Dagmar Hersoms tale i Dansk Kvindesamfund

Det var om Tilsynet med Pleje­børn paa Frederiksberg og Omsorgen for disse, jeg gerne i Aften vilde for­tælle Dem lidt. Hvorledes det er i København, paa Landet eller i Pro­vinsbyerne, derom skal jeg ikke ud­tale mig, da jeg ikke kender noget dertil, derimod vil jeg fortælle Dem lidt om Frederiksberg, hvor jeg har virket, siden Loven om Tilsynet med Plejebørn gik igennem. Som De maaske ved, blev Loven stadfæstet den 20. Juli 1888 og traadte i Kraft den 24. Juli s. A. Fru Gløerfeldt og jeg blev ansat som tilsynshavende, hun i det østlige og jeg i det vestlige Di­strikt under Frederiksberg Kommune med en Gage hver af 300 Kr. om Aaret fra 1. August 1888. Vi sor­terer under Sundhedskommissionen, og vor nærmeste overordnede er Stads­læge, Dr. med. Neumann, i hvem vi har en uvurderlig Støtte ligesom i Sundhedskommission — og — Politiassi­stent Werner. Stadslægens Dygtighed og Elskværdighed har hjulpet mig ud over mange Vanskeligheder, thi hvor let det end kan se ud for den udenforstaaende, saa kan De tro, det kan mangen Gang have sine store Vanskeligheder at gøre Ret og Skel til begge Sider. Posten som tilsynsha­vende er opsigelig fra begge Sider med mindst 1 Maaneds Varsel, hvor­hos Sundhedskommissionen i Tilfælde af, at den tilsynsførende efter Kommissionens Skøn ikke opfylder sine Pligter, kan ophæve Forholdet uden Varsel. Tilsynet føres til Barnets 14. Aar og ingen maa mod Betaling have noget Barn i Pleje uden Sundheds­kommissionens Tilladelse, som til en­hver Tid kan tages tilbage. Til Personer, som faar Understøttelse af Fat­tigvæsenet samt straffede Personer, gives der ikke Tilladelse. Alt, saasom Bopælsforandring, Plejeforholdets Op­hør, Barnets Sygdom, Død etc. skal meldes til den tilsynsførende inden 24 Timer og tillige skal der gives Op­lysning om Stedet, hvortil Plejebarnet henflyttes, dersom det skifter Pleje. Findes Plejen ikke forsvarlig og ind­træder der efter Advarsler ingen For­bedring, indstiller den tilsynshavende vedkommende Plejemoder til Fratagelse af hendes Plejetilladelse og sender denne Indstilling til Stadslægen, som efter nærmere Undersøgelse da med fornøden Paategning lader den gaa til Sundhedskommissionen. Denne har ogsaa Ret til at forlange Tilsyn med de Børn, hvem Plejeforældrene har antaget som deres eget, saavelsom til Adoptivbørn saafremt Adoptionen er sket mod Vederlag. Naar en Pleje­moder ønsker et Barn i Pleje, hen­vender hun sig paa Frederiksberg Po­litistation og søger Tilladelse dertil. Den under Sundhedspolitiet ansatte Overbetjent optager da Rapport om Plejeforældrene, undersøger meget nøje, hvorledes deres Liv nu føres og hvor­ledes det tidligere har været ført, der­efter undersøger Stadslægen Hjemmet, og efter at baade Stadslæge og Politi­assistenten har afgivet deres Erklæ­ringer, gaar Sagen til Sundhedskommissionen. Gives Tilladelsen, møder vedkommende Plejemoder efter Tilsi­gelse paa Politistationen, hvor hun faar en trykt Tilladelse med hendes Navn og Løbenummer samt Anvisning til Plejebørns Behandling. Dersom Tilladelsen lyder paa et bestemt, navn­givet Barn, gælder den kun for een Gang; lyder den derimod paa et Barn i Almindelighed, kan hun uden ny Tilladelse faa saa mange Plejebørn, hun vil. Efter modtagen Tilladelse har hun at melde sig hos den tilsyns­havende inden 24 Timer, hvor hun saa bliver indført i vore Protokoller og Rapportbøger, thi hvert Besøg bliver nemlig indført deri med Angivelse af alt, Renlighed, Besøgenes Antal med Dato og hvorledes hele Pleje­forholdet er.

For at faa den fornødne Autori­tet har vi Politiskilt, hvilket jo for os har den store Fordel, at vi i Tilfælde af Mishandlinger eller lign. straks kan fjerne Barnet fra Plejen. Der kan idømmes Mulkter for Overtrædelser, f. Eks. dersom Vedkommende, som har et Barn i Pleje, ikke melder sig til den tilsynsførende. Bøderne kan efter Loven gaa op til 400 Kr.; for mindre Forsømmelser som den oven­nævnte, er det almindelige fra 5 til 20 Kr. og dette sker ret hyppigt. Vedkommende bliver da indkaldt for Straffedommeren, som bestemmer Bø­dens Størrelse. For Mishandlinger og sligt kan der idømmes Vand og Brød Straf. Saasnart en Plejemoder staar under Tilsynet, tilser den tilsynsha­vende Barnet, og man kan godt sige, at der i visse Retninger bliver passet bedre paa Plejebørn end paa Folks egne Børn, idet der nøje bliver set efter, om Ryg og Ben ere [sic] lige, om der er nogen engelsk Syge ell. lign. Er der noget i Vejen kommer Barnet straks under Lægebehandling.

Jeg for min Part gaar nu hele Dagen om paa Tilsyn; hvert Barn bliver ofte afklædt og efterset, selvfølgelig gælder dette mest for de mindre Børns Vedkommende, dog er det ikke udelukket, at vi ogsaa efterse de store Børn, dersom vi mener, der er Grund dertil. Mange kan jo mene, at det maatte føles som en besværlig Gerning, men jeg maa sige, at jeg altid har været glad for den, da jeg virkelig holder af mine Plejebørn og gerne efter Evne vil mildne paa de ublide Kaar, de i Følge deres Fødsel er underkastet. Vi, som kommer fra de gode og velsituerede Hjem, hvor vi har tilbragt en lykkelig Barndom, kan vist næppe sætte os ind i, hvad det vil sige især da for de større Børn ikke at have et virkeligt Hjem og Forældres Omsorg i det daglige Liv, og godt er det jo derfor, der er kom­men en Lov om Tilsyn med Plejebørn. Vi har, om jeg saa maa kalde det, sigtet alle Plejehjem og mener saaledes, at alle de, som kan kaldes for mindre gode, enten ikke har faaet Tilladelse eller har mistet deres Til­ladelse, og jeg kan sige, at alle de, vi har for Tiden, virkelig kan regnes for gode og paalidelige. Mange af vore Plejeforældre holder lige saa me­get af Plejebarnet, som om det kunde være deres eget Barn; og jeg kunde, dersom der var Tid til det, fortælle Dem mange rørende Eksempler paa deres Sorg, naar Moderen enten selv tog Barnet paa Grund af Giftermaal eller de paa anden Maade mistede det. Vi begyndte som sagt vor Virk­somhed 1ste August 1888, og fra den Tid til i Dag har ialt 1230 Plejemødre faaet Tilladelse; men det er jo langtfra, at de alle har Plejebørn. I 1899 har jeg tilset 232 Børn hos 192 Plejemødre, og De kan forstaa, det er ikke saa lille et Arbejde, der er præsteret, naar jeg fortæller Dem, at jeg i Aaret 1899 har aflagt 4,110 Besøg, hvoraf de fleste paa 4.-5. Sal. Dermed er ikke ment, at jeg har aflagt lige mange Besøg hos hvert Barn; det er meget forskelligt, nogle tilser jeg hver Dag, endog 2 Gange om Dagen, dersom Barnet er sygt, andre, hvor Forholdet gør, at det ikke behøves, sjældnere. Jeg kan ikke opgive dem Tal for min Kollegas Vedkommende, men hendes Arbejde er jo omtrent som mit. Hvert Aar i Ja­nuar indgiver vi Beretning til Overøvrigheden om hele vor Virksomhed i det forløbne Aar, Plejeforholdet, Be­søgenes Antal, Dødeligheden etc. I mit Distrikt var der kun 12 Børn døde, ikke noget stort Antal, naar man tænker paa, at de fleste er gan­ske spæde Børn. Denne Indberetning hvert Aar er et meget stort og besværligt Arbejde, idet man maa gen­nemse Rapporten over hver eneste Pleje­moder fra 1888. Arbejdet vokser jo stadigt, men vor Gage er nu ogsaa bleven forhøjet til det dobbelte. Som jeg før anførte, bliver der taget Rap­port over hver Plejemoder, som søger Sundhedspolitiets Tilladelse til at have Plejebørn.

Efterfølgende Tabel viser Forhol­det i mit Distrikt igennem de 11 Aar, jeg har virket som tilsynshavende. 

[I] 1899 var Antallet af fungerende Plejemødre 267, Plejebørn 283.

Foruden at være tilsynshavende med Plejebørn er jeg tillige tilsynshavende ved Frederiksberg Fattigvæsens Plejehjem, et midlertidigt Optagelseshjem for Børn, som enten er helt hjemløse eller som blot for en Tid, naar Moderen er kommet hjem fra Hospitalet eller sligt, savner Pleje i Hjemmet. Det ene ligger paa Kronprinsensvej, hvor vi har lejet en Villa med Have og et Stykke Markjord, hvor Børnene i deres Fritid kan færdes i fri Luft, og hvor hver har sit lille Stykke Jord, som de har Lov at raade over, grave og saa i. Dette Hjem er for Drenge og er beregnet paa 24 — for Tiden har vi 16. Der er en gift Bestyrer.

Det andet Hjem er for Piger, og der har vi en Bestyrerinde. Hjemmet er den tidligere Inspektørbolig paa Frederiksberg Hospital, som nu er indrettet til Bolig for 16 Piger; for Tiden har vi 14 Børn der. Der er ogsaa Have, og at Børnene befinder sig i højeste Grad vel paa begge Hjem­mene beviser dette, at de altid i de­res Fritid besøger Hjemmene, og selv som voksne Mennesker stadigt kom­mer derud. Direktøren for Frederiks­berg Hospital og Fattigvæsen er min Chef. Ja, saa har jeg kun det at sige til Slutning, at som De maaske ved, blev der oprettet et Hjem for spæde Børn fra Fødslen til 2 Aars Alderen. Saalænge vilde man beholde Barnet, og Betalingen var 10 Kr. om Maaneden for hvert Barn. Hjemmet laa paa Østre Fasanvej Nr. 12 i en temmelig stor Villa med en dejlig Have og var beregnet paa 16 Børn; det var i alle Henseender vel og prak­tisk indrettet. En Sygeplejerske var Bestyrerinde og foruden hende var der 3 Sygeplejersker, tror jeg nok. Børnene blev hver Dag tilset af Læ­gen, men trods alt dette var og blev det hjemsøgt af Sygdom og Dødsfald; det blev lukket et halvt Aar og saa atter aabnet, men desværre vedblev Sygdommen; endelig blev det ophæ­vet, og man ser da her, ligesom Er­faringen viser fra andre Steder, at selv under de gunstigste Forhold er det ikke heldigt at hobe mange spæde Børn sammen.