Skip to content

Malene Guldager Olsens tale ved åbningen af udstillingen ”Et grønlandsk / dansk møde”

Kristina Steiner, she shapes

Om

Taler

Malene Guldager Olsen
Billedkunstner

Dato

Sted

Det Grønlandske Hus, København

Omstændigheder

”Et grønlandsk / dansk møde” er en dobbeltudstilling af billedskunstnerne Malene Guldager Olsen og Connie Bønløkke. 

Tale

Kære alle,
I dag ønsker jeg at tage jer med til mit Grønland. En kæmpe sne- og isdækket ø, der ikke blot et storslået naturligt vidunderland med isbjørne, fjorde og tundra. Det er også et land rigt på kultur og kunst, båret af mennesker, der er børn af to verdener. De bærer arven fra deres forfædre og samtidig omfavner de moderne indflydelser.
Grønlandsk kunst er som en palet af farver, der fortæller historien om et folk, der har kæmpet mod naturens kræfter, men også omfavnet dens skønhed. Kunstnere herfra formår at udtrykke deres raseri og styrke gennem deres værker, og samtidig hylde moderskabets skønhed og ømhed. Kunstnere fra andre dele af verden rejser også op og bliver grebet af lyset og farverne deroppe langt nordpå.
Og det er fantastisk. Fordi ... hvert billede af Grønland - hvert kunstværk skabt af de mennesker, der deler det med andre, fungerer ikke blot som et billede, men også som en ambassadør for Grønland. Når det rejser ud i verden.
Når natten falder på og stjernerne tændes danser nordlyset på himlen som et magisk lysshow.
Nordlyset minder os om den skrøbelige balance i vores verden og skønheden i det ukendte. Under dette skuespil gemmer der sig også en mystisk arv af skjulte stammefolk, hvis historier er vævet ind i nordlysets stråler. Eller gør der? Er det bare en vandrehistorie - eller er der noget om det? Hvordan mon der ser ud hos dem? Det har jeg ofte tænkt over, når jeg har hørt de historier.
At være et barn af to verdener er som at være en bro mellem fortid og fremtid, tradition og fornyelse. Det er en gave at kunne hente inspiration fra ens rødder og samtidig omfavne det moderne. Grønland og dets kunstnere viser os vejen til harmoni mellem disse verdener.
Endelig vil jeg gerne fremhæve taknemmeligheden. Grønland lærer os at værdsætte det enkle, at glæde os over isbjørnens majestætiske fremtoning og den stille skønhed i sneen. Det minder os om, at vi bør være taknemmelige for de gaver, vi har fået, og for de mennesker, der beriger vores liv.
Nogle gange skal vi lade Grønland inspirere os gennem kunst og kultur, og lade os fejre vores unikke dobbelte baggrund. Vi skal udtrykke vores følelser og styrke. Vi skal omfavne moderskabets ømhed, fordybe os i nord- lysets fortryllende skønhed og værdsætte de små øjeblikke.
Lad os føle dyb taknemmelighed for livets mangfoldighed. Grønlands kunst trives i mødet mellem tradition og modernitet og minder os om, at når vi værdsætter vores arv og er åbne for nye indtryk, kan vi skabe noget, der minder om magi.
Tak.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags