gøre med Dansk Fjernvarmes landsmøde i 2022?
Det skal jeg sige jer.
Der går en lige linje fra den tid og udviklingen i Danmark i de år og til en dagsorden, som er vigtig lige netop nu. Vigtig både for Dansk Fjernvarme. Og for Dansk Metal.
For samtidig med alle de gode ting, jeg oplevede på Lindø, lurede der en stor forandring i horisonten.
Kiggede man rundt i Danmark i de år, blev det mere og mere klart, at glæderne var på lånt tid.
80’erne og 90’erne var en tid, hvor danske værfter oplevede en stigende og voldsom konkurrence fra Asien.
I Asien kunne de holde omkostninger på et utroligt lavt niveau.
Deres skibe var ikke ligefrem flotte. De var bygget af folk, der gik til en ufattelig lav timeløn. Og alt ved designet var tænkt ud fra én og samme præmis:
Hvordan kan vi gøre skibet så billigt at producere som overhovedet muligt.
Og billige, det var de.
Og det var svært at konkurrere mod.
Flere af værfterne i Danmark måtte lukke, i takt med at meget dansk produktion flyttede til Østen.
B&W lukkede i 1996. Og Danyard i Frederikshavn lukkede i 1999.
I 00’erne var der faktisk kun Lindøværftet tilbage, og det lukkede i 2012.
De danske værfter gav samlet arbejde direkte og indirekte til 55.000 mennesker. Og de er væk nu.
Men mange danskere trak egentlig bare på skuldrene over udviklingen. De tænkte:
”Nå ja, sådan må det jo være. For i Danmark skal vi jo leve af viden. Og det hårde manuelle arbejde, som giver sorte fingre, det kan de klare i andre dele af verden”.
Desværre var det også sådan, mange politikere tænkte.
******
Jeg mener ikke, at vi er blevet så meget klogere i dag.
Den undervurdering af dansk produktion, som vi allerede oplevede dengang, den lever desværre i bedste velgående i dag.
Vi ser det i dag, når de tekniske uddannelser bliver nedprioriteret. Og det er desværre meget tydeligt.
I Dansk Metal Ungdom har vi en formand. Han hedder Carl Emil.
Og Carl Emil han kan fortælle mange historier om forældet udstyr ude på erhvervsskolerne.
Han kan fortælle, at de maskiner, de har på skolerne, som de står og øver sig på – de er ofte mere end 30 år ældre, end de maskiner, de møder, når de kommer ud på virksomhederne.
En af de maskiner, han har haft fingrene i, var faktisk fra Tjekkoslovakiet.
Så ved man, at man har med gammelt udstyr at gøre. Når det er produceret i et land, der ikke har eksisteret i 30 år!
Carl Emil kan også fortælle om et hold unge elektrikerlærlinge, som skulle lære at lodde. En meget relevant evne at have som elektriker.
Men den undervisning blev aflyst og i stedet fik de undervisning i at reparere fastnettelefoner.
Ja, I hørte rigtigt, fastnettelefoner. Det er fremtiden.
Vi taler altså om de mennesker, der snart skal ud på arbejdsmarkedet og lave den grønne omstilling.
Og man kan jo næsten høre fremtidens vindmøllevinger rotere i vinden, når man får at vide, at det er sådan her, man bruger deres tid.
Politikerne har enorme ambitioner for den grønne omstilling. Og det er i sig selv en rigtig god ting.
Men for hver eneste grønne aftale, de indgår, så øger de behovet for faglært arbejdskraft.
Alene i industrien kommer vi til at mangle 116.000 hænder, hvis vi skal nå det klimamål, vi har sat for år 2030.
Af de 116.000 vil over halvdelen være faglærte.
Og den enorme mangel på faglært arbejdskraft bliver en snæver flaskehals i den grønne omstilling.
For der kommer simpelthen ikke til at være de mennesker, der skal til for at få omstillingen til at finde sted.
Der kommer ikke til at være smede, industriteknikere og svejsere til at bygge de vindmøller, varmepumper, rør til fjernvarme og alle de andre ting, som fysisk er den grønne omstilling.
Og det er her I for alvor kommer ind i ligningen.
For det allerbedste eksempel er måske, at vi skal have udbygget fjernvarmenettet. Og det må gerne gå lidt stærkt.
Lige nu er der mange familier, der er rigtig kede af, at de dårligt nok kan komme en tur biografen, fordi alle deres penge går til deres gasregning. Imens de venter på at få fjernvarme.
I Dansk Metal er et af vores vigtigste politiske mål, at vi skal skaffe mere faglært arbejdskraft. Så vi blandt andet kan udrulle fjernvarmenettet hurtigst muligt.
Den arbejdskraft er smede, automatikteknikere og andre faglærte.
Og dem kan vi blandt andet frigøre ved at udskyde udvalgte projekter i den store Infrastrukturplan.
Der er projekter i den plan helt frem til 2035. Og nogle af dem haster mindre, end at vi får frigjort os fra naturgas.
Vores mangel på faglært arbejdskraft bliver kun værre i de kommende år.
Og så nytter det altså ikke noget, at de unge lærlinge sidder og reparerer fastnettelefoner, og øver sig på udstyr, der er over 30 år gammelt.
For det giver ikke flere unge lyst til at vælge en faglært uddannelse.
Det gør, at vi får endnu færre faglærte i fremtiden. Og dem, vi får, bliver ikke så dygtige, som de kunne være blevet.
Det er en afgrundsdyb forkert kurs.
Både for vores alle sammens planet. Men også for Danmarks velstand.
For hvad ville der egentlig ske, hvis vi bliver en nation af folk, der bare går rundt og ved en masse teoretiske ting? Hvor al produktion er outsourcet?
For det første ville vi blive ekstremt afhængige af kineserne – endnu mere, end vi er i dag.
Ligesom vi i dag er afhængige af energi fra russerne. Og i dag tror jeg, at de fleste kan se, at det er en rigtig dårlig idé at være afhængig af diktaturstater.
For det andet kan man spørge: Får man mange nye gode ideer, når man sidder og tænker langt væk fra den egentlige produktion?
I dag er den danske industri verdensmester i at finde på smarte og grønne løsninger.
Vores innovative industri gør, at vi har en enorm eksport til vores nabolande.
Den eksport er med til at skabe den velstand, som vi alle sammen nyder godt af. Og det kunne jo være rart, at det blev ved med at være sådan.
Det ville være godt, hvis det også var vores børn og børnebørn forundt at have den velstand, som vi selv har oplevet. Eller måske endda endnu mere af den.
Det tror jeg, at de fleste danskere – smede eller ej – vil være enige i.
Og vi bliver ikke bedre til at udvikle nye og smarte løsninger, hvis al produktion bliver flyttet til den anden side af jordkloden.
Altså hvis vi i Danmark går og tænker og beregner og designer. Imens al produktion foregår i Kina.
Vesten tænker, og Østen bygger.
Nej, kunne det måske være smart, at have nogle kloge hoveder i samme rum som de kompetente hænder?
Og at de kloge hoveder og de kompetente hænder i mange tilfælde endda sidder på den samme krop?
Det tror jeg, kunne være rigtig smart.
Det er sådan, de gode ideer bliver til. De ideer, der skal sikre vores velstand i fremtiden.
******
Til slut har jeg derfor en appel til jer.
Vær med til at tale vigtigheden af uddannelse og erhvervsskolerne op. Endnu mere, end I gør i forvejen.
Dansk Fjernvarme er en af de vigtigste aktører i den grønne omstilling.
Der er krig i Ukraine, og arbejdet med at gøre os uafhængig af russisk gas kan ikke gå hurtigt nok.
Det er så aktuelt, som noget kan være. Og I er lige i midten af det hele.
Derfor har I lige nu en meget stærk stemme i debatten. Brug den stemme.
Brug den stemme til at gøre det klart for alle, at den grønne omstilling skriger på højt kvalificeret faglært arbejdskraft. Og den arbejdskraft får vi kun, hvis vi har gode erhvervsskoler.
Brug den stemme, når I indgår aftaler med entreprenører. Sig til dem, at hvis ikke de har lærlinge ansat, så kan I desværre ikke bruge dem.
På den måde kan I gøre en stor forskel for de unge mennesker, der lige nu er ved tage en faglært uddannelse – og dem, som overvejer at gøre det.
Og de unge mennesker er afgørende for vores fremtid.
******
Jeg startede med at tale om gamle dage på Lindø. Om de store forandringer, som ramte skibsproduktionen, da jeg var ung.
I dag står vi over for endnu en stor forandring i industrien: Den grønne omstilling.
Den forandring er dog langt mere positiv. Og jeg tror, at fremtiden for dansk produktion ser lys ud.
Vi er selv med til at afgøre den fremtid.
Vi kan tale behovet for faglært arbejdskraft op.
Vi kan presse virksomhederne til at tage flere lærlinge.
Vi kan kæmpe for investeringer i erhvervsuddannelserne.
Vi kan sammen sikre faglærte til fremtiden.
Rigtig godt landsmøde.