Velkommen. Danmark og Europa står i en meget alvorlig situation.
Krigen i Ukraine og Putins brug af brug af gas som et politisk våben har bragt os i en historisk energikrise.
Priserne er steget markant og vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi.
Jeg vil indlede dette pressemøde med give en status på forsyningssituationen og præsentere en række nye initiativer til at afhjælpe krisen.
Dernæst vil erhvervsministeren få ordet for at beskrive nye tiltag, der skal holde hånden under Danmarks elselskaber og sikre deres likviditet.
Herefter vil skatteministeren sige noget om effekterne af de stigende priser for danskerne.
Endelig vil Kristoffer Böttzauw som er direktør i Energistyrelsen orientere om en kommende energisparekampagne.
Først om den nuværende situation, og den vinter vi står overfor.
P.t. er Danmark ikke i en decideret energiforsyningskrise. Det er altså ikke sådan, at vi mangler gas eller el. Men priserne er steget markant.
Vi har i august set en femdobling af el- og gaspriserne i forhold til sidste år.
Priserne kan stige yderligere, og i værste fald risikerer vi at stå i en situation med decideret mangel på energi.
P.t. kan vi stadig købe gas via Tyskland. De danske gaslagre er tæt på fyldte. Og vi har en nødplan klar, hvis der skulle blive mangel på gas.
Men forsyningssikkerheden kan blive presset til vinter. Ikke bare på gas, men også andre energikilder.
Det skyldes at man mange steder i Europa bruger gas til at producere strøm. Derfor sætter mindre gas også sit præg på elproduktionen og elpriserne.
I dag vil jeg præsentere en række nye tiltag som kommer i forlængelse af ting, vi allerede har gjort.
For indsatsen starter selvsagt ikke i dag. Siden foråret har vi handlet og forberedt os. Lad mig kort nævne et par eksempler på dette:
Titusindvis af danskere har allerede fået - og vil i de kommende måneder og år - få økonomisk tilskud til konvertering fra olie- og gasfyr til fjernvarme eller varmepumper.
Vi har udbetalt store beløb til at støtte energirenoveringer hos danskerne. Titusindvis af hjem har fået nye vinduer, ekstra isolering eller på andre måder kunne lave tiltag der bragte deres energiforbrug ned. De indsatser fortsætter.
Vi støtter biogasproduktionen i Danmark massivt og er i en situation, hvor vi får ca. 25% af gasforbrug dækket af egenproduceret biogas. En produktion, der kommer til at stige i fremtiden på grund af aftaler, vi har lavet bredt i det danske folketing i foråret.
Endelig har vi lavet meget vidtrækkende aftaler, der sikrer en massiv udbygning af den vedvarende energi i Danmark i årene, der kommer. For at blive fri for Putins gas og for at gøre noget for klimaet.
Vi kommer til at femdoble vores havvindmøllekapacitet og firdoble vores vedvarende energi på land de næste 7-8 år. Det er meget store udbygninger, som vil gøre os til nettoeksportør af grøn energi fra Danmark.
Dermed hjælper vi ikke bare de danske husholdninger og virksomheder væk fra Putins gas. Vi hjælper også andre lande.
Men selv om vi har gjort meget, så er det ikke nok.
Situationen er nu så alvorlig, at tiden er kommet til at tage næste skridt.
Vi har brug for at spare på energien. Og vi har brug for at gøre det nu!
Til det formål har vi besluttet, at det offentlige skal gå forrest.
Vi indfører derfor nu en række energispare-tiltag i offentlige institutioner.
De konkrete tiltag er:
Temperaturen indenfor skal sænkes til 19 grader med mindre særlige forhold gør, at temperaturen skal være højere. Normalt har temperaturen ligget på 21 – 23 grader de fleste steder.
Vi vil forkorte fyringssæsonen, så vi først tænder for radiatorerne, når temperaturen indenfor falder til under 19 grader.
Vi vil slukke al unødvendig udendørsbelysning.
Bygninger, der illumineres, fordi de er flotte at se på, men hvor der ikke er nogen praktisk årsag til det, skal ikke længere oplyses.
Og endelig vil der iværksættes en indsats overfor offentlige medarbejdere for bedre at sætte dem i stand til at bidrage med at spare på energien.
Det vil som udgangspunkt omfatte alle offentlige bygninger i Danmark. Men der vil være undtagelser.
For eksempel på hospitaler, plejehjem og vuggestuer. Her er der behov for at tage særlige hensyn, så den type institutioner vil være undtaget.
Så langt det offentlige. Vi vil også gerne have alle danskere med.
Derfor opfordrer vi også til, at man hjemme i de private husholdninger gør mere for at spare på energien, hvor det er muligt.
Det er ikke en løftet pegefinger. Jeg er sikker på at mange danskere allerede gør rigtigt meget.
Det er en opfordring og et tilbud om information, der kan hjælpe alle til at gøre en endnu større indsats. Til gavn for fællesskabet. Men også til gavn for privatøkonomien.
Hen over sommeren har Energistyrelsen startet en kampagne med gode sæsonbetonede spareråd.
Den kampagne skruer Energistyrelsen nu kraftigt op for, så det bliver endnu mere tydeligt, hvordan vi hver især kan spare på energien.
Kampagnen vil Energistyrelsens direktør fortælle mere om lidt senere.
Vi kan gøre rigtig meget ved at stå sammen herhjemme. Men vi kan gøre endnu mere, hvis vi står sammen i Europa.
I morgen tager jeg til Bruxelles til et ekstraordinært energirådsmøde. På mødet vil vi drøfte et kriseindgreb i elmarkedet.
Lige nu opnår nogle elproducenter ekstraordinære høje profitter. Hvilket er både urimeligt og særdeles uhensigtsmæssigt i den situation, vi står i lige nu.
Derfor er det regeringens position, at vi på EU-niveau bør regulere elmarkedet anderledes, så priserne for forbrugerne kommer ned. Det gælder både for private hjem og vores virksomheder.
Vi skal også diskutere, hvordan vi kan sætte fælles mål om at spare på strømmen i hele Europa. På samme måde som vi har sat fælles mål for at spare på gassen.
Summa summarum: Vi skal spare på energien i Danmark. Og det offentlige kommer til at gå forrest med en række tiltag. Ligesom vi iværksætter en kampagne, der skal hjælpe danskerne mere generelt med at spare på energien.
Og endelig arbejder vi i EU for at sikre lavere elregninger til danskerne.