Tak til dig Lars, jeg har glædet mig meget til at udstille her hos jer.
Tak til dig Malene for dit arbejde og dit grafiske arbejde, du er så dygtig.
Tak til dig Malene for dit arbejde og dit grafiske arbejde, du er så dygtig.
I 2016 tager jeg til Nordøst Grønland, helt deroppe, hvor isbjørnene går rundt ! og det gør de! jeg har selv set dem....
Turen til Nordøstgrønland bliver meget anderledes end jeg havde forestillet mig. Egentlig tænker jeg, at jeg da skal op og får de fantastiske indtryk og nyde dem og få masser af inspiration af naturen og menneskene der. Men man går ikke bare en tur alene, for man kan støde på en isbjørn.
Jeg går en dag ud over isen, ud til iskanten. Jeg er kommet ret langt væk fra byen og beslutter at gå tilbage, hvor jeg kom fra. Jeg følger mine spor og da jeg kommer over isen og skal op ad en meget stor snebunke står der to fangere med gevær på skuldrene, de hjælper mig det sidste stykke op og jeg synes det er pænt ad dem, men de peger ud over horisonten, der er noget de har opdaget, en isbjørn. Og der, ca. 3 min efter mig, kommer isbjørnen. Den går i mine fodspor og vejer snuden i luften. Den er på vej ind til byen efter mig.
Kvoten på de 37 isbjørne er brugt op ! De prøver at skræmme den væk med varselsskud op i luften, men der går videre op imod os. Jeg løber op til mit hus og ind i køkkenet, hvor jeg kan følge sceneriet i byen.
Hvis man skal have lov til at skyde isbjørnen, skal man ringe til Nuuk. Der er et eller andet isbjørne kontor, som kan give lov, hvis det er allerhøjst nødvendigt. Fangerne får lov og skyder den. Nu er der mand til hele byen. Isbjørn smager i øvrigt godt. Det skal koge i 4 timer med gulerødder og løg, så smager det som gullach. Kødet er også mørkt.
Turen til Nordøstgrønland bliver meget anderledes end jeg havde forestillet mig. Egentlig tænker jeg, at jeg da skal op og får de fantastiske indtryk og nyde dem og få masser af inspiration af naturen og menneskene der. Men man går ikke bare en tur alene, for man kan støde på en isbjørn.
Jeg går en dag ud over isen, ud til iskanten. Jeg er kommet ret langt væk fra byen og beslutter at gå tilbage, hvor jeg kom fra. Jeg følger mine spor og da jeg kommer over isen og skal op ad en meget stor snebunke står der to fangere med gevær på skuldrene, de hjælper mig det sidste stykke op og jeg synes det er pænt ad dem, men de peger ud over horisonten, der er noget de har opdaget, en isbjørn. Og der, ca. 3 min efter mig, kommer isbjørnen. Den går i mine fodspor og vejer snuden i luften. Den er på vej ind til byen efter mig.
Kvoten på de 37 isbjørne er brugt op ! De prøver at skræmme den væk med varselsskud op i luften, men der går videre op imod os. Jeg løber op til mit hus og ind i køkkenet, hvor jeg kan følge sceneriet i byen.
Hvis man skal have lov til at skyde isbjørnen, skal man ringe til Nuuk. Der er et eller andet isbjørne kontor, som kan give lov, hvis det er allerhøjst nødvendigt. Fangerne får lov og skyder den. Nu er der mand til hele byen. Isbjørn smager i øvrigt godt. Det skal koge i 4 timer med gulerødder og løg, så smager det som gullach. Kødet er også mørkt.
I det år jeg er i Ittoqqortoormiit ( Scoresbysund ) får jeg så meget med mig i bagagen på godt og ondt ! meget mere end da jeg kom !
Jeg kom tæt på befolkningen og det var svært at sige farvel.
Jeg kom tæt på befolkningen og det var svært at sige farvel.
Jeg håber at I ser og mærker mine værker.
